Tre utrolige dødsritualer hos gorillaer

Gorillaer har også ritualer, der ærer deres afdøde.

Dødsritualer hos gorillaer, som blev udforsket af Amy Porter, viser, at denne art har et væld af følelser meget lig dem, vi mennesker har. De sørger over de døde og viser ære og respekt for dem.

En gruppe forskere forbløffede verden ved at offentliggøre tre videoer, der viser spontane dødsritualer hos gorillaer. Ud fra hvad videoerne viser, ser det ud til, at disse primater har en ide om, hvad døden er, og de sørger og er triste, når de mister en af deres egne.

Faktisk har de udviklet flere ting, som kan minde om vores dødsritualer.

Vi må heller ikke glemme, at den vestlige kultur altid har været humanistisk og eurocentreret. Mennesker har haft svært ved at forstå, at vores art tilhører dyreverdenen. Ydermere, så troede folk, at de indfødte eller sorte ikke “havde en sjæl”.

Som om de ikke var mennesker. Og når det drejede sig om dyrene, så mente de, at de var helt anderledes. Derfor er det så vigtigt for os i dagens samfund at finde ud af, at gorillaer har dødsritualer.

Gorillaernes holdning til døden er helt klar den samme, som vi mennesker har. De er utroligt intelligente og har følelser ligesom os.

Titus: Et berømt dødsritual hos gorillaer

En af de historier, som var en del af Amy Porters undersøgelser, taler om en gorilla, som forskerne gav navnet Titus. Det var en ældre herre, og han var alfahannen for sin flok.

Det skete alt sammen i Rwandas Volcanoes National Park, da en yngre gorilla med egenskaber til at blive alfahan kom ind i flokken. Denne unge han begyndte at kæmpe mod Titus om lederrollen. For at komme af med sin rival tvang Titus sin flok ud på lange gåture i håbet om, at den unge udfordrer ville blive hægtet af. Og det virkede.

Tre uger senere var Titus dog så udmattet, at han måtte hvile sig i tre dage. Derefter døde han. Hans bedste ven stod ved hans side dag og nat. Alle medlemmer af flokken gik hen en efter en og stillede sig foran Titus´ krop i nogle minutter. Der var deres måde at vise respekt for deres døde leder.

Alt dette viser en af dødritualerne hos gorillaerne. Men noget endnu mere mærkeligt skete takket være en DNA test. Forskerne opdagede, at Titus´rival var hans egen søn. En fortælling, som Freud kunne få meget ud af.

Tusks død afslørede dødsritualer hos gorillaer

Tusk var den eneste voksne hun i Titus´flok. Men da den unge han ankom, havde den en seksuel aggressiv adfærd overfor Tusk. Men denne hungorilla og hendes børn afviste med vold det nye medlems tilnærmelser.

Et år efter Titus´død, blev Tusk syg. Hen over 20 dage fik hun det værre og værre, indtil hun til sidst døde. Tusk havde to hanner, og de blev hos hendes side i hendes sidste dage. Hendes sønner besøgte hende også med deres to hungorillaer.

I dette tilfælde var der noget underligt ved deres opførsel. De yngre gorillaer nærmede sig morens krop og begyndte at sutte på den, selvom de ikke havde gjort dette i årevis. Eksperter kalder det for en “beroligende pleje”.

Den ældste søn begyndte at udføre trodsige bevægelser og sparkede endda til kroppen. Den nye leder af flokken var også til stede og sparkede voldsomt ind i Tusks brystkasse. Forskerne forklarede, at dette ikke var aggressiv adfærd, men derimod et udtryk for deres frustration og mangel på forståelse af Tusks død.

Respekt overfor fremmede

Der forekom endnu et dødsritual hos gorillaerne, da en flok blev undersøgt i Congo. I dette tilfælde var det ikke et medlem af flokken, som døde. I stedet fandt de en fremmed gorillas døde krop under en vandring.

Flokken sad i stilhed rundt om kroppen og observerede det i flere minutter. De lugtede til den, slikkede den og omfavnede den. Med deres handlinger viste de tegn på respekt såsom at vise stilhed og sorg.

I dette tilfælde var der også en del trodsig adfærd, men kun fra alfahannen. Det virkede, som om han afviste de negative følelser fra sin flok. Til sidst efter at alle gorillaer havde lugtet og slikket liget, kastede alfahannen den døde krop langt ind i buskene.