Typer af validitet: Samtidig og konstrueret validitet

august 30, 2019
Hvad skal man vide om test og forskning? Det er vigtigt at validere deres indhold, men der er forskellige måder at gøre det på.

Konceptet med validitet har udviklet sig gennem årene. Der er nu flere forskellige typer af validitet. Tidligere mente eksperter, at en test var valid for alt, den havde sammenhæng med (2).

Som vi også tidligere har set i andre artikler er der fire typer af validitet: Validitet af indhold, validitet af forudsigelse, samtidig validitet og konstrueret validitet. I denne artikel vil vi se nærmere på samtidig validitet og konstrueret validitet.

folk i samarbejde om et projekt

Typer af validitet: Samtidig validitet

Samtidig validitet refererer til, om en tests score faktisk også evaluerer testens spørgsmål. For at kunne estimere denne type af validitet styrer test-udførerne testen og tilpasser den kriterierne. Kriteriet er måleinstrumenter, som test-udførerne tidligere har evalueret.

Dette eksempel på typer af validitet er lig med validitet af forudsigelse. Men der er to store forskelle på disse to typer af validitet (1).

  • I samtidig validitet fungerer testens målinger og kriterier på samme tid.
  • Hovedformålene med validitet med forudsigelse og samtidig validitet er forskellige. Samtidig validitets hovedformål er at finde tests, som kan erstatte andre procedurer, der er mindre egnede af forskellige årsager. For eksempel kan en kollektiv intelligenstest være ens med en individuel intelligenstest.

Men hovedproblemet med denne type af validitet er, at det er vanskeligt at finde tests, der fungerer som valide og troværdige kriterier.

Typer af validitet: Konstrueret validitet

Konstrueret validitet er et hypotetisk koncept, som er en del af teorierne, der forsøger at forklare menneskelig adfærd. For eksempel intelligens og kreativitet.

Dette eksempel på typer af validitet besvarer spørgsmålet: “Hvordan kan scoren forklares psykologisk?” Svaret på det spørgsmål kan være tænkt på som en udviklende “mini-teori” om den psykologiske test.

Derfor består konstrueret validitet af at komme frem med evidens, der kan opbakke, om den observerede adfærd i testen rummer (nogle) indikatorer på det konstruerede (1).

Processen med den konstruerede validitet indeholder (1):

  • Formulering af hypoteser og sammenhæng mellem konstruerede elementer, andre konstruktionsteorier og andre ydre konstruktioner.
  • Udvælgelse af elementer eller tests (indikatorer), som repræsenterer konkrete manifestationer på det konstruerede.
  • Indsamling af data.
  • Etablering af konsistens mellem data og hypotese. Så skal der undersøges i hvor høj grad, data kan forklares med hjælp af alternative hypoteser.

Procedure til at etablere konstrueret validitet

Der findes fleres procedurer til at etablere konstrueret validitet (1):

  • Baseret på teorien, der findes på tidspunktet for testen, deducerer psykologen visse hypoteser om den forventede adfærd hos folk, som har scoret forskelligt i testen.
  • Dernæst indsamler de data, der bekræfter eller benægter disse hypoteser.
  • Ved at tage højde for de indsamlede data beslutter de, om teorien passende forklarer resultaterne. Hvis det ikke er tilfældet, kigger de på teorien igen og gentager processen, indtil de har fået mere præcise forklaringer.

I denne henseende er processen med validering en kontinuerlig omformulering og justering. Sandheden er, at forskningens resultater ikke rigtig validerer eller beviser hele teorien. Dette skyldes det faktum, at du aldrig helt kan demonstrere noget konstrueret.

Derfor er alt, hvad du kan gøre, blot at acceptere det, som den bedste definition, du kan arbejde med. Der er tre mulige årsager til, at resultater kan være negative (1,3):

  • For det første kan det være, at testen ikke måler det “konstruerede.” Det kan være, at det slet ikke måler det, som du gerne vil have målt, selvom den måler et eller andet.
  • For det andet kan der være noget galt med de teoretiske rammer. Derfor vil dens deduktioner også være forkerte.
  • Endelig kan eksperimentets design umuliggøre en ordentlig test af hypotesen. Fejl i design er den letteste fejl at opdage. Men det er straks sværere at lokalisere fejlene korrekt. Den tvetydige fortolkning af de negative resultater er naturligvis et tilbageslag for proceduren med den konstruerede validitet.

Samtidig validitet og konstrueret validitet kan sprede noget lys, når det kommer til at validere en test. Derfor er der nogle aspekter, man skal tage med i sin validering.

kvinde ved PC med mobil anvender forskellige typer af validitet

Praktisk betydning af at validere tests

Psykologer, der bruger tests, skal tage højde for disse fire typer af validering:

  • Inden man tager en beslutning om et individ eller en gruppe, skal du indsamle al tilgængelig information om testen.
  • For at kunne forudsige eller udvælge skal du validere testen i den specifikke situation, hvor du vil anvende den.
  • I alle tilfælde skal psykologen huske på, at ny information konstant ændrer på naturens teorier og dens træk og alt, hvad den måler.

Validering hjælper os med at analysere psykologiske tests. Som du ved, jo mere valid en test er, jo bedre (uden at vi her tager højde for andre variabler.) Desværre er det ikke altid sådan i forskningen, fordi der er andre kriterier, som kommer i spil, såsom økonomi og tilgængelighed.

  1. Tovar, J. (2007). Psicometría: tests psicométricos, confiabilidad y validez. Psicología: Tópicos de actualidad, 85-108.
  2. Muñiz, J. (Coord.) (1996). Psicometría. Madrid: Universitas.
  3. Cronbach, L. J. (1972). Fundamentos de la exploración psicológica. Madrid: Biblioteca Nueva.