Tungen tygger ikke, men den kan godt bide

Alle ved, at tungen ikke tygger, men at den godt kan bide. Dette gør den ved at bruge ord, tone og kujonagtige sætninger, som går fra mund til mund bag andres ryg. Folk, som mangler muskler i hjertet, har mange i tungen, som altid er hurtig til at bevise sine evner.

Det er interessant, at på trods af, at ord er hjernens sprog og resultatet af vores evolution som art, er vi i stand til at bruge dem til at skade andre. Vi har stadig ikke mestret den raffinerede og fine verden af ord og følelser. Vi har stadig ikke lært, hvordan vi kan udvise mere empati, mere intimitet. Vi ved ikke, hvordan vi kan være mennesker, som kan sameksistere i stedet for at bygge mure af rygter, verbal aggression og fornærmelser.

Vi ved alle, at tungen kan skade andre lige så meget som køller og kæppe. Ja, mennesket har udviklet sig meget, det er der ingen tvivl om. Vi er mere sofistikerede, har flere evner, er bedre til at overleve i lige så udfordrende omgivelser som vores forfædre. Men der er visse ting, som bør tvinge os til at reflektere. Til at få lidt mere selvindsigt.

Det er mange år siden, vi sidst har bevæget os fremad som art. Vi er trådt ind i den digitale æra. Men i stedet for at forstærke forbindelsen mellem mennesker, har ny teknologi formået at gøre netop det modsatte. 

I denne forbindelse bruger tungen sin underspillede anonymitet til at forårsage meget skade gennem ord – det er blot nødvendigt med 140 tegn. Denne skade kan have alvorlige konsekvenser, men ansvaret for den er sløret.

Hvorfor gør vi det? Hvorfor “bider vi med tungen,” indtil vi ødelægger andre menneskers liv?

Ord, der forårsager ægte smerte

Nogle gange overvælder vreden os. Nogle gange får øjeblikkets spændinger os til at sige de forkerte ting. Det får os til at knuse hjertet hos den person, vi elsker mere end noget andet. Som man siger, så er det bedre at være tavs i et anspændt øjeblik end at bruge de næste 100 år på at fortryde, hvad man sagde. 

Alle, og vi mener alle, har magten til at skade andre med deres tunge, med ord. Men når vi siger “skade,” så taler vi ikke om en simpel metafor. Den følelsesmæssige skade, som forårsages af sproget, er ægte, og den kan ses ved neuroimaging.

Den usynlige smerte, ingen ser

Neurologiinstituttet hos University of California Los Angeles udførte en undersøgelse og opdagede, at det at høre ord fulde af foragt, såvel som konstant at udsættes for kritik eller rygter, aktiverer det, der er kendt som “det neurale netværk af social afvisning.”

Personens hjerneaktivitet ændres, og de sidder fast i en “isoleret” tilstand, hvor de svinger mellem vrede og depression.

De observerede også, at verbal aggression producerer mere dyb og længerevarende effekt end fysisk misbrug. Dets effekt kan endda påvirke et barns udvikling. Faktorer som intimidering eller verbalt misbrug, som mange børn oplever i skolen, er forbundet med mængden af hvid hjernemasse, endda i hippocampus, som er en struktur forbundet med hukommelse og følelser.

Stop op og tænk: din tunge er et våben

Vi ved, at tungen kan gøre ondt, men der er få ting så helende som vise ord. En stemme, der trøster, et blik, der beroliger, et øre, der lytter, og ord, der kommer fra hjertet. Så hvorfor er det så svært at føre disse handlinger ud i livet?

For det første har alle ikke de rette strategier eller evner til at gøre det. Mange undersøgelser viser, at børn, som intimiderer og mobber andre, har alvorlige følelsesmæssige og endda mentale problemer. Mange af dem ser aggression som et synonym for magt. Denne adfærd er deres eneste måde at bekræfte sig selv på som personer. De er kendetegnet ved rodløshed og en mangel på  uddannelse i respekt og empati.

For det andet er mennesker, som opsluges af deres tunges grådighed og kunnen, ude af stand til at føre deres tanker gennem et mentalt filter. Dette ville ellers tage kanten lidt af det og aktivere en bedre håndtering af deres følelser og selvkontrol.

Vi lever i et samfund, hvor tungen har et bredt publikum og mange forskellige kanaler til at udtrykke sig selv med. Faktisk kan det forene en gruppe mod et individ eller en minoritetsgruppe. I stedet for at falde ned i dynamikken af “hvide får mod sorte får” skal vi være i stand til at løfte os selv op som mennesker, der kan tænke selv.

I sidste ende er tungen intet mere end hjernens instrument. Hvis vi lader den handle egenrådigt, vil den give en stemme til uvidenheden, til vores mest primitive tanker, til giftige og skadelige ord.

Det er ikke dét værd.  Lyt og observer, før du taler eller lægger noget op på de sociale medier. Vær forsigtig, for nogle gange er stilhed at foretrække fremfor ord, du måske vil fortryde senere.