Nogle mennesker er hurtige til at dømme, men langsomme til at rette på sig selv

august 17, 2017

Nogle mennesker dømmer andre med lysets hast, hårdt og ubarmhjertigt. De har et smalt perspektiv og et tomt hjerte, uden en knivspids empati. Et frø af egocentrisme er blevet plantet i deres sind. Et frø, som også er plantet i vores omgivelser.

At lære fra vores fejltagelser, forudindtagelser og fejlopfattelser er en kunst, som er meget svær at mestre. For det første kræver det en nedbrydning af muren omkring det føromtalte ego. Og det kræver en omstrukturering af fundamentet af ens identitet. Hvordan kan man indrømme, at man tog fejl i at dømme en anden person, hvis man er opvokset med ikke at stole på det, man ikke kender til?

“Mennesker dømmer ud fra det, de ser, og de ser, hvad de ønsker. Derfor ender vi op med at dømme det, vi misunder eller ønsker.”

 -Lao Tse-

Vi lever i et samfund, hvor værdibaseret bedømmelse hersker. Det ved alle. Nogle gange er det lige meget, hvor mange anstrengelser man har haft med noget, da der altid vil være nogen, som med glæde vil sætte mærkater på dig for at få dig til at skille dig ud i denne verden af kompleks flora og fauna. Men det betyder ikke noget, at denne verden er så kaotisk som en jungle. Det betyder ikke noget, hvor mange gange folk dømmer dig eller sætter uægte mærkater på dig.

Det er bare ord, tomme handlinger, baggrundsstøj. For i en så kompliceret verden, er det kun oprigtighed, som har nogen værdi. Og det er det eneste, man bør arbejde på at bevare, hver dag, hvert øjeblik.

Vi dømmer alle sammen, om det er med gode eller dårlige hensigter

Vi gør det alle. Alle laver værdibaserede bedømmelser i deres daglige liv og i deres forhold. Men i stedet for at se denne psykologiske ressource som noget negativt, skal man acceptere den, for det den virkelig er.

At dømme andre er en overlevelsesmekanisme. Men måden, man gør det på, påvirker ens personlighed direkte, samt ens forudindtagethed og fleksibiliteten af ens tanker. Ifølge nogle undersøgelser udført på Harvard University bruger folk ikke mere end et par sekunder på at bedømme nogen. Faktisk er vores bedømmelser baseret på to basale spørgsmål:

  • Kan jeg stole på denne person?
  • Fortjener denne person min respekt?

Psykologer fra Harvard forbinder det første spørgsmål med varme og det andet med kompetence. Hvis man taler om kompetence fra et arbejdsperspektiv, så er det en vigtig faktor. Kan denne person garantere vores produktivitet? Er de en respektfuld leder? Er de kreative og motiverende? Kan jeg arbejde sammen med dem?

På den anden side er varme eller tillid nogle af de mest vigtige aspekter i vores liv. Faktisk er det altafgørende for vores overlevelse. Tillid betyder, at vi kan dele, skabe forbindelser og vokse. Derfor bedømmer vi andre baseret på, hvad vi ser, og hvordan de får os til at føle. På den måde kan vi finde ud af, om vi kan stole på personen eller ej. 

Men det står klart, at vi ikke altid har ret. 

Dårlig dømmekraft og værdien af at rette på sig selv

Hvis det at dømme andre er en del af at overleve, så er det nødvendigt at vide, hvordan man accepterer dårlig dømmekraft og lærer af det. Men, som vi allerede ved, er denne indstilling ikke alt for udbredt. Hver bedømmelse, man laver, er en del af ens dybeste jeg, ens opvækst, personlige værdier, oplevelser og fortolkninger. Uanset hvor rigtige eller forkerte de så er.

Det kræver ydmyghed at acceptere ens dårlige dømmekraft som en fejltagelse. Visdom kommer fra at være i stand til at genopbygge fundamentet for ens tanker og på den måde forbedre sameksistensen med andre. Og vigtigst af alt kræver det forandring. Hvis man er i stand til at dømme andre, så bør man også være i stand til at dømme sig selv. 

Lær at tage kontrollen over skadelig dømmekraft

Vi ved allerede, hvordan vi dømmer nærmest instinktivt. Det første skridt mod at undgå hårdhændet forudindtagethed og stereotyper er at påtage sig en mere reflekterende indstilling. Før man konkluderer noget om nogen eller noget, skal man huske på det følgende:

  • Enhver bedømmelse, du laver, reflekterer en del af dig selv. Spørg dig selv, hvad der fik dig til at tænke på den måde, dømme på den måde eller vælge det mærkat.
  • Lav ike forbindelser mellem adfærd og “visse typer mennesker.” Alle mennesker er unikke væsener, så bedøm ikke nogen, som, ligesom dig, blev født til at være fri og anderledes end alle andre.
  • Se efter det gode i alle mennesker. Selv når du ikke tror på det eller kæmper med at se det i starten. Den person, som virker utroværdig grundet deres udstråling, gemmer sig måske bag ting, som du kunne lære noget af. Måske har de en storhed, du kunne imitere, eller egenskaber, som kunne inspirere dig.

Sidst, men ikke mindst, skal du prøve at have det godt i din egen krop. Mennesker, som er i harmoni med sig selv, tilfredse med den person, de er, og hvad de har, dømmer ikke andre. Folk, som fylder deres tomhed med deres store selvtillid, ser ikke mangler, hvor der ikke findes nogen. De leder ikke efter ofre, som de kan projicere deres egne mangler over på.