Ni tilfældige opdagelser i psykologien
Opdagelser, der opstår ved et tilfælde, er en konstant faktor i videnskabens og teknologiens verden. De er eureka-øjeblikke, der ikke er et produkt af magi, men af udholdenhed. Tilfældige opdagelser i psykologien er ikke så kendte som opdagelser inden for medicin eller kemi, men de findes.
På det videnskabelige område er fremskridt som penicillin, preussisk blå pigment, teflon, røntgenstråler eller aspirin ikke opstået på grund af held. De var resultatet af et åbent sind. Sind, der var i stand til at værdsætte alle mulige løsninger på et problem, selv om de på det tidspunkt virkede højst usandsynlige.
Psykologiske tilfældige opdagelser er den fantastiske kombination af tilfældigheder med fleksible mentale tilgange, der er åbne for innovation. Også nysgerrighed. Lad os se på elleve teorier og begreber i psykologien, der er opstået som følge af tilfældigheder.
“Opdagelser består i at se det, som alle har set, og tænke det, som ingen har tænkt.”
-Albert Szent-Györgi-
Tilfældige opdagelser i psykologien
Udtrykket serendipitet blev først opfundet af den britiske forfatter Horace Walpole i 1754. Det stammer fra en persisk historie, The Three Princes of Serendip, hvis hovedpersoner altid gjorde opdagelser ved et tilfælde eller en tilfældighed.
Tilfældige opdagelser i psykologien (og videnskaben generelt) har været en almindelig foreteelse gennem historien. Nogle undrer sig faktisk over, hvor mange opdagelser vi måske er gået glip af, fordi forskerne ikke har forstået eller taget højde for disse uventede variabler.
I denne artikel vil vi i hvert fald hylde ni af de tilfældige opdagelser i psykologien, som måske ikke alle kender til. Her er de.
1. Pavlovs klassiske betingning: Tilfældige opdagelser i psykologien
Ivan Pavlovs teori om klassisk betingning er en væsentlig del af adfærdsvidenskab. Det er takket være hans bidrag, at vi forstår grundlaget for associativ indlæring. Det er imidlertid interessant at vide, at denne berømte fysiolog faktisk var interesseret i at forstå fordøjelsesprocesserne. Især hundes tendens til at spytte, når de præsenteres for mad.
Pludselig skete der noget, der fik Pavlov til at udvikle teorien om betinget respons i psykologien. Hundene begyndte at savle bare ved at se deres laboratorieassistenter komme ind, uanset om de havde mad med eller ej.
Det gjorde det lettere for ham at formulere den indlæringsproces, hvorved en organisme forbinder en betinget stimulus og en ubetinget stimulus, idet førstnævnte er i stand til at fremkalde et betinget respons.
Mange af de tilfældige opdagelser i psykologien er sket inden for forskning i neurovidenskab eller fysiologi.
2. Psykofarmaka og LSD
Tricykliske antidepressiva var lægemidler, der oprindeligt blev brugt til behandling af tuberkulose. Med tiden så man dog deres gavnlige virkning med hensyn til at forbedre humøret. Dette var et fremskridt i behandlingen af depressive lidelser.
I 1940’erne arbejdede den schweiziske kemiker Albert Hofmann for medicinalvirksomheden Sandoz. Han forsøgte at stabilisere lyserginsyre, et derivat af ergotamin (en bestanddel af en svamp), som blev brugt til behandling af migræne. Som et resultat af denne undersøgelse fandt han ved et tilfælde lyserginsyre-diethylamid-25 (LSD).
3. Den måde, hvorpå hjernen behandler visuel information
David Hubel og Torsten Wiesel modtog Nobelprisen i 1981 for et tilfældigt og heldigt fund. De forsøgte at forstå, hvordan de modtagelige felter af neuroner i den visuelle cortex fungerer.
Indtil da havde man forestillet sig, at dette område af den visuelle hjerne bestod af en struktur bestående af tusindvis af celler, der arbejdede sammen for at rekonstruere alt, hvad øjnene indfangede. Men efter flere forsøg greb tilfældighederne ind, og disse to forskere opdagede, at dette ikke var tilfældet. Faktisk fandt de ud af, at der findes selektive celler, som kun aktiveres efter bestemte stimuli.
4. Det højre øre i dikotisk lytten
Inden for kognitiv psykologi og neurovidenskab er dikotisk lytten et vigtigt fænomen. Det letter opmærksomhedsprocesserne og er en procedure, der almindeligvis anvendes til at undersøge selektiv opmærksomhed i det auditive system. Generelt har folk altid en vis fordel ved at høre med højre øre i forhold til venstre øre.
Dette er en af de mest kendte tilfældige opdagelser i psykologien. Opdagelsen blev gjort af dr. Doreen Kimura og hendes forskning blev offentliggjort i 1964.
5. Orientering afhænger af hippocampus
Hippocampus er en del af det limbiske system og er en vigtig region i processer som f.eks. indlæring, hukommelse og følelsesregulering. Også særlig orientering.
John O’Keefe er en neurovidenskabsmand, psykolog og nobelpristager. Han opdagede, at hippocampus også letter orienteringsprocesser. Dette var et tilfældigt fund, da han undersøgte hukommelsesprocesser hos dyr.
6. McGurk-effekten
Nogle gange, når man ikke kan høre nogen ordentligt, kigger man på deres mund. Men i denne mundaflæsningsproces laver man små fejl.
McGurk-effekten fortæller os, at når nogen udtaler stavelsen “ga”, er det, vi forstår, “da” på grund af en fejl i hjernen, når vi forsøger at afkode tale gennem synet.
Dette var endnu en af de tilfældige opdagelser i psykologien i 1970’erne. Det var de kognitive psykologer Harry McGurk og John MacDonald, der stod bag.
“Man finder nogle gange det, man ikke leder efter.”
-Alexander Fleming-
7. Fænomenet Thatcher-illusion
Thatcher-illusionen er en yderst besynderlig optisk effekt. Den opstår, når man ændrer billedet af en person ved at vende det på hovedet. Nogle gange ved din hjerne ikke rigtig, hvad der foregår. den opfatter, at der er en form for anomali, men den kan ikke præcis afklare, hvad den ser.
Dr. Peter Thompson var ansvarlig for denne opdagelse. Han offentliggjorde forskning om sine uventede opdagelser i 1980. Endnu en tilfældig opdagelse inden for psykologien.
8. Spejlneuroner: Tilfældige opdagelser i psykologien
Opdagelsen af spejlneuroner af neurobiologen Giacomo Rizzolatti skyldtes også en tilfældighed. Ved at analysere hjerneaktiviteten hos en makakabe, der var forbundet med at gribe fat, kunne han se, at visse neuroner hos dyret blev aktiveret blot ved at se på eksperimentatoren.
Det at se gjorde det senere muligt for dyret at imitere og lære af mennesker. Denne form for proces formidles af spejlneuroner, som man indtil da ikke havde hørt om.
9. Gentagelsesblindhed
En anden tilfældig opdagelse i psykologien vedrører gentagelsesblindhed. Den opstår, når hjernen ikke længere kan genkende et visuelt element (billeder og ord), som den har været udsat for mange gange. F.eks. når man gentager et ord mange gange, og det til sidst ikke længere giver mening.
Dette fænomen var en tilfældig opdagelse, som Nancy Kanwisher gjorde i forbindelse med en undersøgelse i 1987.
Denne type historiske kendsgerninger er en konstant faktor inden for ethvert vidensområde. De er dog særligt udbredte inden for videnskabelige discipliner, da de har en tendens til at blive udviklet på det eksperimentelle plan. Tilfældigheder og det uventede er en del af vores liv. Det er vigtigt at vide, hvordan man kan drage fordel af disse tilfældige begivenheder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Kimura, Doreen. (1967). Functional Asymmetry of the Brain in Dichotic Listening. Cortex. 3. 10.1016/S0010-9452(67)80010-8.
- MCGURK, H., MACDONALD, J. Hearing lips and seeing voices. Nature 264, 746–748 (1976). https://doi.org/10.1038/264746a0
- Thompson, P. (1980). Margaret Thatcher: A New Illusion. Perception, 9(4), 483–484. https://doi.org/10.1068/p090483