The Wonder: Den evige debat mellem videnskab og religion

The Wonder fortæller en historie fra det 19. århundredes Irland. Den er baseret på en sand historie, hvor religion trodser videnskab.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 februar, 2023

Enhver, der tror, at Netflix-filmen The Wonder udelukkende har til formål at fortælle en historie om en begivenhed, der fandt sted i 1862, tager fejl. Faktisk er det fortællingen af en af de cykliske historier, der indeholder den slags budskaber og koncepter, som er indlejret i menneskehedens essens. I dette tilfælde er det den evige konfrontation mellem fanatisme og videnskab, mellem tro og fornuft.

Denne produktion er instrueret af Sebastián Lelio og har Florence Pugh i hovedrollen. Den fortæller historien om en sygeplejerske, Lib Wright. Hendes mission er at tage til en lille by i Irland for at observere en pige, som angiveligt ikke har spist i fire måneder. På trods af denne permanente faste ser den unge pige ud til at være ved godt helbred.

The Wonder er baseret på romanen skrevet af Emma Donoghue (The Wonder, 2016). Hverken historien eller personerne Lib Wright og Anna O’Donnell faktisk har eksisteret. Men fænomenet med de “fastende piger” var en en ægte kendsgerning og er veldokumenteret.

Denne film er en metafor for inderlig fanatisme og indeholder et vigtigt budskab. Det er det faktum, at vi lever i en verden, hvor sandheden nogle gange ikke er relevant eller tages i betragtning. Det eneste, der betyder noget, er det, som hver enkelt af os ønsker at tro på, selv om det fører til konspirationer, fanatisme og løgne.

The Wonder og historien om de fastende kvinder

The Wonder begynder med en invitation. Seeren bliver ført fra nutiden til et scenarie fra fortiden. Der hævder instruktørens stemme selv, at “Vi er intet uden historier”. Han indfanger essensen af filmen, der, som vi allerede har påpeget, ikke kun søger at give os en unik oplevelse, der fandt sted i 1800-tallets Irland.

Enhver historie skal indbyde til refleksion. Derfor er det nødvendigt at se denne film fra et bredere, mere følsomt og kritisk perspektiv. Seeren må gå hånd i hånd med sygeplejerske Lib Wright. Sammen med en nonne har hun ansvaret for at forstå, hvordan en pige formår at overleve uden at spise.

Det er også vigtigt at fremhæve det psykosociale scenarie omkring den unge Anna O’Donnell. Hendes familie, byens indbyggere, kirken og selv lægerne ser på dette fænomen med beundring og hengivenhed. De tror, at pigen er hellig og ernærer sig af manna fra himlen.

Derfor kan der ikke være nogen anden forklaring end den guddommelige. Midt i denne situation er sygeplejerske Wright vidne til den lille piges langsomme, men uundgåelige fysiske forfald.

Historien om de fastende piger

De fastende piger eksisterede. Faktisk var det i denne sammenhæng, at begrebet anoreksi først dukkede op. Mellem 1810 og 1870 sagde piger som Ann Moore og Sarah Jacob, drevet af religiøs fanatisme, at de ikke havde brug for mad, fordi de var blevet udvalgt af Gud.

Disse piger blev ret berømte. Folk besøgte dem ofte og efterlod dem gaver (nogle gange store økonomiske donationer). Det var dog tydeligt, at familierne gav nogle af dem mad, når der ikke var nogen vidner i nærheden. Alligevel var der andre mere dramatiske tilfælde. F.eks. endte den lille Sarah Jacob med at dø af sult, mens en sygeplejerske så efter hende og studerede hende.

De sidste tilfælde blev beskrevet i slutningen af det 19. århundrede. Det var her, at det videnskabelige perspektiv begyndte at sejre over religion og tro. Ikke desto mindre fortsatte de fastende kvinder i visse regioner i det mere landlige Storbritannien med at tiltrække akolytter og blinde hengivne, som bekræftede deres sandhed.

De fortsatte med at tro på idéen om hellige piger, der var i stand til at gå i årevis uden at spise takket være den guddommelige kraft. De fortsatte med at tro, at de levede af manna fra himlen.

Svindel, fanatisme og sandhedens skrøbelighed

Vi ønsker ikke at afsløre de interessante sidste finurligheder i The Wonder. Når det er sagt, kan vi påpege, at produktionen fortæller om psykologiske traumer, og hvordan religionen fungerer som en straf for at udrense det, der opfattes som synd. Sygeplejersken, Lib Wright, er den person, der har til opgave at udfordre disse dogmer og bringe lys over urimeligheden.

Men da hovedpersonen endelig afdækker sandheden, er der ingen, der vil høre den. Det skyldes, at troen har større vægt, og fanatismen hersker. Ingen ønsker nemlig at bryde med det magiske og mirakuløse, der har været etableret i årevis.

Det er et sted fuld af mennesker, der stempler dem, der forsvarer videnskaben, som kættere. De forskanser sig endda i deres dogmer i en grad, der går så vidt som til at lade en uskyldig pige dø.

I Irland i det 19. århundrede fandtes der ingen sociale medier. Når det er sagt, spredte misinformation sig stadig som en virus, som en tåge, der formørkede alting gennem absurde og konspiratoriske argumenter.

Sandheden bliver uanset tid og omstændigheder som regel evigt krænket og draget i tvivl under de mest forskelligartede forklædninger. Nogle gange skyldes det religion, andre gange subtile interesser, men næsten altid skyldes det uvidenhed.