Søren Kierkegaard - Historien bag den eksistentialistiske filosof og forfatter

Vi håber, at Søren Kierkegaards kontroversielle liv, filosofier og eksistentialistiske skrifter virkelig inspirerer dig. Han var den mest produktive forfatter i den danske guldalder.
Søren Kierkegaard - Historien bag den eksistentialistiske filosof og forfatter

Sidste ændring: 05 november, 2021

Søren Kierkegaard var en dansk filosof, teolog, forfatter og kulturkritiker. Han blev født i 1813 i Danmark og døde i 1855. Han havde en stor indflydelse på eksistentialismen og den protestantiske teologi i det 20. århundrede.

Dernæst var han en dybtgående forfatter af intellektuel og kunstnerisk aktivitet. Hans værker gik på tværs af grænserne mellem filosofi, teologi, psykologi, litteraturkritik, andagtslitteratur og fiktion.

Søren Kierkegaards stærke taler kritiserede socialt og fornyede den kristne tro inden for kristendommen. Samtidig leverede han mange originale begrebsmæssige bidrag. Ligeledes er hans bidrag til modernismens udvikling lige så vigtige som hans stilistiske eksperimenter. Desuden bringer hans levende fremstilling af bibelske figurer deres moderne relevans frem.

Vigtigst er det, at de nøglebegreber, han opfandt, er blevet udforsket af tænkere verden over. Siden da har hans indgreb i moderne dansk kirkepolitik og hans inderlige forsøg genoplivet den kristne tro. Vidste du, at Søren Kierkegaard var en outsider i filosofihistorien? Faktisk betragter verden i dag denne religiøse forfatter som den første eksistentialistiske filosof.

Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard skrev kritiske tekster om religion, kristendom, moral, etik, psykologi og religionsfilosofi. Kierkegaards innovative værker viser naturligvis en forkærlighed for metaforer, ironi og lignelser. Desuden handler en stor del af hans filosofiske arbejde spørgsmål om, hvordan man lever som “enkeltindivid”.

Det prioriterer den konkrete menneskelige virkelighed frem for abstrakt tænkning og fremhæver betydningen af personlige valg og engagement. Eksistentialisten var helt imod litteraturkritikere, der definerer idealistiske intellektuelle og filosoffer fra hans tid.

Vigtigst af alt angreb han sin tids litterære, filosofiske og kirkelige etablissementer for at have misfortolket den menneskelige eksistens’ højeste opgave. Nemlig at blive sig selv i etisk og religiøs forstand som noget så let, tilsyneladende fuldendt. Positivt set ligger kernen i Søren Kierkegaards værk i den religiøse eksistens’ uendelige krav og anstrengende vanskelighed.

Hvad er eksistentialisme egentlig?

Eksistentialisme henviser til forskellige filosofier, der har størst indflydelse i Kontinentaleuropa fra omkring 1930 til midten af det 20. århundrede. Tro det eller ej, men Søren Kierkegaard var den første til at nævne sådanne teorier for et århundrede siden. Det er ikke overraskende, at verden kender ham som “eksistentialismens fader”.

Disse filosofier diskuterer en fortolkning af den menneskelige eksistens i verden, idet de understreger dens konkretisering og problematiske karakter. Ifølge eksistentialismen er eksistensen altid partikulær og individuel. Eksistens er altid min eksistens, din eksistens. Vigtigst af alt er eksistensen først og fremmest problemet med eksistensen eller dens væremåde.

Derfor er det også en undersøgelse af meningen med væren. Denne undersøgelse skaber hele tiden grænseflader mellem forskellige muligheder. F.eks. må det menneskelige individ vælge, hvad det skal forpligte sig til.

Fordi disse muligheder er konstitueret af individets relationer til ting og til andre, er eksistensen en væren-i-verden. F.eks. i en konkret og historisk bestemt situation, der begrænser eller betinger valget. Ifølge Martin Heidegger definerer vi således denne “væren”, fordi de eksisterer eller er i verden og bebor den.

Søren Kierkegaard og hans teori

På samme måde som ovenstående tager eksistentialismen, med udgangspunkt i sådanne grundlag, forskellige og kontrasterende retninger. Den insisterer på værens transcendens i forhold til eksistensen.

Desuden antager den en teistisk form ved at gøre transcendensen til eksistensens oprindelse eller fundament, idet den antager en teistisk form. På den anden side mener eksistentialismen, at den menneskelige eksistens udgør et stort problem. Som følge heraf projicerer den sig selv med absolut frihed og skaber sig selv af sig selv.

Den antager således sig selv som Guds funktion. Som sådan præsenterer Kierkegaards teori sig selv som en radikal ateisme. Eller den kan insistere på den menneskelige eksistens’ endelighed. F.eks. på de begrænsninger, der ligger i dens muligheder for projektion og valg. Som sådan præsenterer eksistentialismen sig selv som humanisme.

Søren Kierkegaards polemiske religiøse liv

I Søren Kierkegaards levetid var der et simpelt religiøst skema med to faser. Den grundlæggende skelnen er mellem objektivitet og subjektivitet, med to eksempler på hver af dem.

For det første er objektivitet betegnelsen for at beskæftige sig med det, der er derude. Dette fritager øjeblikkeligt en selv fra den anstrengende indre opgave at være et selv i etnisk-religiøs forstand. F.eks. æstetiske holdning og den spekulative filosofis projekt.

Målet er den hegelianske filosofi, som anser opnåelsen af omfattende, absolut viden for at være den højeste menneskelige opgave.

Men de hævder, at den spekulative filosofi ikke engang kan holde sine egne løfter. Selve tanken om, at tænkningen skal være uden forudsætninger, er imidlertid en forudsætning i sig selv.

Systemet er således aldrig helt i stand til at fuldende sig selv. Den objektive videns mål er legitimt, men den kan aldrig blive mere tilnærmet. Virkeligheden er et system for Gud, men ikke for nogen menneskelig skabning.

For det andet holder den spekulative filosofi, hvad den lover. At blive et selv på denne måde kaldes eksistens, indadvendthed og subjektivitet. Denne brug af eksistens for det begrænsede, menneskelige selv, der altid er under udvikling.

Søren Kierkegaards egen bevægelse

Efterfølgende blev dette til Søren Kierkegaard’s eksistentialistiske bevægelse. Ligeledes er disse subjektivitetsformer ikke de etiske og de religiøse stadier. Man bliver ikke et selv blot gennem en vellykket socialisering. Desuden behandler den danske filosof etikken som allerede rekontekstualiseret i en religiøs, snarere end social, kontekst.

Derfor er de to former for etnisk-religiøs subjektivitet “Religiøsitet A” og “Religiøsitet B”. Ligeledes viser det sig, at sidstnævnte er kristendommen. Dette beviser ikke, at den første er en anden verdensreligion.

Det er snarere den generiske nødvendige betingelse for enhver bestemt religion. Som sådan er den tilgængelig uafhængigt af afhængigheden af den åbenbaring, der findes i enhver religions hellige skrifter.

Kontroversen bag hans skrifter

“Kristendommen kræver intellektets korsfæstelse.

-Søren Kierkegaard-

Søren Kierkegaard var ikke kun filosof, men også teolog. Desuden var han eksistentialist, både i ateistiske og teistiske varianter. Kierkegaard var litteraturkritiker, samfundsteoretiker og humorist. Som det sidste var han psykolog, digter og forfatter. Faktisk skrev han mange værker i sit liv, bl.a. romanen fra 1846 To tidsaldre: A Literary Review.

Søren Kierkegaards særegne forfatterskab består af en forvirrende række forskellige fortællerpositioner og disciplinære emner. Der er tale om æstetiske romaner, psykologiske værker, kristne polemikker og satiriske forord. Afslutningsvis er der litterære anmeldelser, taler og filosofiske bøger.

Kritik af Søren Kierkegaard og hans værker

Søren Kierkegaard har sagt, at hans forfatterskab som helhed er religiøst og hører til de profetiske traditioner. De religiøse overbevisninger er nu grundlaget for en kritik af de religiøse samfund, der bekender sig til dem. Derfor handler de teologier, som Kierkegaard har påvirket, om mere end metafysisk bekræftelse og etisk belæring til en kritik af selvtilfreds fromhed.

I de eksistentielle filosofier er elementet af kritik bevaret. Men det går imod sociale livsformer, der ikke tager den menneskelige eksistens alvorligt nok. Således klager Nietzsche over, at hans samtidige ikke tager Guds død alvorligt nok. På samme måde klager Kierkegaard over, at kristne ikke tager Gud alvorligt.

Ligeledes angriber den tyske fænomenolog Heidegger, hvordan mennesker gør livet let for sig selv, idet de gør, hvad “de” vil. Desuden angriber Jean-Paul Sartre, leder af den ateistiske eksistentialisme, dem også dem for at hengive sig til “ond tro”.

Vi håber, at Søren Kierkegaards kontroversielle liv, filosofier og eksistentialistiske skrifter virkelig inspirerer dig. Kort sagt var Kierkegaard den mest produktive forfatter i den danske guldalder.