Savanna-glædesteori: Bedre at være alene end i dårligt selskab

· september 3, 2018

Savanna-glædesteori kommer fra resultaterne af en videnskabelig undersøgelse, udgivet af British Journal of Psychology. Selvom det endnu ikke er blevet udbredt anerkendt, indeholder det en interessant tilgang.

Det hele startede, da en gruppe forskere foretog en grundig undersøgelse om glæde. De ville finde ud af, om glæde hænger sammen med det miljø, mennesker lever i. Meningen var, at undersøgelsen skulle vise forskellen på glæde hos mennesker, der bor på landet, og mennesker, der bor i byer.

Forskerne indsamlede også demografiske og intelligensmæssig data fra de adspurgte. I alt blev 15.000 voksne mellem 18 og 28 år adspurgt. Et af resultaterne var Savanna-glædesteori.

Første konklusion fra Savanna-glædesteori

En af de første konklusioner, og samtidig en af de mest overraskende, behandler sammenhængen mellem IQ og det foretrukne miljø at bo i. Ifølge undersøgelsen, foretrækker mere intelligente mennesker at bo i byområder. Derimod foretrækker personer med lavere IQ at bo i landlige områder.

Kvindes silhuet foran storby

Dette er et af de vigtigste aspekter i Savanna-glædesteori. Forskerne undrede sig over, hvorfor personer med højere IQ foretrækker byområder, som er mere stressfyldte og komplicerede.

Svaret, de fik, er, at vores hjerne har arvet noget fra vores forfædre. Den får os til at lede efter landlige områder – eller en savanne – fordi de er lettere at håndtere.

Vores hjerner har dog udviklet sig og startede med at tilpasse sig miljøer med mange mennesker, selvom de er mere stressende. Folk med høj IQ kan bedre håndtere disse omstændigheder. De finder faktisk mange muligheder.

Ensomhed er nøglen

Undersøgelsen spurgte også om mængden og kvaliteten af de adspurgtes forhold. Resultaterne viste et andet interessant mønster. De viste, at personer med højere intelligens er gladere med få sociale interaktioner. Det modsatte er tilfældet for personer med lavere intelligens: jo flere sociale interaktioner de har, jo gladere er de.

Forskerne forklarer dette med, at personer med høj intelligens bruger ensomhed som mekanisme til at udholde det stress, der er i byområder, mere succesfuldt. En af måderne at reducere stimulus på er at begrænse forholdene til andre. Dette hjælper dem til at undgå stress og giver dem mere tid at investere i langsigtede projekter.

Et liv i byen kan være stressende, men give mange muligheder

På den anden side, føler personer med lavere intelligens sig gladere, når de jævnligt er sammen med andre mennesker. Det er faktisk noget, der sænker deres stress- og bekymringsniveau, og de bruger en stor del af deres produktive tid på disse relationer. Her ser vi igen indflydelsen fra forfædrene på savannen.

Savanna-glædesteoriens validitet

Alt i alt er det, som Savanna-glædesteori fremsætter, at de klogeste mennesker er mere bybaserede og ensomme. Og dem med lavere IQ er mere sociale og tiltrukket landlige miljøer. Mens førstnævnte gruppe foretrækker at være alene fremfor i dårligt selskab, bliver sidstnævnte gruppe meget lidt tiltrukket af at være alene.

Vi skal dog passe på med at stole fuldt og fast på denne teori. Selvom den er baseret på en grundig undersøgelse og kommer med nye idéer, har den brug for en stærkere base. Ingen solid teori kan baseres på kun én undersøgelse, ligegyldigt hvor grundig og teknisk den måtte være.

Faktummet, at IQ-intelligens spiller så stor en rolle, er heller ikke helt bæredygtigt. Sandheden er, at måling af intelligens altid er et lidt omstridt emne. Igennem historien ser vi eksempelvis både eksempler på “sociale genier” og “ensomme genier”. Mozart tilhører første gruppe, og Beethoven anden gruppe. Undersøgelsen er dog stadig interessant. Vi kan være sikre på, at den giver grobund til mange nye udviklinger og teorier.