Frygt for at blive forladt og de tanker, der opretholder den
De, der oplever en frygt for at blive forladt, udvikler en række adfærdsmønstre, der ender med at blive triste selvopfyldende profetier. At foregribe afvisning og blive besat af tanken om at blive forladt fører til overdimensionerede holdninger og reaktioner, som efter al sandsynlighed ender med at drive partnere væk. Når alt kommer til alt, er der ingen værre fjende end frygt.
Der er heller ikke noget værre sår end det at blive forladt. Der er f.eks. mange mennesker, som ikke fik tilstrækkelig følelsesmæssig og fysisk beskyttelse i deres barndom. Det er faktisk ikke nødvendigt, at forældrene er fraværende, for at et barn kan føle sig alene og hjælpeløs.
Det er en kendsgerning, at det er yderst skadeligt for den menneskelige udvikling at vokse op uden den form for kærlighed, der beskytter, vejleder og giver tryghed.
Der er også dem, der ofte er blevet forladt af deres romantiske partnere. I disse tilfælde kan der udvikle sig en slags ætsende skam sammen med en enorm frygt for, at begivenheden vil ske igen. Desuden kan de (naturligvis helt fejlagtigt) føle, at der er noget galt med dem, og at de ikke er værdige til at blive elsket.
Oplevelsen af at blive forladt i barndommen fører til udviklingen af et næsten patologisk behov for, at andre skal tage sig af os.
I dag ved vi, at mange mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse har lidt under såret af at blive forladt i deres barndom.
Fem tabker, der bidrager til frygt for at blive forladt
Frygten for at blive forladt er et foruroligende element, der er til stede i sindet hos dem, der engang følte vægten af ensomhed og mangel på kærlighed. Faktisk har denne angst næsten altid sin oprindelse i barndommen.
En undersøgelse foretaget af Arizona State University hævdede, at børn, der har været vidne til deres forældres relationelle konflikt og efterfølgende separation, ofte udvikler denne frygt.
Desuden er det i de senere år også blevet klart, hvordan kliniske realiteter som borderline personlighedsforstyrrelse også udløser frygt for at blive forladt. Derudover lægger lidelse af forsømmelse, såsom manglende følelsesmæssig tilknytning fra omsorgspersoner samt visse former for misbrug, grunden til denne kliniske tilstand.
Det aftryk, der efterlades ved ikke at føle sig elsket, passet på og beskyttet, er ødelæggende for hjernen. Det får en person til at nå voksenalderen med et næsten tvangsmæssigt behov for at blive passet af andre. Faktisk er det en næsten biologisk impuls, der begunstiger udviklingen af afhængige bånd. Hvis disse bånd indebærer frygt for at blive forrådt eller forladt, fører det til problematisk adfærd.
Denne adfærd er motiveret af et sind, der er domineret af bestemte tankecyklusser. De er en række klart farlige tankegange, der konstant orkestrerer frygten for at blive forladt.
Mennesker med en angstpræget tilknytning har en tendens til konstant at opleve frygt for at blive forladt og afvist.
1. De tror, at de aldrig vil finde den kærlighed, de har brug for
Nogle gange har de, der frygter at blive forladt, i et forhold en følelse af, at partneren ikke er den rette for dem. Det er dog som regel, fordi de ikke formår at udfylde deres tomhed, berolige deres frygt eller tilfredsstille deres glubske følelsesmæssige behov. Dette skyldes, at de tidligere er blevet forladt.
Mennesker, der frygter at blive forladt, tørster efter hengivenhed. Ikke desto mindre formår intet og ingen at være den længe ventede forstærkning. Ingen kærlighed er nok, ingen person, uanset hvor hårdt de prøver, vil være i stand til at tilfredsstille deres behov for kærlighed. Det er, fordi der ligger et traume bag tomrummet.
2. Følelsen af at være ligegyldig, når man føler en frygt for at blive forladt
“Jeg er alene, og ingen bekymrer sig om mig”. Dette er den slags skadelige og destruktive mentale diskurser, der er en konstant hos den person, der frygter at blive forladt.
Igen er det ligegyldigt, om personen har et godt støttenetværk. Deres sår fra fortiden virker som en indre devaluerende faktor. De danner faktisk et lag af negativitet, som forhindrer dem i at se andres ægte hengivenhed og omsorg.
3. De tror, at de før eller siden ender alene
De, der frygter at blive forladt, er drevet af mistillidens rumlen og frygtens trommehvirvel. Deres hjerne lever i en konstant tilstand af alarm og hyperårvågenhed. De forudser det værste, og det værste betyder at blive foragtet, forladt og ikke taget hånd om.
Desuden er det almindeligt for disse mennesker at være opmærksomme på ethvert tegn, ord, gestus eller adfærd, der (ifølge dem) er et utvetydigt tegn på, at de vil blive forrådt.
Alt bliver overdrevet eller misforstået. Faktisk er den selvopfyldende profeti næsten en konstant i disse menneskers liv. De ser kun tegn, der tyder på, at deres partner ikke elsker dem, og at de ønsker at forlade dem. Faktisk bliver dette ofte til virkelighed på grund af den manglende tillid i forholdet.
4. De tror, at der er noget galt med dem, og at de ikke er værd at elske
De, der frygter at blive forladt, afvist eller at et forhold mislykkes, tror, at de er defekte på en eller anden måde. De tror, at der er noget galt med dem, som forhindrer dem i at blive elsket. Skyld, skam og selvhad minimerer alle følelser af værdi og ødelægger ethvert element af selvværd.
Såret efter at være blevet forladt skaber skarpe kanter, hvormed personen skader både andre og sig selv. Selv hvis nogen ønsker at elske dem, vil de sjældent tillade det.
5. De har vrede tanker
Følelser er altid på overfladen hos mennesker, der frygter at blive forladt. Dette konstante følelsesmæssige ræsonnement skaber mentale tilstande fulde af modstridende fornemmelser. Nogle gange er der frygt og andre gange lidenskab. Der går dog aldrig lang tid, før had og vrede dukker op.
Når andre ikke tilbyder dem det, de har brug for, eller verden ikke er, som de ønsker, falder de ned i vredens dybder. De gemmer sig bag ønsket om at være alene og tager afstand. Denne holdning får dem til at lide endnu mere.
De tanker, der er forbundet med frygten for at blive forladt, er drevet af angst og skyggen af et traume.
Bag frygten for at blive forladt er der som regel ubearbejdede traumer. Psykologisk terapi er den bedste løsning.
Sådan mindsker du frygt for at blive forladt
Frygt for at blive forladt er en konstant følelse af usikkerhed. Denne fornemmelse fremkalder fremkomsten af alle mulige meget skadelige mentale scenarier. Påtrængende tanker dukker op sammen med følelser af tomhed, ængstelig tilknytning og humørsvingninger.
Ikke overraskende fører de til ulykkelige og mislykkede forhold. For at opnå velvære og sundere bånd må de, der frygter at blive forladt, holde op med at opfatte sig selv som defekte mennesker, der mangler noget, og begynde at anerkende sig selv som fuldkomne mennesker. Mennesker, der er værdige til at elske sig selv og blive elsket. Dette kræver dog psykoterapeutisk og professionel støtte.
- De har brug for at forstå deres fortid og årsagen til deres frygt for at blive forladt.
- De skal forstå deres adfærd. Frem for alt må de forstå de tankemønstre, der forstærker deres frygt.
- De skal udvikle et sundere mentalt og følelsesmæssigt perspektiv. Det bør omfatte et passende selvværd og selvtillid.
- De skal arbejde med deres indre dialog, slukke for deres kritiske stemme og vække deres evne til at tale medfølende til sig selv.
Som modstandsdygtige voksne vil de være i stand til at vugge og helbrede den sårede del af dem selv. Selvkærlighed og selvtillid vil være deres bedste allierede i at opnå dette.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Delaunay, Valerie. (2012). Institutional Care and Child Abandonment Dynamics: A Case Study in Antananarivo, Madagascar. Child Indicators Research. 5. 659-684. 10.1007/s12187-012-9141-y.
- Wolchik SA, Tein JY, Sandler IN, Doyle KW. Fear of abandonment as a mediator of the relations between divorce stressors and mother-child relationship quality and children’s adjustment problems. J Abnorm Child Psychol. 2002 Aug;30(4):401-18. doi: 10.1023/a:1015722109114. PMID: 12108768.