Den sjette sans: At overvinde frygt og angst
Den Sjette Sans havde premiere i 1999, og den gjorde den ukendte, indiske filmskaber, M. Night Shyamalan, berømt i hele verden. Denne overnaturlige spændingsfilm har stadig en helt speciel plads i dens genre. Både kritikere og offentligheden elskede den så meget, at den modtog hele seks Oscar-nomineringer.
Shyamalan overraskede publikum med en historie, der ville passe til en gysergenre. Filmen ser også nærmere på emner såsom frygt for døden og smerten ved tab, hvilket er usædvanligt at se i gyserfilm. Den Sjette Sans fortæller en historie, der får dig til at sidde på kanten af sofaen, og den ender med en rørende besked.
Den mest berømte del af Den Sjette Sans, er filmens plot-twist i slutningen. Shyamalan efterlod mange hints på vejen; det handlede blot om at sætte dem sammen.
Dem, som er bekendt med denne instruktørs filmografi, ved godt, at denne form for plot-twist ikke er overraskende. Shyamalan har eksperimenteret med denne slags slutning i andre film såsom The Village (2004) og Unbreakable (2000). Disse slutninger er blevet Shyamalans varemærke, og de er interessante oplevelser for seeren.
Den Sjette Sans er en ekstrem populær film, som de fleste kender. Derfor har den også været udsat for utallige parodier. Et eksempel er den uforglemmelige replik fra Cole (Haley Joel Osment): “I see dead people”. At dette citat er så berømt, viser, at filmen er en fundamental del af vores populære kultur.
I denne artikel dykker vi lidt dybere ned i filmens besked, og vi forsøger at svare på spørgsmålene om, hvorfor overnaturlige film har så mange følgere.
ADVARSEL: Selvom denne film er så velkendt, så vil vi alligevel advare dig om, at denne artikel er fuld af spoilers.
Den Sjette Sans: En meget sand historie
Den Sjette Sans er en historie, der foregår i moderne tid. Filmen gør det meget klart allerede fra starten ved at introducere nutidige problemer såsom mobning og skilsmisse. Selvom vi er mere vant til at snakke om disse ting i dag, så var det stadig tabu tilbage i 90’erne.
Vi må ikke glemme, at skilsmisse var ulovligt i mange lande indtil langt ind i det 20. århundrede. Således var der mange børn, der voksede op i 90’erne, som oplevede forældres skilsmisse eller havde venner, der oplevede det.
Så selvom skilsmisse var ret almindeligt, da Den Sjette Sans udkom, så var det stadig noget, som folk var ved at vænne sig til. De fleste vidste ikke, hvilke konsekvenser skilsmisser havde på børn, og der fandtes ikke mange eksempler på denne nye form for familiestruktur.
I filmen er den store drivkraft bag separation og skilsmisse, at Dr. Malcolm Crowe (Bruce Willis) prioriterer sit arbejde over sin familie. Han er bange for, at han har mistet sin kone, fordi han bruger for meget tid på arbejdet. Men det, han virkelig er bange for, er døden, men han benægter det for at beskytte sig selv.
Den Sjette Sans viser os Cole og hans mors hverdag, efter faren forlader dem. Vi ser hans problemer og kampe, og vi lærer, hvordan det påvirker hans skolegang. Coles mor forsøger at hjælpe sin søn, som ser ud til at have mange problemer.
Fantastisk karakterudvikling
Cole bliver mobbet i skolen. Han passer ikke ind sammen med sine klassekammerater, og han bliver ofte udsat for deres jokes. Man ser hans forhold til klassekammeraterne samt hans mors forhold til de andre mødre. Det hele virker til at pege på familieproblemer.
Mobning bliver ikke håndteret på samme måde nu, som det blev dengang. I dag er skoler og familier mere opmærksomme på mobning, og de er bedre udrustet til at håndtere det. I Den Sjette Sans falder mobning under radaren. På samme måde forbinder folk i dag ikke det at gå til psykolog med sindssyge.
Når man ser filmen i dag, er man derfor mere engageret i spændingen på skærmen og Coles forhold med døden. Gennem filmen vil dette forhold få karaktererne til at lære om livets sande værdi og vigtigheden af at huske vores kære og give slip på dem.
Med en fremragende karakterudvikling og et fantastisk manuskript fortæller Shyamalan en historie, der virkelig skaber spænding.
Paranormal aktivitet og håb
Troen på livet efter efter døden kan virke skræmmende, men det er faktisk et svar på et bestemt ønske. Idéen om et evigt liv er for eksempel vigtigt i mange religioner.
Hvad enten det er eksistensen af Himlen eller reinkarnation, så virker det som om, at idéen om et liv efter døden gør dette liv lettere. Det gør det nemmere at sige farvel, fordi man håber, at man på et tidspunkt bliver genforenet med sine kære.
Film og litteratur leger med idéen om, hvad der sker efter døden. Folk har det med at være mere bange for døden end for livet, fordi døden er ukendt og mystisk. Det er det ukendte, vi er bange for.
Men alle disse film, der nærer frygten, tilbyder også håb på deres egen måde. Hvis der findes onde ånder, der plager os, så betyder det, at døden ikke er enden på alt.
I Eksorcisten og andre gyserfilm dæmper disse kontraster vores frygt. Hvis det onde eksisterer, så eksisterer det gode også. Hvis der er liv efter døden (også selvom det er i form af ånder og dæmoner), så behøver man ikke at frygte døden så meget.
Den Sjette Sans nærer den frygt, samtidig med at den leger med håb. Det er ikke alle de spøgelser, der viser sig for Cole, som er skræmmende. Han ser også sin bedstemor, selvom vi aldrig ser hende på skærmen.
Den Sjette Sans og frygten, vi alle kender til
I filmen ser Cole sin frygt i øjnene, og han indser, at hans mission i livet er at bruge sin gave til at hjælpe andre. Han hjælper ånder med at finde fred og fortsætte på deres vej. Du kan se påvirkningen af den hinduistiske, spirituelle tradition i Shyamalans film, mens han udforsker frygt, angst, smerte og håb.
Handlingen leger med vores følelser. Alle frygter døden, alle sørger over tabet af en kær, og alle er bange for et eller andet. Livet er en sti fuld af forhindringer, som man skal overkomme – ligesom alle dem i filmen.
Den Sjette Sans bevæger sig i et relativt langsomt tempo, bortset fra de uhyggelige øjeblikke, der er spredt ud hele vejen igennem filmen. Det interessante ved disse øjeblikke (almindeligt i gyserfilm) er, at de viser sig ikke at være så skræmmende, som de virkede til at være.
Den Sjette Sans er mere end bare spænding
Spændingen er til stede lige fra starten af. Det onde ved det moderne liv styrer karaktererne.
Filmen kommer ind på selvmord, tab, skyld, misbrug og angst. Men filmen handler også om venskab og kærlighed. Den handler om at huske dem, du har mistet, men at acceptere, at de er væk, så du kan give slip på dem.
Cole og hans psykolog hjælper hinanden. De lærer vigtige lektier og bliver tætte venner. Dr. Crowe finder sin vej i sit liv, og Cole finder sin vej i sit eget liv.
Slutningen er overraskende og giver håb for karakterernes fremtid, selvom de er i forskellige verdener. Karaktererne i Den Sjette Sans overkommer smerte og forhindringer ved at tale om deres problemer og forsone sig med deres kære og sig selv.
Tiden har ikke gjort skade på Den Sjette Sans, hvad enten du kender til slutningen eller ej. Shyamalan giver seerne gaven ved en gyserfilm, som samtidig formår at være smuk.