Sådan gør du, hvis et familiemedlem får COVID-19

marts 20, 2020
Hvordan skal man forholde sig, hvis et familiemedlem bliver testet positiv for COVID-19? Kan man selv være smittet?

Coronavirus-pandemien har ikke bare ændret vores livsstil markant, men den rejser også vanskelige spørgsmål. Et af dem er: Hvad skal man gøre, hvis et familiemedlem får COVID-19?

I krisesituationer er der tre ekstraordinære redskaber, du altid skal huske på: Nøjagtig information, personligt ansvar og bevarelse af roen. Med disse tre redskaber vil det være lettere at håndtere situationen.

Først og fremmest er det vigtigt at kende til den handlingsplan, som regeringen har indført. Sundhedsstyrelsen har oprettet et specifikt telefonnummer (70 20 02 33), som man skal kontakte, hvis man udviser symptomer på coronavirus.

Der kan godt være optaget, når du ringer, da der er meget travlt lige nu, men du skal blive ved med at ringe, til du kommer igennem. Det er vigtigt, at du altid har telefonnummeret i nærheden, hvis du får brug for det.

I mellemtiden rådes det til, at du lever så normalt et liv som muligt, selvom det vil være vanskeligt. Du skal fortsætte med at opretholde ordentlig håndhygiejne (brug meget gerne håndsprit efter grundig håndvask med sæbe), og du bør begrænse socialt samvær så meget som muligt.

Vi giver dig nogle retningslinjer, du skal følge, hvis et familiemedlem får COVID-19.

Person med handsker på, står med et termometer

Sådan skal du reagere, hvis et familiemedlem får COVID-19

De forskellige verdenskort, som viser, hvor udbredt coronavirus er, fortæller os den klare realitet. I skrivende stund er der over 162,000 smittede i 156 lande, og dette tal stiger hvert sekund. Lige nu er Italien meget hårdt ramt med bekymrende udbrud, og de er tæt efterfulgt af Spanien.

Den gode nyhed er, at Kina har formået at inddæmme smitten og har nu lukket størstedelen af de felthospitaler, de havde oprettet for at håndtere nødsituationen. De arbejder nu på at hjælpe Italien med medicinske forsyninger og medicinske eksperter.

Vi ved derfor, at sygdommen kan stoppes, men for at få den stoppet skal vi alle sammen bidrage til at inddæmme antallet af smittede for at undgå, at vores hospitaler kollapser og for at beskytte befolkningen, der er i risikogruppen. 

Men hvordan skal vi egentlig reagere, hvis et familiemedlem får COVID-19?

Gode råd

Først og fremmest skal vi huske på, at i 80% tilfældene er symptomerne på coronavirus milde. Symptomerne er:

  • Tør hoste
  • Åndenød
  • Feber
  • Muskelsmerter og generel smerte
  • Ondt i halsen
  • Tilstoppet næse

Størstedelen behøver blot at blive derhjemme uden at modtage yderligere behandling. Man skal under hele forløbet fortsat opretholde god håndhygiejne.

Det er dog vigtigt at være særligt opmærksom på befolkningen, der er i risikogruppen, da COVID-19 kan være meget alvorlig for dem. Dette vil være personer med de følgende kendetegn:

  • Ældre mennesker 
  • Personer med nedsat immunforsvar
  • Personer med kroniske sygdomme
  • Personer med diabetes
  • Personer med hjerteproblemer

I disse tilfælde vil sundhedspersonalet vurdere, om personen skal indlægges på hospitalet.

Hvad skal man gøre, hvis et familiemedlem får COVID-19?

Hvis et familiemedlem får COVID-19, er det normalt, at man føler sig meget bekymret og utilpas. Det er dog vigtigt, at du bevarer roen.

Det er vigtigt, at du kontakter coronavirus-nummeret, hvis dit familiemedlem viser tydelige tegn på COVID-19. Det næste skridt vil være at isolere personen i hjemmet og vente på yderligere besked fra sundhedspersonalet.

Hvis du eller et familiemedlem ikke viser symptomer, der er forbundet med coronavirus, vil retningslinjerne være at leve et nogenlunde normalt liv, hvor man opretholder god håndhygiejne og begrænser sociale interaktioner

Hvis du bor i samme hus som et smittet familiemedlem, skal du følge disse anbefalede retningslinjer:

Hvis du bor sammen med et familiemedlem smittet med COVID-19

Ældre kvinde kigger ud af vinduet

Vi er endnu engang nødt til at understrege, at hvis dit familiemedlem ikke tilhører en af risikogrupperne, som vi nævnte tidligere, vil de som regel være i stand til at overkomme sygdommen derhjemme uden nogen store problemer.

  • I skal være isoleret i hjemmet i 14 dage.
  • Den syge person skal have sit eget værelset. Hvis det er muligt, skal personen også have sit eget badeværelse. Hvis der kun er ét badeværelse i hjemmet, skal det rengøres efter hvert brug.
  • Værelset skal være godt ventileret, og det skal være muligt for sollys at trænge ind, hvis det kan lade sig gøre. Dit familiemedlem skal hele tiden have adgang til en telefon.
  • Personen skal have adgang til en lufttæt skraldespand, hvor de kan smide lommetørklæder og andet affald i.
  • Når det syge familiemedlem forlader lokalet, bør han eller hun have maske på. Personen skal også holde en afstand på to meter fra andre personer i hjemmet. De skal altid vaske deres hænder med sæbe, og det bør gøres jævnligt – dette gælder også andre personer i hjemmet.
  • Hjemmet skal også rengøres ofte med vand og rengøringsmidler. Det er vigtigt, at alle overflader rengøres. Glem ikke dørhåndtag, håndtag på skabe og skuffer, computeroverflader, lænestole, stole mv. Køkkenredskaber og bestik skal skylles i meget varmt vand.
  • Personens tøj skal vaskes separat ved en høj temperatur.

Sådan ved du, når dit familiemedlem er rask igen

Hjemmekarantænen skal vare i 14 dage uden undtagelse. I mere end 80% af tilfældene vil der ikke opstå nogen problemer. Sundhedspersonalet kan tage to prøver med 24 timers mellemrum for at finde ud af, om personen er virusfri. Hvis begge prøver er negative, har personen overvundet sygdommen.

Det er vigtigt at påpege, at der i skrivende stund ikke er nogen videnskabelige beviser for, om en person, der har haft COVID-19, kan få det igen eller ej. Vi skal forblive rolige og altid have tillid til vores sundhedspersonale.

Hvis et familiemedlem får COVID-19, må du ikke gå i panik. Der er retningslinjer, som er vigtige at overholde, og vi skal hele tiden huske på, at størstedelen af personer, der bliver smittet med sygdommen, bliver raske igen uden problemer.