Sådan skal du forholde dig til en autistisk person
Opdag, hvordan du skal forholde dig til en autistisk person i denne artikel!
Når du tænker på et barn med autisme, forestiller du dig måske et barn, som er lukket inde i sin egen verden, og som ikke vil lege eller tale med nogen. De ignorerer resten af verden, inklusive deres forældre og nærmeste familie. Derfor er det så vigtigt at vide, hvordan du skal forholde dig til en autistisk person.
Autisme er en generaliseret udviklingsmæssig lidelse, der påvirker mennesker gennem hele deres liv, og viser sig før 3 års-alderen. Det store, psykologiske opslagsværk DSM-5 fastlår, at autisme er kendetegnet ved vanskeligheder i kommunikation og social omgang, ændrede adfærdsmønstre, samt begrænsede, ensformige og ensporede interesser.
Forklar dine følelser
Mennesker med autistisk spektrum syndrom (ASD) lider af det, der også kaldes mental blindhed. Mental blindhed er et begreb, som henviser til en manglende evne til at registrere den mentale tilstand hos sig selv og andre.
Det er tæt forbundet med mangel på empati. Med andre ord kan autistiske mennesker ikke aflæse følelser hos andre, eller finde ud af at udtrykke deres egne.
Derfor er tålmodighed og forståelse væsentligt, når du skal forholde dig til en autistisk person. Når du er sammen med dem, er det vigtigt, at du forklarer dem, hvordan du har det, og forklarer årsagerne til dine følelser.
Hvis du formår at etablere en god kontakt med et autistisk barn eller voksen, kan det være, at deres indadvendthed og mangel på gensidige og følelsesmæssige reaktioner vil formindskes til fordel for denne kontakt.
Tilpas sociale regler til deres værdier
Autistiske mennesker har ofte en stærk retfærdighedssans, som nogle gange bliver ekstrem. Forestil dig for eksempel, at en autistisk teenager tager til en koncert for at se deres yndlingssanger, og der er en lang kø til spillestedet.
Dette barn synes måske, at han eller hun faktisk står forrest i køen, i stedet for bagerst, selvom vedkommende er ankommet sidst. For de er jo sangerens største fan. Denne overbevisning kan få nogle til at springe over i køen. Men her skal vi huske på, at for barnet er dette ikke at springe over i køen. Det er blot at gøre, hvad der er retfærdigt.
Derfor må personen, der følges med et autistisk menneske, være tålmodig og forklare, at når man ankommer et sted, må man stille sig bagerst i køen. Det kan hjælpe at forklare, hvordan denne sociale regel kan tilpasses deres værdier .
Lav gradvise ændringer
Et andet særkende ved autistiske mennesker er deres lyst til at bevare deres omgivelser, som de er. På grund af deres hypersensitivitet over for forandringer, kan de føle ubehag ved ændringer, som andre mennesker synes er ligegyldige eller meget små.
For eksempel kan de blive utilpas, hvis du trækker gardinerne fra, eller de opdager, at deres favorit-stol er blevet rykket et par centimeter til højre.
Det er helt nødvendigt at fortælle om eller forklare disse små ændringer i deres omgivelser. Hvis du ikke advarer dem eller beder om “tilladelse” til sådanne ændringer, kan de overreagere og endda skade sig selv.
Respektér deres vaner, når du skal forholde dig til en autistisk person
Hypersensitivitet hænger tæt sammen med vigtigheden af faste vaner for mennesker med autisme. Faktisk er disse rutiner en nødvendig del af deres liv. Uden dem får de ofte sværere ved at indgå i sociale sammenhænge.
Derfor skal du, når du har at gøre med et autistisk menneske, være opmærksom på deres rutiner. Respektér deres tid, deres rum og deres måde at gøre tingene på.
Vær opmærksom på deres evner
Omkring 60% af mennesker med autisme har en IQ på under 50. Det vil sige en betydelig intellektuel mangel. Men det er også sandt, at disse børn klarer sig bedre i tests, der måler rumlige og visuelle færdigheder. Det samme gælder tests, der måler automatiseret hukommelse.
Når du skal forholde dig til en autistisk person, må du ikke forhindre, at de stimulerer sig selv
Adfærd, hvor man stimulerer sig selv (repetitive og ensporede), er kendetegnende for denne sygdom. Nogle eksempler på en sådan adfærd er at rokke fra side til side, klappe, at vende ting, altid at gå med det samme tøj, besættelse af et bestemt emne eller gentagelse af ord, de har hørt.
Denne adfærd giver barnet en slags sansemæssig eller kropslig feedback. Den er vedvarende, og bliver som regel værre med tiden. Men pas på.
Hvis du vil have et ordentligt forhold til en autistisk person, må du huske på, at det kan give bagslag at forstyrre den slags automatismer. Derfor er det bedst systematisk at ignorere denne adfærd eller opmuntre til andre adfærdsmønstre, der kan motivere barnet.
Som du kan se, er forståelsen af denne sygdom første skridt på vejen for dem, der vil skabe et forhold til autistiske mennesker.