Syv psykologiske konsekvenser af coronavirus-krisen

marts 20, 2020
Foruden at tage ekstreme forbehold for at beskytte sig selv fra COVID-19, er det essentielt at passe på sit mentale helbred. Midt i denne krise, skal du være opmærksom på de psykologiske effekter af coronavirus-krisen og være klar til dem.

Sundhedsstyrelsen informerer os konstant om forbehold for at beskytte os mod COVID-19. En ting, der ikke tales særlig meget om, er de psykologiske konsekvenser af coronavirus. Faktorer, såsom social isolation, karantæne og usikkerhed, kan helt sikkert påvirke ens mentale helbred.

Derudover er der en anden kritisk faktor, som vi ikke tager med i overvejelserne. Tusindvis af mennesker med depression og angstlidelser anser denne situation som en faktor, der kan forværre tilstanden endnu mere.

Det er derfor essentielt at tilbyde hjælpende og støttende strategier, så de vil føle sig støttet og passet på i deres tid med isolation.

Det er tydeligt, at vi aldrig har stået over for en situation som denne før. Dette bør dog ikke betyde, at vi kollapser. Faktisk lige det modsatte. Vi skal fortsætte med at være aktive for at beskytte os selv mod både coronavirus og dets “bivirkninger” (irrationel adfærd, ubegrundet frygt, osv.).

Du er forpligtet til at reagere og skabe broer og bånd bygget på hjælp, så dit sind ikke forråder dig og ikke intensiverer lidelsen, i hver familie, i stilheden af hvert rum eller hvert hus.

Vi anbefaler derfor, at du lærer de mulige psykologiske konsekvenser af coronavirus at kende.

Mand, der tager sig til hoved, oplever psykologiske konsekvenser af coronavirus

Syv psykologiske konsekvenser af coronavirus, som du bør kende

Den videnskabelige journal, The Lancet, udgav for nyligt et studie om psykologiske konsekvenser af coronavirus. For at udføre det tog eksperter andre lignende situationer med i overvejelserne (ikke med den samme indvirkning, selvfølgelig).

En af dem var for eksempel karantænen, som blev udført i mange byer i Canada som en effekt af SARS-udbrudet i 2003.

Befolkningen blev begrænset i 10 dage og psykologer udnyttede muligheden for at analysere effekterne af denne type situation. Fra den information og observeringerne fra vores nuværende situation kan vi forudsige, at de psykologiske konsekvenser af coronavirus kan være de følgende:

1. Begrænsning i mere end 10 dage skaber stress

En af foranstaltningerne, vi tager for at indæmme smitten af coronavirus og endda for at gennemgå sygdommen selv (når symptomerne er milde), er at gennemgå karantæne.

Denne nuværende isoleringsperiode i mange lande, såsom i Danmark, varer i 14 dage. En ting, som forskerne i dette studie, Dr. Samantha Brooks og Rebecca Webster på King´s College London, var i stand til at se, var, at efter 10 dage begynder vores mentale helbred at lide.

Fra dag 11 begynder stress, nervøsitet og angst at opståHvis en begrænsning på mere end 15 dage bliver udført, vil effekterne derfor være meget mere komplekse og svære at håndtere for de fleste personer.

2. De psykologiske konsekvenser af coronavirus: Frygten for smitte bliver irrationel

En af de mest åbenlyse psykologiske konsekvenser af coronavirus er frygten for infektion. Når en epidemi eller pandemi står på, har det menneskelige sind tendens til at udvikle irrationel frygt.

Det betyder ikke noget, at vi har pålidelig information. Det er ikke relevant, at vi bliver advaret om sikkerhedsforanstaltninger (vaske hænder, holde afstand…). Vi udvikler gradvist en voksende ubegrundet frygt.

Der kan være en irrationel frygt om, at smitten også kan komme fra fødevarer, vi spiser, eller at vores kæledyr kan være smittebærere. Dette er ekstreme situationer, som vi ikke bør tænke på.

3. Kedsomhed og frustration

Det er åbenlyst. I en kontekst, hvor social interaktion er mindsket, hvor kun stilhed regerer på gaderne og vi er tvunget til at begrænse os selv til vores hjem, er det uundgåeligt, at kedsomhedens dæmoner vil komme, indenfor ikke særlig lang tid.

Du ved, at der er mange måder at bekæmpe det på. Som dagene går og usikkerheden vokser, kommer frustrationen allerede op til overfladen. Ikke at være i stand til at opretholde sin almindelige livsstil og bevægelsesfrihed skaber mere komplekse og problematiske følelser.

4. Mangel på basale varer og panikkøb

I sammenhæng med en epidemi eller pandemi reagerer hjernen ofte på impulser. En af effekterne er panikkøb

Har du hørt om Abraham Maslows klassiske behovspyramide? I bunden af den har mennesket brug for føde og basale varer for at kunne have det godt.

I et scenarie med usikkerhed, fokuserer din hjerne sin opmærksomhed på den prioritet: At du ikke bør løbe tør for de basale nødvendigheder.

Det betyder ikke noget, at supermarkederne ikke har leveringsproblemer. Det betyder heller ikke noget, at apoteker ikke løber tør for medicin. Din hjerne kan prøve at få dig til at tro, at du vil løbe tør for disse ting og at du skal skynde dig ud at købe dem.

5. Mistillid: De giver os ikke alle informationer!

En anden af de psykologiske konsekvenser af coronavirus er en mistillid til autoriserede kilder: Sundhedsinstitutioner, politikere, forskere og andre eksperter. Der kommer mange pointer midt i denne krise og usikkerhed, når det menneskelige sind kobler fra og mister tillid.

Det er noget, som blev bevist i krisen med SARS i 2003. Årsagen til det? Nogle gange gav autoriteterne modstridende information. Andre gange var der ingen koordinering mellem forskellige medlemmer i regeringen, sundhedsvæsenet og andre afdelinger.

Vi må have i baghovedet, at dette er en usædvanlig begivenhed og vi har aldrig stået over for noget lignende før.

Vi bør også overveje, at denne modstander, COVID-19, er ukendt, ligesom SARS var i sin tid. Autoriteterne reagerer på grundlag af situationen og behovene. Populær mistillid er den værste fjende i denne sammenhæng. Konspirationsteorier begynder at vokse og de bliver en hindring, frem for at hjælpe.

6. Personer med psykologiske lidelser kan få det værre

Vi pointerede dette i indledningen. Den mest udsatte befolkningsgruppe, personer med depression, fobier, generelt angst og OCD, kan lide meget mere i denne sammenhæng. Det er vigtigt, at de føler sig støttet og ikke tilbringer disse dage alene.

Kvinde i seng er bekymret som en del af psykologiske konsekvenser af coronavirus

7. Den værste af de psykologiske konsekvenser af coronavirus: Negativ tænkning

Der er en åbenlys og meget farlig faktor i de psykologiske konsekvenser af coronavirus: Negativ tænkning. Dette er den form for tankegang, som altid frygter og forventer det værste. Tankegangen, som fortæller dig, at du vil miste dit job, at intet vil være det samme, at du vil ende med at blive syg, at nogen, du elsker, vil dø, og at økonomien vil kollapse.

Fald ikke for denne form for tankegang. Det forvirrer dit sind og bringer det værste frem i dig, frem for at hjælpe. Pas derfor på dit helbred, følg de forebyggende foranstaltninger og pas mere end noget andet på dit psykologiske helbred.

I tider med kriser, skal du forblive rolig og skabe bånd. Vi er alle sammen i dette – lad os hjælpe hinanden for succesfuldt at komme igennem denne situation, som vil gå over, med tiden.