Psykologisk krigsførelse: Et magtinstrument

Psykologisk krigsførelse er den vigtigste kampmetode i verden i dag. De forskellige politiske og økonomiske magter kæmper for at kolonisere folks sind. Hvis det lykkes dem, kan de frit udvide deres magt ubegrænset.
Psykologisk krigsførelse: Et magtinstrument

Sidste ændring: 16 april, 2022

Psykologisk krigsførelse er betegnelsen for en række handlinger, der har til formål at ødelægge en modstander moralsk, følelsesmæssigt eller symbolsk i forbindelse med en konfrontation.

Det er en ældgammel praksis, som har været anvendt, lige så længe krig har eksisteret. Store krigere ved nemlig, at det giver strategiske fordele at underminere fjenden på subjektiv vis.

Den kinesiske strateg Sun Tzu foreslog idéen om at besejre fjenden i krig uden at affyre et våben. Han gjorde det i sit berømte værk “Krigskunsten“, som siden er blevet en klassisk håndbog for krigsmænd. Djengis Khan anvendte også talrige psykologiske krigsføringsmetoder, som viste sig at være yderst effektive.

Senere tog den psykologiske krigsførelse form af propaganda. I dag anvendes den konstant og ikke altid kun under formelle krigsforhold. Faktisk bruges den også inden for politik, religion, familie og mellemfolkelige relationer.

“Krigens højeste kunst er at underkaste sig fjenden uden at kæmpe .”

-Sun Tzu-

To personer skændes

Grundlæggende principper for psykologisk krigsførelse

Hitler, en krigsmand, var et eksempel på en person, der systematisk benyttede sig af psykologisk krigsførelse. Han profeterede, at fremtidens krige ville blive udkæmpet, før den militære indsats begyndte. Han hævdede, at det ville ske “gennem mental forvirring, modstridende følelser, ubeslutsomhed og panik”.

I USA’s militærdoktrin findes der i øjeblikket hele kapitler om psykologisk krigsførelse. De påpeger, at den har tre hovedformål:

  • Ødelæg fjendens vilje og evne til at kæmpe.
  • Fratag modstanderen støtten fra sine allierede.
  • Øg moralen hos ens egne tropper og deres vilje til at vinde.

I dag, såvel som på Hitlers tid, er det nødvendigt med et stærkt propagandasystem for at nå disse mål. Allerede på Hitlers tid udøvede nazisterne absolut kontrol over medierne og brugte dem til at fremme deres egne interesser. Det hævdes, at demokrati og pressefrihed hersker i Vesten i dag. I praksis er det dog ikke altid tilfældet.

Erobring af sindet

Forskellige regeringer og talrige ulovlige grupper har brugt terrorisme som et middel til at nå deres mål. I begge tilfælde fremmes idéen om en radikalt ond fjende, praktisk talt umenneskelig.

USA har faktisk en tendens til at klassificere alle fjendtlige ledere som “skøre diktatorer”. Disse kalder til gengæld den amerikanske regering for imperialistisk, “dæmonisk” og forblændet af arrogance.

Flere regeringer og ulovlige grupper har også tyet til angreb på civilbefolkningen som et middel til psykologisk krigsførelse. Ud fra et militært synspunkt er dette blevet kaldt “fjerdegenerationskrigsførelse”.

Det betyder, at civilbefolkningen på en uregelmæssig måde bliver gjort til offer, så de bliver bange og stiller sig på angriberens side. Med denne strategi bliver den støtte, som modstanderen måtte have haft, reelt trukket tilbage.

For nylig var der massive protester i Ecuador, Chile og Colombia. I alle tre lande blev der på visse dage indført udgangsforbud. I alle tre lande begyndte folk om natten, når der ikke var nogen på gaderne, at modtage beskeder på de sociale medier om, at der var vandaler, der brød ind i huse for at stjæle.

Borgerne ringede til politiet, som i første omgang ikke reagerede. Men efter megen insisteren reagerede de på opkaldene.

I mange tilfælde blev de hilst velkommen som helte. Det ser ud til, at folk var så bange, at de glemte de tidligere overgreb fra politiets side under protesterne. I stedet gav de dem deres støtte.

Person med telefon i hånden

Krig i hverdagen

Psykologisk krigsførelse findes også i hverdagen. F.eks. når de fattige får skylden for deres fattigdom eller de arbejdsløse for deres arbejdsløshed. På disse tidspunkter lyder der i baggrunden et autoritært budskab, der har til formål at kvæle enhver mulig protest fra dem, der befinder sig i disse situationer af hjælpeløshed.

Der findes også psykologisk krig mellem kønnene. Det sker, når mænd eller kvinder beslutter sig for at diskvalificere det andet køn på fordomsfuld vis for at underkaste dem deres egne adfærdskodekser.

Vi lever i en tid, hvor vores sind er det vigtigste krigsbytte. At dominere sindet betyder nemlig at dominere verden og at have frihed til at udføre enhver form for barbari. Læsning, refleksion og meditation kan være effektive skjolde mod denne form for forurening.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Martín-Baró, I. (1990). De la guerra sucia a la guerra psicológica: el caso de El Salvador. Psicología social de la guerra. El Salvador: UCA.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.