Tre politiske propagandataktikker

Det er vigtigt at lære at identificere politiske propagandataktikker for at undgå at blive påvirket af dem.

Selvom politiske propagandataktikker er blevet brugt i de seneste årtier af det 20. århundrede, er dets effekter stadig tydelige i dag. Nutildags er dette koncept kamoufleret som overtalelse og reklame, på grund af sociale medier og andre platforme.

Hvad er politiske propagandataktikker?

Politiske propagandataktikker er en type af kommunikation, som udgør en del af sociale og politiske systemer. Dette koncept er blevet studeret meget gennem historien. For at kunne være i stand til at forstå konceptet om politisk propaganda, bliver vi først nødt til at forklare dets tre grundlæggende kriterier:

• Indhold: Propagandaens indhold skal være politisk. Beskeden kan synes ikke-politisk først, men efter at have undersøgt den lidt nærmere, vil vi finde dens politiske association.
• Kontrol over beskeden: En vigtig faktor her er, at udgiveren skal have 100% kontrol over beskeden. Dette gælder både i produktionsstadiet og i udgivelsen.
• Hensigt: Beskedens hensigt er at dele udgiverens interesser og idéer. Samtidig har beskeden også til hensigt at frembringe en vis reaktion fra publikummet med et forudbestemt mål.

I denne artikel vil vi diskutere nogle af de teknikker, der bliver brugt i politisk propaganda.

Mærkningsteknikker som en af de mest brugte politiske propagandataktikker

Disse teknikker bruger en form for mærkning som en primær kilde. Idéen er at bruge bestemte begreber, som har en følelsesmæssig eller konceptuel resonans for at kunne forbinde beskeden med positive eller negative aspekter. Der er mange måder at anvende denne teknik på indenfor politisk propaganda:

• Anvendelse af negative mærker: Når noget er negativt mærket, på trods af det faktum at der ikke er nok information til at opbakke denne negative mærkning. Et tydeligt eksempel er at kalde en gruppe personer “onde”, bare fordi de repræsenterer anderledes idéer.
• Assymetrisk definition: At udnytte flertydigheder af nogle ord for at sikre, at publikummet modtager en besked, som afviger fra virkeligheden. Et eksempel på dette er, når politikere siger, at hensigten med en krig er at opnå fred. Den almindelige borger og en person i regeringen definerer ikke fred på samme måde.
• Ekko-generalisering: Anvendelsen af vage sætninger med en stor følelsesmæssig byrde. For eksempel når en kandidat lover at bringe en “stor forandring” til et land.

Associationsteknikker

Disse strategier bliver brugt til at sikre, at modtagerne forbinder karaktertrækkene for et specifikt koncept (positivt eller negativt) med et andet, som til at starte med var neutralt for publikummet.

• Sammenstilling: Associering af uafhængige idéer ved at sætte dem sammen. Dette fungerer uden overhovedet implicit at relatere de to idéer til hinanden. For eksempel, “person X er en autoritativ og person Y spiller golf med person X hver torsdag”. Her er tanken at få person Y til at synes lige så autoritær som person X.
• Dydige ord: At bruge bestemte ord, som skaber positive følelser hos publikum. Et eksempel på dette er at bruge ord såsom “frihed”, “sikkerhed” og “sandhed” i sætninger.
• Almindelige mennesker: At bruge billeder, som identificerer med personers hverdag, deres skikke og sprog for at få dem til at få en følelse af at høre til. For eksempel at bruge billeder af unge, middelklassepar i politiske reklamer.

Politiske propagandataktikker baseret på kildens pålidelighed

Det primære mål med disse politiske propagandataktikker er at ty til en pålidelig kilde for at kunne validere en idé eller besked. Nogle eksempler på dette inkluderer:

• At opfinde en mening gennem hemmelige kilder: At bruge kilder, hvis identitet aldrig bliver afsløret og altid bliver talt om i generelle træk ved at citere, at eksperter opbakker en besked uden at nævne specifikke personer. Dette bruger anonymitet til at undgå at finde grundlag for en besked. Et eksempel på dette er en besked mellem linjerne i sætningen “Kilder bekræfter, at parti X bliver financieret ulovligt”.
• Vise mænd kan ikke tage fejl: At citere prestigefyldte personer, som validerer en idé eller en besked. For eksempel, “X sagde, at… og hvis denne person sagde det, så kan ingen modsige det”.
• Fordøm kilden: At miskreditere en idé blot ved at angribe dens kilde. Et tydeligt eksempel på dette er at kalde en person en løgner for at kunne nedbryde deres besked. I filosofiske omgangskredse er dette kendt som et ad hominem angreb.

Konklusion

Denne artikel har berørt nogle få politiske propagandataktikker. Der er dog mange flere derude. Det ville være naivt at tænke, at vi ikke bliver påvirket af politisk propaganda. Det er derfor, det er vigtigt at kende dets teknikker, så vi kan undgå at blive overtalt af politisk magt.