Paradoksal kommunikation: 6 nøgler til at forstå det

Paradoksal kommunikation er forklaringen på, hvorfor vi ikke altid siger, hvad vi egentlig gerne vil sige.

Skrevet og kontrolleret af Psykolog og journalist Sara Clemente.

Sidste ændring: 12 april, 2024

Hvorfor siger vi nogle gange ja, når det i vores hoved er et rungende nej? Hvorfor foretrækker vi at forblive stille og ikke sige noget, selv om det, vi ønsker, er meget klart for os? Hvad er årsagen til dette? Svaret er paradoksal kommunikation.

Dag efter dag finder vi os fordybet i et stort antal af relationer. Af denne grund er grundlaget og målet for menneskelig kommunikation at forstå hinanden. Er det så svært?

Ja, men nej og lige det modsatte

De forhold, som vi opretholder med andre, er i stor grad bestemt af måden, som vi kommunikerer på. Så det, der ikke bliver sagt, antagelser, løgne og tvetydigheder er ikke gode venner med kommunikativ klarhed.

Det specielle ved paradoksal kommunikation er, at det er en modsætning, som opstår fra en korrekt konklusion fra konstante præmisser. Selvom det kan virke som et puslespil, kan dette eksempel på en samtale mellem en mor og datter hjælpe dig med at forstå konceptet:

• “Skat, hjælp mig med at dække bordet”.
• “Mor, jeg tror måske ikke, at jeg bliver til aftensmad i dag. Jeg tænkte på at tage i biografen med en ven, er det okay?”
• “Tja, det er vel op til dig…”

Selvom moren tydeligvis ønsker, at hendes datter bliver til aftensmaden, gør hendes ord, at datteren må træffe en beslutning. Moren tænker én ting, men siger det modsatte, og datteren skal selv udlede, at hendes mor vil have hende til at blive hjemme.

Dette fører til en intern konflikt om enten at anerkende morens skjulte intention eller forholde sig til de ord, som hun sagde. Hvad end datteren vælger at gøre, vil det påvirke moren, hvilket vil føre til en ændring i deres forhold. Dette er et eksempel på paradoksal kommunikation.

Hvis moren sagde, hvad hun egentlig ville sige, ville hun have sagt:

“Nej, det er bedre, at du bliver hjemme og spiser med os. Du kan tage i biografen med din ven en anden dag”.

Hver dag oplever vi situationer som dette, hvor vi knap nok er klare over denne dynamik. Det er tydeligt, at det ikke bare er indholdet af meddelelsen, som er vigtig, men også intentionen bag.

Paradokset er karakteriseret af tvetydighed

“Fortæl mig det, så falder jeg til ro”, kan i virkeligheden betyde “Der er intet, du kan sige eller gøre, for at få mig til at falde til ro”. En ting og det modsatte.

Paradoksal kommunikation er baseret på de forskellige måder, hvorpå vi kan fortolke den samme besked. Vi tvivler på den anden persons intentioner og vælger at fortolke, hvad de siger, på en måde, der passer os, eller hvad vi tror, de mener.

Pointen er, at denne forklaring, som vi konstruerer, ikke nødvendigvis passer med det, som den anden person ønsker at fortælle os. Eller måske gør det. Det er her, hvor der opstår usikkerhed, forvirring og misforståelser.

Jo mere konkret vi er om det, vi ønsker at fortælle, jo mindre rum er der for tvetydighed. Dette giver en bedre kvalitet til vores kommunikation med andre.

Logikken bag Watzlawicks teori om misforståelse

Paul Watzlawick var en østrigsk teoretiker og psykolog, som er en reference indenfor psykoterapi. Hans forskning forsøgte at forklare, hvorfor det nogle gange er så svært at forstå metakommunikation, og så nemt at gøre det modsatte: At undgå kommunikationen. For at forstå dette, er det godt at have noget baggrundsviden om hans fem aksiomer om kommunikation:

• “Det er umuligt ikke at kommunikere”. Kommunikation sker altid. Vi formidler også de beskeder, som vi ikke ønsker at dele. Stilhed er også kommunikation.
• Al kommunikation består af et indholdselement (hvad der snakkes om), og et relationselement (kommunikationens kontekst).
• Naturen af et forhold afhænger af måden, hver person organiserer kommunikationen mellem dem på. Den kommunikative proces er et feedback system, der er både en afsender og modtager.
• Der er to former for menneskelig kommunikation: Digital og analog. Vi vil tale mere om begge disse senere.
• Kommunikationsudvekslinger kan være både symmetriske eller komplementære. Dette afhænger af, om forholdet er lige eller ej.

Der er to typer menneskelig kommunikation

Ifølge Watzlawick er der to forskellige sprog til at udtrykke det samme indhold: analog og digital.

• Digital: Hvad der bliver sagt. Dette har ikke noget at gøre med computere. Det referer til indholdet af selve beskeden. Det, der er forståeligt, direkte og ikke behøver at oversættes. Når nogen siger “Jeg har brug for mere kærlighed”, “Jeg er meget glad” eller “Jeg vil have dig til at værdsætte mig”, behøver det ikke at tolkes. Meningen og ordene, der bruges til at forme dette, mødes på midten.
• Analog: Hvad der virkelig menes. Hvilke intentioner eller baggrund gemmer sig bag ordene? Denne type af kommunikation kræver, at vi tillægger en betydning baseret på konteksten og ikke bare ordene, der bliver anvendt.

I det tidligere eksempel, formidler moren disse to typer kommunikation til sin datter:

• Digital: “Det er dit valg, om du bliver hjemme til aftensmad eller tager i biografen”.
• Analog: “Bliv hjemme, fordi du ved, at det er det, jeg forventer”.

Double-bind hypotesen

På samme måde som, at de to kommunikationsformer kan være tilsvarende, kan de også være modsætninger af hinanden. Sprog og ord har ikke en dobbeltbetydning i sig selv. Vi skaber selv dobbeltbetydningen.

Forfatterer såsom Bateson, Jackson, Haley og Weakland fordybede sig i dette fænomen. De talte om eksistensen af en “double-bind”: Paradokset, som skaber en modsigelse. De studerede denne type af kommunikation i patienter diagnosticeret med skizofreni.

Med resultaterne af deres forskning forsøgte de at forklare, hvordan familiekontekst og kommunikation påvirker optræden og vedligeholdelse af denne sygdom. De definerede “double-bind” som et sygt forhold med følgende egenskaber og karakteristika:

• Det sker, når en meget intens eller følelsesmæssigt ladet situation opstår.
• Der er en paradoksal kommunikation: To modsigende beskeder bliver afsendt på samme tid. Oftest er den ene mundtlig, mens den anden ikke er. De tidligere diskuterede kommunikationsformer (analog og digital) stemmer ikke overens.
• Der er ulige magt i forholdet mellem afsenderen og modtageren af beskeden. Personen, der afsender beskeden, forhindrer den anden fra at decifrere og tale om modsigelsen. Ligeledes efterlader de dig ikke plads til at handle. Uanset hvad du gør, sidder du fast mellem en sten og et hårdt sted.

Hvordan ser “double-bind” hypotesen ud?

Bateson illustrerede “double-bind” hypotesen med et meget afslørende eksempel. Han viste en familie, hvor den ældste bror konstant plagede sin yngre bror. Den yngre bror var endda et meget genert barn.

Mobningen når et sådan punkt, hvor den yngre bror skriger af frustation og afmagt, når han føler, at han bliver mobbet. Konsekvenserne er, at storebroren stopper med at irritere ham, men forældre straffer den yngre bror for at skrige.

I denne situation modtager barnet to modstridende beskeder. På den ene side er han nødsaget til at udtrykke sine følelser, for at blive accepteret (ikke mobbet). Og på den anden side bør han ikke udtrykke sine følelser for at blive accepteret på en anden måde (hvis du viser dem, er der konsekvenser). Hvilken af dem bestemmer han sig for at følge?

Forfatterne konkluderede, at “double-bind” er en dysfunktionel og ubalanceret form for kommunikation, som desorienterer og forvirrer folk. Modtageren ved ikke, hvad han skal forvente, hvilket fører til en række af mulige forstyrrelser og vanskeligheder i deres forhold med andre og dem selv.

Som vi kan se, er vi omgivet af paradoksal kommunikation og “double binds”. Når vi for eksempel ser et skilt med teksten “lad være med at læse dette” eller når nogen råder dig til “at være mere spontan” eller “lad være med at være så lydig”, søger de alle modstridende svar i forhold til det, de annoncerer.

Vi anbefaler dette videouddrag. Det giver os eksempler på paradoksal kommunikation og “double-bind” i en familiekontekst.

Sådan kan paradoksal kommunikation skabe konflikter i et parforhold

Når problemer opstår i et romantisk forhold, er problemet normalt manglen på gensidig kommunikation. Ligesom med vores familier, udsender vi også modstridende beskeder om, hvordan vi har det eller hvad vi vil til vores partner.

• Hustru: “I dag har været en udmattende dag på arbejdet. Og så har børnene efterladt et sådant rod i stuen, hvor de har leget!”.
• Mand (tænker): “Hvad vil hun have? Jeg er lige kommet hjem og jeg er også træt. Du beder mig vel ikke om at gøre rent?”
• Mand (siger): “Tja, hvorfor gør du så ikke rent?”

Måden, som manden svarer på, er afslørende. Ikke nok med at han antager, at hans hustru indirekte beder ham om at gøre rent, hans svar er også helt ude af kontekst og på grænsen til uhøflighed.

En bedre mulighed ville have været at spørge hende “Vil du have mig til at gøre rent? Kan jeg hjælpe dig? Hvad har du brug for?”. I stedet beslutter han baseret på sin tro og dybtliggende antagelser, at hendes intention er ikke at gøre rent.

Hvad dette betyder for forholdet

Dette afslører, at begge parter ikke formidler deres intentioner med nok klarhed. Derudover er paradoksal kommunikation ikke almindeligvis en engangshændelse, men har en sneboldeffekt. Det trækkes normalt fra samtale til samtale og kan blive kronisk i forholdet.

I parterapi kan terapeuten se, hvordan et par ryster med fagter og udsteder aggressiv kritik, mens de skjuler deres fjendtlighed med et sprog, der virker kærligt, eller omvendt.

Identificeringen af et paradoks hjælper nogle gange med at kunne læse den anden person og vide, hvad de tænker, selv hvis de forbliver stille. Derimod kan det på andre tidspunkter ske, at vi ikke er villige til at forstå, hvilket kan genere skadelige konsekvenser og store konflikter for forholdet. Vi insisterer på, at for at kunne kommunikere ordentligt, er vi først og fremmest nødt til at forstå os selv.

Bibliografi

• Watzlawick, P., Bavelas, B. y Jackson, D. (2008). Teoría de la comunicación humana. Nueva York: Herder.
• Cejalvo, J. (2009). La personalidad desde la perspectiva sistémica. En J. A. Ríos, Personalidad, madurez humana y contexto familiar. Madrid: CCS.
• Mucchielli, A. Psicología de la Comunicación; Paidós Comunicación, págs. 115-117.