3 øvelser baseret på medfølelsesfokuseret terapi

Medfølelsesfokuseret terapi går lidt længere og undersøger dybere spørgsmål, som er centrale for os som mennesker.
3 øvelser baseret på medfølelsesfokuseret terapi

Sidste ændring: 31 oktober, 2018

Øvelser baseret på medfølelsesfokuseret terapi har evnen til at grundfæste dine relationer. Et af målene er at opmuntre til velvære og balance. Det kan føles som en kæmpe, vidunderlig bølge, der skyller over dig. Den letter dine lidelser og støtter og giver bevidsthed.

Mange mennesker kender ikke til denne særlige form for terapi. Umiddelbart virker det mere som en samling filosofiske, mere end videnskabelige, principper. Men man skal sætte det ind i en sammenhæng, for at forstå dens gennemslagskraft. Medfølelsesfokuseret terapi er en del af det, man kalder “3. bølge terapier”.

Medfølelse er fundamentet for at dele vores livlighed, og skabe en mere human verden.”

-Martin Lowenthal-

Denne type terapi er brugbar, og repræsenterer et vigtig skridt fremad på området. Alt for ofte fokuserer terapi udelukkende på sygdommen eller lidelsen selv. Men medfølelsesfokuseret terapi går lidt længere og undersøger dybere spørgsmål, som er centrale for os som mennesker. Så ting som følelser og fornemmelser og alle personlige eller eksistentielle forhold for klienten er vigtige aspekter i denne form for terapi.

Det skal også nævnes, at Paul Gilbert udviklede medfølelsesfokuseret terapi, baseret på en blanding af J. Bowlbys tilknytningsteori, buddhistiske tanker, hjernens evolutionære psykologi samt sindsteori.

Kombinationen af disse principper har værdien og styrken i menneskelig medfølelse som grundlag. Den minder os om vores eget potentiale for udvikling og er et nyttigt værktøj til at forbedre vores relationer.

Medfølelse er vigtigt for vores liv

3 øvelser baseret på medfølelsesfokuseret terapi

Idéen om medfølelse går langt ud over filosofi eller religion. Nogle gange glemmer vi, hvor utroligt transcendent de mest almindelige ord er. Ordet “medfølelse” repræsenterer først og fremmest en livskvalitet, der hjælper os med at hjælpe os selv. Derigennem kan vi skabe en mere respektfuld og human verden.

Psykologen, Paul Gilbert, havde en bred vifte af teknikker. Denne interessante vifte bruger alt fra rene adfærdsstrategier, til kognitive, narrative, gestaltterapi og mindfulness strategier. Så lad os lære nogle øvelser baseret på medfølelsesfokuseret terapi.

1. Skab et frirum for dig selv

Denne type terapi lærer dig noget meget vigtigt om medfølelse. Du er nødt til at starte med dig selv og arbejde derfra. Ingen kan føle medfølelse for andre, hvis de ikke har det for sig selv.

Derfor er det ikke kun vigtigt, at du lærer at elske dig selv, men at elske dig selv godt. Dette indebærer at udvikle visse styrker, forstå dine behov og din frygt, håndtere smerte og stoppe forstyrrende tanker.

  • For at gøre dette, kan du begynde med visualisering. Målet er at skabe et frirum for dig selv. Skab et mentalt rum, hvor du kan søge ly og finde fred. Der kan du drage omsorg for dig selv og træffe bedre beslutninger.
  • Det kan hjælpe at forestille dig, at du er i et glashus. Du er omgivet af et roligt hav, og et blødt lys oplyser alting. Det emmer af harmoni i hver et hjørne og afkrog. Alt er fredfyldt. Inde i glashuset er der lunt og rart, et sted hvor du føler dig sikker.
  • Du kan bruge en halv time hver dag i dette mentale frirum eller så lang tid, du har brug for. Her kan du tale venligt og ærligt med dig selv. Lad alt støj og frygt blive ved indgangsdøren.
Du kan forestille dig et rart glashus

2. At arbejde med dit medfølende selv

At udvikle dit medfølende selv er en af de vigtigste øvelser i medfølelsesfokuseret terapi. Denne særlige opgave handler om at fokusere på en bestemt hovedidé.

  • Først og fremmest, vær opmærksom på dine følelser, behov og smerte.
  • Venlighed er ikke noget, du kun viser andre. Faktisk er det helt nødvendigt, at du viser dig selv venlighed. For eksempel er det vigtigt at udvikle en positiv indre dialog. Du skal ikke være bange for at genkende dine indre sår og svagheder, og dybeste behov.
  • På samme måde må du forstå, at en vis grad af smerte er normalt. Derfor er der ingen grund til at benægte det, skjule det eller ignorere det.
  • Det medfølende selv må ofte konfrontere det “ængstelige selv”, “besatte selv” og det “negative selv”. Det kan være vanskeligt. Det indebærer at se din indre fjende i øjnene, som opstiller alle slags mure og forhindringer. Det prøver at stille sig i vejen for helingsprocessen af dine sår.

3. Genoplad din strøm af medfølelse

En anden vigtig evne i medfølelsesfokuseret terapi er at genoplade strømmen af medfølelse. Hvad betyder så det? Grundlæggende betyder det at lade den medfølelse, du dyrker for dig selv, flyde videre til andre.

Du kan lave denne øvelse på mange måder. Det vigtigste er at handle ud fra et oprigtigt ønske om at forbedre andre menneskers velvære. Du skal have lyst til at rumme det andet menneske gennem venlighed og genkendelse. Tænk på dine medmennesker med positivitet og håb.

Du kan skabe denne strøm med tre meget simple mantraer:

  • Jeg ønsker, du har det godt.
  • Jeg vil have, at du er glad.
  • Og jeg håber, du er fri for smerte.
Lad din medfølelse flyde til andre, som disse to ældre mennesker

Lad os slutte med at konstatere, at denne type terapi ikke kun er ønsketænkning. Den er faktisk baseret på en ubestridelig videnskabelig sandhed: M edfølelse helbreder og skaber forandring i os selv og andre. Medfølelse er en livskraft, som kan overvinde frygt og angst. Lad os gøre det til virkelighed. Gør medfølelse til en bevidst del af dit liv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.