Hvorfor er jeg ufølsom overfor andres lidelse?
Alle dyrearter, der lever i sociale grupper, har evnen til at være følsom overfor andres smerte eller lidelse. Solidaritet er en del af deres genetiske kode, fordi det i de fleste tilfælde kan sikre artens overlevelse. Men hvorfor forekommer det så hos mennesker, at man kan være ufølsom overfor andres lidelse? Hvordan lukker de sig selv følelsesmæssigt af fra alt, der sker udenfor dem selv? Hvad gør et menneske ufølsomt?
Der er forskellige mulige svar på disse spørgsmål. Årsagerne bag ufølsomhed kan være alt fra en seriøs patologisk lidelse til en tilstand af ekstrem sårbarhed. Der er også mange veje til ufølsomhed. De kan manifestere sig på mange forskellige måder.
“At ønske det umulige og have ingen hensyn til andres ulykke er de to største sygdomme af sindet og sjælen.”
–Brías af Priene-
Det er ikke almindeligt at være ufølsom overfor alt. Medmindre man lider af en meget svær psykologisk forstyrrelse, er mennesker generelt ikke fuldstændig ufølsomme. Graden af ufølsomhed varierer, samt omstændighederne. Med andre ord kan man være fuldstændig ufølsom overfor nogle menneskers lidelser, men samtidig meget følsom overfor andres smerte. Men situationen kan også vendes om.
Årsager og manifestationer af at være ufølsom overfor andres lidelse
Hvis du bor på en travl gade, er det nok tilfældet, at du konstant er omringet af lyd. Medmindre, selvfølgelig, du bor i et meget isoleret hus. Og hvis du ikke er vant til det, kan enhver af de lyde forstyrre dig lidt. Men efter et stykke tid, kan det stik modsatte ske: Du holder bare helt op med at lægge mærke til dem. Faktisk kan du opleve, at du føler dig utryg, når der er helt stille omkring dig. I bund og grund bliver du ufølsom overfor lyd.
Noget lignende, men ikke helt det samme, kan ske med dine følelser. Folk, der er blevet udsat for svær følelsesmæssig lidelse har en tendens til at være mere empatiske og sensitive overfor andres smerte. Men det modsatte kan også ske, især hvis deres psykologiske smerte er kommet over en bestemt tærskel eller er sket, imens de var i en ekstremt sårbar tilstand. Så kan man blive ufølsom overfor andres lidelse.
Egen lidelse kan gøre os ufølsomme overfor andres
Det foruroligende er, at det modsatte fænomen også kan ske. Dette betyder, at folk, der ikke er blevet udsat for lidelse eller kun en lille smule, også kan blive ufølsomme. De kan ikke se en følelsesmæssig mening eller værdi i andres lidelse. Deres empatiske evne er ikke blevet udviklet ordentligt. De lever med en form for emotionel uvidenhed. Denne uvidenhed gør, at de ikke kan vise forståelse overfor andres lidelse eller lykke. Ufølsomheden påvirker nemlig ikke kun deres reaktion på negative følelser.
Et individ, der er ufølsom overfor andres lidelse, kan manifestere denne ufølsomhed på forskellige måde. Det betyder ikke kun, at de er ligeglade med andres nød eller når de spørger om hjælp. Det inkluderer enhver form for adfærd, hvori et af deres medmennesker bliver opfattet som en organisme, et redskab, eller en måde at opnå noget, de gerne vil have, uden at de bliver opfattet som en hel person.
Når du er følsom og ufølsom samtidig
Det mest almindelige er, at mennesker er både følsomme og ufølsomme en gang imellem. D et sker også ofte, at man ser faser af ufølsomhed i folk, der normalt er empatiske og sensitive. Der er mange faktorer og kombinationer af faktorer, der kan forårsage dette. Hvis en person er udsat for en svær grad af tristhed eller depression, har de nok ikke så meget følelsesmæssigt overskud. De vil ikke være i stand til at tage sig af andre eller føle empati med deres medmenneskers lidelser.
Nogle mennesker er ekstremt bange for lidelse. Uden at være klar over det udvikler de strategier, forsvarsmekanismer eller andre måder, hvorpå de fjerner deres egen følsomhed. Dette sker for eksempel i afhængighedstilstande.
Vi anbefaler også: Empati: hvad gør en person empatisk?
Indtagelsen af psykoaktive stoffer opbygger en væg rundt om sindet, der gør en ufølsom overfor andres lidelse. Det er ligesom en boble, der virker som en isolator. Man kan også blive ufølsom ved at opbygge og opretholde en ekstremt streng karakter. Dette er faktisk en strategi for at tage streng kontrol over sine egne følelser ved at holde dem inde.
At være følsom overfor en, er at være følsom overfor alle
Erich Fromm bekræftede, at kærlighed og solidaritet, når de er ægte, også er universelle. Han sagde, at hvis man elsker et enkelt menneske, så elsker man også hele menneskeheden. Hvis vi udvider meningen af dette citat til det modsatte, kan vi sige, at en ting er umulig: Man kan ikke være følsom overfor et menneskes lidelse og samtidig være ufølsom overfor andres lidelse. Dette er normalt tilfældet, men det sker med forskellige grader af intensitet.
Hvis vi ikke føler os forstået, påvirker det os. Men det påvirker også personen, der er ude af stand til at forstå og føle empati for andre mennesker. Vores instinktive solidaritet er ikke bare en finurlig naturting, men information, der blev indsat i vores genetiske kode for at sikre vores overlevelse. At hjælpe og blive hjulpet er en af de mange strategier, alle former for liv bruger – deriblandt os – for at overleve og trives.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Otero, J. (1999). Alexitimia, una revisión. Revista de La Asociación Española de Neuropsiquiatría, XIX(72), 587–596.
- Navarro, Marisa (2015) La medicina emocional. Debate