Den narcissistiske følelse af berettigelse

Hvis der er én personlighed, der mener, at den har flere rettigheder end andre, er det narcissisten. De antager nemlig, at de fortjener særbehandling og mere anerkendelse og indrømmelser end de andre. Kender du sådan en person?

Den narcissistiske følelse af berettigelse definerer mennesker, som på grund af deres irrationelle følelse af overlegenhed mener, at de fortjener særbehandling. De er manipulatorer og opmærksomhedssmuglere. De vil have alting for sig selv. Faktisk tror de, at alt tilhører dem med guddommelig ret. Desuden sparer de ikke på opfindsomheden og udfører de mest upassende handlinger for at opnå fordele.

Mange personer i samfundet i dag besidder den totalt forvrængede forventning om, at hele verdens formål er at opfylde deres forventninger. F.eks. vokser børn ofte op med narcissistiske mødre eller fædre. I disse tilfælde er de tvunget til at kredse om deres forældre og opfylde deres ordrer og ønsker.

Disse mennesker opfører sig, som om de styrer verden. Faktisk kan deres selvopfattelse virke næsten komisk. På den alvorlige side er de dog nødt til at manipulere andre for at opfylde deres mål.

En person med en følelse af berettigelse har en vision af verden, hvor kun personen selv er hovedpersonen.

Den narcissistiske følelse af berettigelse: “Fordi jeg er det værd”

Følelsen af berettigelse er ikke kun tydelig i den narcissistiske personlighed. Den optræder også i den antisociale personlighedsforstyrrelse. Denne konstruktion definerer et træk, hvorved en person antager, at vedkommende fortjener en særlig behandling, og at verden skylder ham eller hende noget af rettighed, blot fordi vedkommende er den, han eller hun er.

Naturligvis fortjener vi alle respekt, anerkendelse, hensyn osv. Der er dog nogen, der lever i en slags boble, hvor de ikke føler nogen empati og udelukkende lever af deres følelse af overlegenhed. Hvis man tænker over det, er “fordi jeg er det værd”-holdningen faktisk generelt alt for hyppig i livet i dag.

Når man støder på denne adfærd hos andre, opfatter man dem som regel som egoistiske, patetiske og meget umodne. Ja, det faktum, at nogen stiller en række krav til dig, bare fordi de tror, de er en slags gud, opfatter du som barnligt. Men følelsen af den narcissistiske berettigelse er til stede i mange affektive og familiemæssige relationer. I disse tilfælde er de mentale omkostninger enorme.

De psykologiske komponenter hos dem, der mener, at de fortjener alt

Begrebet narcissistisk berettigelse har tiltrukket sig eksperternes opmærksomhed i årevis. De forsøger at skelne den positive selvopfattelse, som vi kan have af os selv som følge af vores egen indsats, succeser og kompetencer, fra den anden rent egoistiske og manipulerende slags.

Nogle gange er det acceptabelt at føle en vis følelse af tilfredshed med alt det, man har opnået, uden at det behøver at føre til underkastelse af andre. Det er det, som psykologerne Robert Ackerman og Brent Donnellan undersøgte.

De offentliggjorde en artikel , hvori de præsenterede Psychological Entitlement Scale (PES) for at måle, hvor meget folk scorer. De konkluderede, at denne dimension normalt defineres af en række specifikke karakteristika:

• Opfattelse af, at de fortjener særbehandling.
• Følelse af, at de fortjener mere, end de har.
• Bruger deres sociale position, skønhed, penge eller stilling i en virksomhed som en undskyldning for at kræve en række ulogiske og frem for alt ulovlige forpligtelser af andre.
• Føler, at deres rettigheder og behov er vigtigere end andres.
• Manglende påskønnelse af alt, hvad de ejer.
• Mangel på tolerance over for andre, der ikke tilbyder dem det, de har brug for. Faktisk har de en tendens til at bryde sammen, når de ikke får det, de vil have.

Hvorfor handler de på denne måde?

Der findes flere forskellige typer narcissisme. For eksempel er der sårbare narcissister – med lavt selvværd – og grandiose narcissister – med opblæst selvværd. Begge typologier har behov for at få særbehandling og forventer, at verden straks opfylder deres forventninger. Hvis dette ikke sker, bryder de sammen eller eksploderer i et raserianfald.

Den narcissistiske følelse af berettigelse er kernen i denne personlighedsforstyrrelse, som normalt har sin oprindelse i barndommen. Forskning, der er offentliggjort i tidsskriftet PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences), støtter forskellige hypoteser i denne retning.

• Social læringsteori siger, at børn udvikler et syn på sig selv baseret på, hvordan deres forældre behandler dem. Manglende grænser og overvurderet opmærksomhed ville være klare udløsende faktorer.
• Den psykoanalytiske teori lægger opmærksomheden på et andet aspekt. Det er det faktum, at der er børn, der vokser op uden opmærksomhed, forstærkning eller hengivenhed fra deres forældre. Dette gør, at de når voksenalderen med bemærkelsesværdige mangler. Faktisk længes de efter al den opmærksomhed, som de ikke fik i barndommen.

Mange mennesker udøver en følelse af berettigelse ved at retfærdiggøre den med deres sociale position eller penge.

Den narcissistiske følelse af berettigelse ud over narcissisme

Vi må understrege, at en følelse af berettigelse ikke kun forekommer hos narcissistiske personer. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse rammer trods alt kun fem procent af befolkningen. Ikke desto mindre er der mange mænd og kvinder, der har et langt reduceret syn på verden, hvor alt synes at dreje sig om dem.

Det er personer, der anser sig selv for at være andre overlegen, og som udviser en kold, defensiv og hensynsløs holdning, der helt mangler empati. Du oplever sikkert, at du ofte skal forholde dig til denne form for adfærd. Du skal dog altid undgå at give efter for dem, da de fuldstændig bryder reglerne for høflighed, respekt og sameksistens.

Husk, at vi alle er lige værdifulde, og ingen er mere speciel end andre.