Mødrene i Soacha – et eksempel på mod

· januar 31, 2019
Mødrene i Soacha valgte at gå sammen om at opnå retfærdighed for deres børn, der var blevet myrdet.

Soacha er en forstad, som ligger meget tæt på Bogotá, hovedstaden i Colombia. Denne by er et sted, der kæmper med mange forskellige slags komplekse vanskeligheder, blandt andre den om mødrene i Soacha. En af de mest alvorligste hændelser, der er sket i Soacha, har været de såkaldte “falske positive”.

Dette er en forbrydelse, der finder sted, når militære styrker dræber civile for at få dem til at fremstå som kriminelle og få belønninger for det. Læs her om mødrene i Soacha, der kæmper imod dette.

Der har været ni bekræftede tilfælde af “falske positive” i Soacha. Og selv om det samlede antal ofre for denne type kriminalitet i Columbia er over 3.000, har de haft en meget større indvirkning i Soacha.

I denne by skabte ofrenes mødre nemlig en organisation og påtog sig en kamp, som stadig fortsætter den dag idag. De baserer deres indsats på “Mødrene på Plaza de Mayo” i Argentina.

“Lad ingen fortælle dig, hvad du kan eller ikke kan opnå. Du. Må. Ikke. Tillade. Det.”

-Emma Watson

Disse kvinder blev døbt af pressen som “Mødrene i Soacha”. De kaldes også “Oktobers mødre”, fordi det var i den måned, de begyndte at etablere gruppen og tog deres første skridt. Deres kamp har ført dem til et korstog om fordømmelse over hele verden. Deres arbejde er blevet anerkendt af flere internationale priser.

Et af de chokerende tilfælde i Soacha

Et af de mest paradigmatiske tilfælde af “falske positive” i Soacha er den om Fair Leonardo Porras. Han var en 25-årig mand, der havde et kognitiv handicap på mere end 53%.

Fair levede i et ydmygt hjem, ligesom de fleste af Soachas indbyggere. Han handlede med enkle varer, især indenfor byggearbejde. Han blev også anerkendt som en omsorgsfuld person, der hjalp alle i bytte for nogle småpenge.

Billeder af Fair

En dag kom han aldrig hjem igen. Hans familie startede en kæmpe eftersøgning på hospitalerne, fængslerne, hospice og endda lighusene. Men de kunne ikke finde ham.

Måneder senere dukkede hans lig op i Ocaña, en by, der ligger mere end 600 kilometer fra Soacha. De fik at vide, at han var død i kamp, fordi han i hemmelighed var leder af en bevæbnet guerilla-gruppe.

Da hans slægtninge tog afsted for at hente hans lig, fandt de mange uoverensstemmelser i den historie, de fik fortalt. For eksempel var hans lig blevet fundet med et våben i højre hånd.

Men den unge mand havde ingen mobilitet i højre hånd, og der var endda medicinske certifikater, der viste det. Det er ulogisk, at en person med et kognitivt handicap, havde været leder af en væbnet gruppe.

Mødrene i Soacha, der blev heltinder

Det var Luz Marina Bernal, mor til Fair Leonardo, som havde taget kampen op med at klarlægge fakta. Colombias præsident i den tid, Álvaro Uribe, antydede, at den unge mand og de andre otte sønner fra Soacha, der blev fundet, alle havde været kriminelle. Det er derfor, at mødrene i Soacha satte et mål om at genoprette deres døde børns gode navn.

Takket været hjælp fra Soachas retshåndhævere og restforfølgere har disse kvinder formået at få de ansvarlige parter udsat for retsforfølgning. Luz Marina fandt ud af, at hendes søn var blevet “solgt” for mindre end $100 til medlemmer af den colombianske hær.

De bedragede ham og fik ham til at rejse. Senere myrdede de ham, mens han vendte ryggen til og erklærede ham “død under kamp”. På den måde kunne de opnå specielle tilladelser og penge for deres “gode præstationer”

mødrene i soacha

Sammenholdet blandt mødrene i Soacha

Luz Marina Bernal og de andre mødre i Soacha har modtaget flere dødstrusler. Man forlangte, at de afsiger deres klager og stopper deres kamp for mere retfærdighed. Efter mere end fem år blev mordet på Fair Leonardo Porras erklæret som en “forbrydelse mod menneskeheden”.

Det betyder, at det har krænket menneskeheden. Gerningsmændene modtog straf på over 50 år i fængsel. De ansvarlige hoveder bag forbrydelserne er stadig ukendte.

Mødrene i Soacha udtrykte deres tragedie i et skuespil og forskellige kunstneriske manifestationer. De hedder “Antigones” og er blevet et eksempel på mod og modstand. Ligesom deres allierede i Argentina besluttede de sig for ikke at tie stille i lyset af tilfældighed.

Det viste sig, at deres kvindelige styrke er i stand til at vinde selv i de mest vanskelige og forfærdelige scenarier.