Metaforen med bølgerne på stranden

Du styrer selv, hvor meget du vil have dine tanker til at påvirke dig.
Metaforen med bølgerne på stranden

Sidste ændring: 14 april, 2020

Metaforen med bølgerne på stranden kommer fra ACT terapien. Dette redskab er nyttigt til at komme gennem negative følelser og tanker med.

Metaforen med bølgerne på stranden er et redskab, terapeuter anvender i ACT terapi (acceptance and commitment theraphy), som hører til gruppen af tredje bølge terapierne. I en klinisk kontekst er dette redskab nyttigt til at fjerne styrken i de negative følelser og tanker.

I denne artikel vil vi diskuttere metaforen med bølgerne på stranden, og hvordan du kan anvende det i din dagligdag. Men før du kan det, er du nødt til at forstå, hvad ACT terapi er.

Hvad er ACT?

Acceptance and commitment therapy (ACT) er en relativ ny terapeutisk strategi. Det kommer fra den kognitive-behavioristiske gren af psykologien. Som sådan er det baseret på idéen om, at vores tanker har en enorm kraft på, hvordan vi har det.

Men i modsætning til kognitiv-behavioristisk terapi så vil ACT ikke forsøge at ændre det, som går gennem dit sind. Den store tanke ved denne strategi er, at dine tanker kun skal have så meget magt, som du vil have dem til. 

Et af principperne i ACT er, at negative følelser ikke kan skade dig. Skaberne af ACT mener, at de ganske enkelt er der. Så hvis vi lærer at acceptere dem, vil vi lide mindre.

Til at hjælpe klienter med at acceptere de negative tanker bruger terapeuterne teknikker, der kræver forestillingsevne. Her bruger de så blandt andet metaforen om bølgerne på stranden.

Metaforen med bølgerne på stranden

Formålet med at bruge denne metafor i terapien er at hjælpe klienten med at forstå, at deres tanker og følelser ikke kan skade dem. Det er derfor en god idé at anvende det til folk, der lider af angst.

Det virker på denne måde: Forestil dig en lang, hvid sandstrand. Bølger bliver ved med at skylle ind på stranden. Nogle er små. Andre derimod er store og truende. Uanset hvor store de er, så vil de alle vise sig at være harmløse og forsvinde, i det øjeblik de rammer stranden.

Bølger på en strand

Nu skal du forestille dig, at en eller anden forsøger at kæmpe imod bølgerne. Det giver ikke rigtig nogen mening, vel? Når dagen er omme, vil vandet ikke have forandret noget som helst ved stranden. Personen vil bare ende med at være frustreret og træt.

Som du sikkert kan regne ud, så er stranden dig. Ligesom strandkanten så kan du modstå næsten alt, hvad du bliver udsat for på din vej. Bølger repræsenterer de tanker og følelser, der ikke kan skade dig.

Javist, nogle af bølgerne kan se farligere ud end andre. De kan ind imellem få dig til at føle dig urolig. Det kan også virke, som om de aldrig vil forsvinde. Men til slut opløser bølgerne sig i sandet, uanset hvor store de er.

Formålet med denne metafor er at hjælpe dig med at anse accept som et alternativ til hele tiden at skulle være i kontrol.

Hvordan kan du bruge dette redskab?

Ifølge ACT har dit sinde to dele. En af dem styrer din tænkning og føling. Dine tanker kan virke truende. Men den anden del i dit sind, “observanten”, bliver aldrig skadet.

Dit observante sind er ligesom metaforen med stranden. Tanker og følelser vil komme og gå, men sandet vil altid være der. Så hvad er meningen med at være bekymret over dem? Hvorfor kæmpe imod disse ukontrollerede tanker og følelser?

Metaforen med bølgerne på stranden kan hjælpe dig med at holde distance til dine mentale “skabninger”. Ofte kommer din lidelse ikke fra noget, som faktisk sker. I stedet kommer det fra, hvad du fortæller dig selv. Når du lægger for meget vægt på de historier og bekymringer, der er i dit hoved, vil du bare ende med at blive ulykkelig.

Du har magten til at fortælle dig selv, hvad der sker. Vær en, som observerer, ikke en, som fortolker. Dine tanker og følelser har kun så meget magt over dig, som du selv vil give dem lov til. Til sidst vil bølgerne forsvinde og havet vil blive roligt igen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Powers, M. B., Zum Vörde Sive Vörding, M. B., & Emmelkamp, P. M. G. (2009). Acceptance and commitment therapy: A meta-analytic review. Psychotherapy and Psychosomatics. https://doi.org/10.1159/000190790

  • Hayes, S. C., Luoma, J. B., Bond, F. W., Masuda, A., & Lillis, J. (2006). Acceptance and Commitment Therapy: Model, processes and outcomes. Behaviour Research and Therapy. https://doi.org/10.1016/j.brat.2005.06.006


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.