Kohærensteorien og autisme

Kohærensteorien påstår, at nogle folks opmærksomhed først rettes mod detaljerne på et billede fremfor at bearbejde dets overordnede idé. Hvordan er det relateret til autisme spektrum forstyrrelse?
Kohærensteorien og autisme

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Nedenstående vil vi forklare kohærensteorien og relationen til autisme. Som udgangspunkt har vi en tendens til at bearbejde de objekter, der er omkring os, på en global måde. Når vi leder efter et objekt, og lægger al vores energi i at finde det, gør vi det ved at bruge et globalt billede som en reference.

Derfor leder vi ikke efter dets individuelle dele. Vores semantiske system repræsenterer det i dets helhed. Vi gør dette på grund af en udøvende funktion, der er kendt som central kohærens. 

På samme måde som når vi observerer et objekt for første gang, observerer vi også dets repræsentation på en global måde. Vi bemærker generelt ikke de individuelle dele, der udgør det.

Hvis vi for eksempel observerer folks ansigter, observerer vi dem som en del af en helhed. Vi fokuserer ikke på næsen, munden osv. på en isoleret måde. Vi gør dette takket være central kohærens.

Nogle studier fortæller os dog, at dette ikke altid opstår. Et førsteklasses eksempel her er hos folk, der lider af autisme spektrum forstyrrelse eller en lidelse, der påvirker de udøvende funktioner. Det er derfor, neurovidenskaben har fokuseret på kohærensteorien. 

Dreng, der leger med sin skygge

Kohærensteorien

Denne teori blev formuleret af Uta Frith i 1989 og Joliffe og Baron Cohen i 1999. Den forsøger at forklare de problemer, folk med autisme har, når det kommer til at integrere information i en “helhed”.

Folk med autisme eller autisme spektrum forstyrrelser er karakteriseret af fragmenteret bearbejdelse. Derfor har deres opmærksomhed en tendens til at fokusere på små detaljer.

Ifølge Dr. Frith har folk med autisme svært ved at fortolke situationer, fordi de læser intentionerne hos folk ud fra deres øjenbevægelser, håndbevægelser og andre kontekstuelle ledetråde.

Dette skaber en klar ulempe for dem. De stopper for at fokusere på isolerede dele. Som et resultat heraf tager det længere tid for dem at se hele billedet. I stedet for at gå fra det overordnede til det specifikke gør de tingene den anden vej rundt.

Neuropsykologisk vurdering

Neuropsykologisk vurdering, der kan fastslå, om der er en ændring i det centrale kohærenssystem, er en værdifuld hjælp til at diagnosticere. Ved at bruge denne metode kan eksperter fokusere på den specielle evne hos folk med autisme spektrum forstyrrelse, der fokuserer på detaljer på bekostning af deres globaliseringskapacitet af central kohærens.

Denne specielle evne til at fokusere på detaljer bliver vurderet ved at bruge opgaven med de “maskerede figurer” eller Cube Subtest fra Wechslers intelligensskala. Savante færdigheder repræsenterer en meget særlig kognitiv stil.

Eksperter har observeret dette i den neuropsykologiske vurdering af deres tegnefærdigheder. Disse folk har en tendens til at begynde deres tegninger med at fokusere på alle detaljerne. De tegner de individuelle dele i detaljer, én efter én. Det gøres i stedet for at starte med en skitse af den globale idé.

Denne teori forklarer dog ikke hele det kliniske billede, der er karakteristisk hos folk med autisme spektrum forstyrrelse. Som et resultat heraf foreslår forskere at bruge det som en forklarende teori af detaljefokuseret kognitiv bearbejdning.

Dreng, der tegner

Supplerende teorier

En supplerende teori er “modellen for udøvende dysfunktion”. Selvom denne model ikke tilfredsstiller det komplette sæt af symptomatologien ved autisme spektrum forstyrrelse, forklarer den nogle karakteristika, såsom mangel på fleksibilitet, problemer med at planlægge og genere nye idéer og tilstedeværelse af gentagende adfærd.

Denne slags kapaciteter er relateret til udøvende funktioner. For nyligt fandt forskere, såsom Rosenthal (2013), en stigning i manifestationerne af udøvende mangel hos ældre børn.

Derfor bør en neuropsykologisk intervention gennemføres fra en tidlig alder i disse områder eller i henhold til utilstrækkeligheder i udøvende funktioner. Det bør gøres for at minimere effekterne af lidelsen.

På samme måde som det neurobiologiske perspektiv har vist, at der er en bred og forskelligartet række af genetiske faktorer, der er associeret med autisme spektrum forstyrrelse, accepterer eksperter fra den neurobiologiske tilgang, at en enkelt mangel ikke forklarer heterogeniteten i denne lidelse.

På den anden side er teorien om mangel på social kognition baseret på idéen omkring, at folk med autisme spektrum forstyrrelse viser ændringer i deres kapacitet til at repræsentere deres egen og andre folks mentale tilstand. Det er en tilføjelse til de problemer, de har med at forstå ting fra andre folks synspunkter, som denne teori forklarer.

Derfor påstår kohærensteorien, at denne form for opmærksomhed på detaljer kan ses som en anderledes type af kognitiv bearbejdning. Vi behøver ikke nødvendigvis se det som en mangel. Faktisk har denne detaljefokuserede måde at bearbejde ting på mange fordele.

Det gør det muligt for dem at komme med værdifulde bidrag, som folk med en mere normal måde at bearbejde information på ikke er i stand til at se. 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Baron-Cohen, S., Leslie, A. y Frith, U. (1985). Does the autistic child have a “theory of mind”? Cognition, 21, 37-46.

  • Baron-Cohen, S. (1987). Autism and symbolic play. British Journal of Developmental Psycology, 5, 139-148.

  • Baron-Cohen, S (1990). Autismo: un trastorno cognitivo específico de “ceguera de la mente”. lnternational Review of Psychiatry, 2, 81-90.

  • Beatriz López y Sue R. Leekam (2007) Teoría de la coherencia central: una revisión de supuestos teóricos, Journal for the Study of Education and Development, 30: 3, 439-457, DOI: 10.1174 / 021037007781787462


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.