Fem kognitive forvrængninger, der fører til negative tanker

Negativ tænkning er en psykologisk hindring for at komme videre. Den er ofte drevet af kognitive forvrængninger.

Kognitive forvrængninger er universelle og dagligdags oplevelser. De er en del af vores allesammens liv. Når det er sagt, er nogle af os dygtigere end andre til at begrænse deres indflydelse på os. Kognitive forvrængninger er overdrevne tankemønstre. De er ikke baseret på objektive opfattelser, men på forudindtagede fortolkninger af virkeligheden. Som regel fremmer de negativ tænkning.

Kognitive forvrængninger giver ideer om dig selv og verden, som enten er ekstremt unøjagtige eller direkte falske. Som regel får de dig til at se på verden på en pessimistisk måde. Og da din tænkning har stor indflydelse på din adfærd, kan disse forvrængninger meget vel få dig til at handle forkert eller uberegneligt.

Det virkelige problem er, at kognitive forvrængninger (og deres afledte ideer) understøtter dine beslutninger. På samme måde har de en betydelig indvirkning på dine følelser og din sindstilstand. I denne artikel vil vi udforske de typer, der producerer og fastholder negativ tænkning.

1. Polarisering

Polarisering eller polariseret tænkning er en hyppig kognitiv forvrængning. Det er også en af de mest skadelige. Det er en måde at anskue virkeligheden på, hvor man kun tager højde for to muligheder: alt eller intet. Med denne type tilgang forsvinder nuancerne, og alt er enten sort eller hvidt.

Denne form for bias får dig til at arbejde efter urealistiske standarder. Det betyder, at du ofte er uretfærdig, både over for dig selv og andre. For eksempel når du dumper en eksamen og tænker, at den karakter, du fik, afspejler din uduelighed. Eller når din partner begår en moderat fejl, og du tager det som et uigendriveligt bevis på, at jeres forhold ikke fungerer.

2. Overgeneralisering

Overgeneralisering er en anden kognitiv forvrængning. Den består i at overføre noget, der sker i én begivenhed, til alle situationer. Med andre ord kan en isoleret negativ begivenhed forekomme, men du gør den til et stabilt mønster, uden at der er nogen grund til at se det på den måde.

Dette har en særlig negativ effekt, når du anvender det på dig selv. Overgeneraliseringer som “altid” eller “aldrig” er ikke gode tilføjelser til dit ordforråd, især når du henviser til, hvad du er, eller hvad du kan gøre. Det skyldes, at du som menneske er i konstant forandring. Du er også inkonsekvent og selvmodsigende, ikke ligefrem.

3. Personalisering

Personalisering kan optræde på to måder. Den første opstår, når du antager, at andre menneskers adfærd har til formål at påføre dig ubehag eller skade, alene fordi de involverer dig.

For eksempel når en butik lukker, lige før du går ind, og du tænker, at det kun kan ske for dig. Eller når du overhører nogen sige noget negativt, og du tror, at de refererer til dig, uden at der er noget grundlag for at tro det.

Den anden manifestation af denne type forvrængning opstår, når du antager, at du er ansvarlig for begivenheder, som i virkeligheden er uden for din kontrol. Som regel giver det dig skyldfølelse.

For eksempel falder din søn på cyklen, og du tænker, at hvis du havde advaret ham eller været mere opmærksom, ville det ikke være sket. Eller en maskine, som alle bruger på arbejdet, går i stykker, og du begynder at tænke, at du måske gjorde noget forkert, sidste gang du brugte den.

4. Kognitive forvrængninger: “Burde”

Det er ekstremt vigtigt, at man bruger ordet “bør” meget omhyggeligt. Det skyldes, at det ofte ikke er meget andet end et udtryk for almindelige kognitive forvrængninger. Faktisk udspringer det ofte af en uetableret norm eller regel og ser kun ud til at skabe selvbebrejdelser.

Det er ikke sandt, at tingene “bør” være på én måde uden undtagelser. Der er visse faktorer, omstændigheder og nuancer, der tillader fleksibilitet. Så i stedet for at sige “jeg burde være mere punktlig”, kan det være mere rimeligt at spørge sig selv, hvad der ligger bag din forsinkelse. Prøv at forstå, døm ikke dig selv.

5. Kognitive forvrængninger: Den retfærdige verden

Den retfærdige verdens fejlslutning er den kognitive bias, at ædle handlinger vil blive belønnet, og onde handlinger vil blive straffet. I virkeligheden er det troen på, at alle får, hvad de fortjener, og at handlinger altid vil have moralsk retfærdige omstændigheder for aktøren.

Men i virkeligheden er det ofte ikke engang klart, hvad der er retfærdigt. Faktisk kan man forveksle det retfærdige med det rimelige, selvom det ikke altid er korrekt.

Hvis man ser sig selv som et offer for omstændighederne, vil man have tendens til at opbygge en stor vrede. Og hvis du dybt internaliserer ideen/forventningen om, at verden skal være retfærdig, og at alle får, hvad de fortjener, tager du fejl.

Afslutningsvis fratager kognitive forvrængninger dig ikke kun en mere tilpasset vision af virkeligheden, men de er også centrale for din beslutningstagning og den måde, du ser på fortiden og fremtiden. Faktisk udgør de rødderne i det kognitive system.