Kognitiv psykologi: Hvad er det og hvem grundlagde det?

06 oktober, 2018

Kognitiv psykologi (eller kognitionspsykologi) er lige nu en af de mest indflydelsesrige og effektive terapier, der bliver brugt i behandlingen af psykiske sygdomme. Selvom “kognitiv” ikke er et særlig almindeligt ord, er det meget udbredt i den psykologiske videnskabsverden.

For dem, der ikke kender så meget til psykologi, kan man tænke på “kognitiv” som omfattende alt, hvad der har at gøre med viden og tanker.

Alle mennesker er i stand til at generere kognitioner. Det betyder tanker eller mentale repræsentationer af de ting, vi ved, eller ting der sker rundt omkring os. Det sker ikke, hvis vi ikke ved, at noget sker eller eksisterer.

Så kognitiv psykologi er studiet af menneskers adfærd fokuseret på de mentale aspekter, vi ikke kan se. Det er de processer, der ligger et sted imellem en stimulus og vores observerbare reaktion.

Sagt på en mere forståelig måde, er målet med kognitiv psykologi at vide, hvilke idéer klienten har og hvordan disse påvirker deres følelsesmæssige og adfærdsmæssige respons. Hvordan påvirker disse idéer, hvad de føler og hvordan de reagerer på det?

Nu til dags bliver kognitiv terapi ofte brugt for at løse alle mulige psykologiske problemer. Det er, fordi det handler om at iagttage, hvordan disse kognitioner eller tanker påvirker klientens adfærd. I mange tilfælde har de en stærk indflydelse på deres adfærd.

Så behandlinger fra et kognitivt perspektiv fokuserer på at identificere de tanker, overbevisninger og mentale skemaer. I nogle tilfælde stemmer de ikke overens med realiteten og er overdrevne. Terapien er basalt set en samtale, der består af at få klienten til at tvivle på sådanne kognitioner.

Først skal klienten identificere og sætte spørgsmålstegn ved deres egne overbevisninger. De vil blive forberedt på at omformulere dem og skabe nye kognitioner. Forhåbentlig vil de nye kognitioner i højere grad stemme overens med den objektive realitet.

Den kognitive revolution

I 50’erne var den fremherskende paradigme den adfærdsmæssige psykologi eller psykologien bag læring. Det formåede faktisk at forklare adskillige psykologiske fænomener.

Men det var stadig ret begrænset i sit udsyn, siden det kun kunne forklare de ting, vi kunne observere. Alt, hvad der skete imellem stimuli og en respons, blev opfattet som et “epi-fænomen”. Det var den såkaldte “sorte boks”, der blev betragtet som irrelevant for den observerbare adfærd.

Da denne tilgang endte i en blindgyde, begyndte man at se vigtigheden i andre fænomener. For eksempel det, der sker i vores sind, imellem det øjeblik, hvor vi bliver udsat for en stimulus og øjeblikket, hvor vi giver en reaktion. Det er her, forskere begyndte at undersøge processerne omkring ræsonnement, sprog, hukommelse og fantasi.

Rød kvinde med sky for hovedet

Det samme skete med Sigmund Freuds berygtede psykoanalyse, hvilket også var en populær, moderne tilgang i sin tid. Det var heller ikke i stand til at gøre rede for mange psykiske sygdomme, lige meget hvor revolutionært det var.

Den såkaldte “kognitive revolution” er opstået for at blive. Psykologi er nu blevet reorienteret imod individets private mentale processer.

I et bredere perspektiv var der andre forskningsretninger, der gav anledning til etableringen og populariteten af kognitiv psykologi. For eksempel:

  • Fremskridt i computervidenskab (Turing, Von Neumann…), hvilket førte til skabelsen af maskiner, der er programmerbare og i stand til at træffe beslutninger. De gjorde det ved at skabe noget, der kan sammenlignes med menneskets sind. Især tog de inspiration fra måden, hvorpå sindet behandler information.
  • Fremskridt i kybernetik, ved Wieners hånd.
  • Informationsteorier af Shannon, der betragtede information som valg samt reduktionen af alternativer.

Hvilke forskere formulerede kognitiv psykologi?

Som vi forklarede tidligere, kom kognitiv psykologi fra den adfærdsmæssige psykologis begrænsninger. Den kan for eksempel ikke forklare, hvorfor der er folk, der reagerer anderledes, selvom de har undergået de samme psykologiske omstændigheder. De mest velkendte fortalere for kognitiv psykologi, der gjorde feltet til en verdenskendt videnskab, var:

F. C. Bartlett

Han var den første professor i eksperimental psykologi på Cambridge Universitet. Hans primære påstand var teorien omkring mentale skemaer. Han fastholdt, at tanker, ligesom erindringer, er processer, der kan rekonstrueres. 

Ved at læse fabler for deltagerne i hans undersøgelser, fandt han frem til, at de ikke kunne huske dem helt rigtigt, også selvom han gentog historien mange gange. Men han fandt ud af, at det, de huskede bedst, var ting, der passede ind i deres eksisterende tankegang.

Lær mere: Sådan forbedrer du din hukommelse og øger din intellektuelle kapacitet

Jerome Bruner

For denne forsker er der tre former for læring: Det aktive, det ikoniske og det symboliske. Han etablerede, at en teori for indlæring skal fokusere på fire primære aspekter.

  • Dispositionen for læring.
  • Måden, hvorpå en mængde viden kan struktureres.
  • Rækkefølgen for at fremlægge materialet.
  • Og rytmen bag belønning og straf.

Den vigtigste del af hans teori var dette. En elev vil lære mere og hurtigere, hvis han er involveret i den viden, han prøver at optage, og anvender den.

Gardner

Han formulerede den berømte teori omkring mangfoldige intelligenser. Ifølge denne består intelligens af evnen til at organisere tanker og koordinere dem med handlinger. Hver person har mindst otte former for intelligens eller kognitive evner.

Disse intelligenser er semi-autonome, men de fungerer som et integreret hold i individets sind. Hver person vil også udvikle en af deres former for intelligens i højere grad end de andre på grund af kulturen, de vokser op i.

Portræt af Howard Gardner

Jeffrey Sternberg

Sternberg er bedst kendt for sin triangulære teori om kærligheden. Ifølge denne er fuldendt kærlighed sammensat af tre ting: Intimitet, passion og forpligtelse.

Han formulerede også en triangulær teori omkring intelligens, som påstår, at intelligens er en mental aktivitet, der har til sigte at tilpasse sig, udvælge og forme vores relevante omgivelser. Ifølge denne forsker ville vores intelligens vise sig i form af, hvordan vi håndterer eller fremmer forandringer.

David Rumelhart

Han er en meget indflydelsesrig forfatter af den mentale skema teori. Ifølge denne forsker, er mentale skemaer repræsentationer af generelle koncepter, der bliver opbevaret i hukommelsen og hjælper os med at strukturere verden i sindet. Hans teori forklarer, hvordan verden bliver fremstillet i vores sind, og hvordan vi bruger denne information i alle vores interaktioner med verden.

Jean Piaget

Han er en af de vigtigste forskere i kognitiv psykologi. Han formulerede teorien om kognitiv udvikling i stadier. Disse stadier bliver karakteriseret af besiddelsen af kvalitativt forskellige logiske strukturer. Strukturer, der redegør for specifikke evner og pålægger visse begrænsninger for børn.

Portræt af Jean Piaget

Der er mange andre fortalere for kognitiv psykologi såsom Vygotsky, Erickson eller Ausubel, der også fortjener en plads på denne liste. Deres bidrag var med til at forårsage en revolution indenfor kognitiv psykologi.

På grund af disse mænds arbejde, har psykologi set enorme fremskridt. Adfærdspsykologi er stadig relevant og bliver endda kombineret med kognitiv psykologi. Men den sidstnævnte har bidraget til et fantastisk fremskridt i forhold til, hvad vi vidste om sindet for årtier siden. Det har forbedret behandlingen af mange forskellige psykiske lidelser. For eksempel kan depression nu behandles meget mere effektivt end før.

Men kognitiv psykologi er heller ikke fri for begrænsninger. Den kan kritiseres for at opretholde antagelsen, at mentale processer og adfærd er separate. Eller for at antage, at den første nødvendigvis kommer før den sidste.

De la Vega, M. Introducción a la psicología cognitiva (1984). Alianza.

Bruner, J.S. (1959). Learning and Thinking. Harvard Education, 29: 184-192.

Pozo, J.I. Teorías cognitivas del aprendizaje. Morata. Novena edición