Klimaændringernes indvirkning på vores mentale sundhed
Klimaændringernes indvirkning påvirker ikke kun økosystemerne på vores planet, men også vores fysiske og mentale sundhed. De mere umiddelbare virkninger af disse ændringer i sindet ses tydeligst efter naturkatastrofer. F.eks. traumer, chok, posttraumatisk stress, følelser af at være forladt, angst og depression. Disse kan føre til selvmordstanker og risikoadfærd (APA, 2021).
Faktisk er vejrforandringer ikke længere blot en latent og overhængende trussel, men en afklaret og destruktiv virkelighed med dystre forudsigelser for vores fremtid.
“De menneskelige symptomer på klimaforandringer er utvetydige og potentielt irreversible og påvirker sundheden hos befolkninger over hele verden i dag” (Watts et al., 2017). Faktisk anslås det, at der mellem 2030 og 2050 vil være en stigning på 250.000 dødsfald om året på grund af virkningerne af klimaændringerne.
Orkaner, oversvømmelser og hedebølger kan forårsage angst eller posttraumatisk stress.
Klimaændringernes indvirkning på vores mentale sundhed
Nogle mennesker er mere sårbare end andre over for klimaændringernes indvirkning. Det gælder bl.a. børn, kronisk syge, ældre, personer med kognitive mangler, gravide kvinder og personer med psykopatologiske lidelser.
Klimaændringernes indvirkning kan være direkte eller indirekte og kort- eller langsigtede. Konsekvenserne kan også være forsinkede og omfatte lidelser som f.eks. posttraumatisk stress. De kan endda overføres til senere generationer (Cianconi, Betrò og Janiri, 2020).
En gennemgang af 120 undersøgelser af ekstreme vejrbegivenheder som f.eks. varme, fugtighed, tørke, skovbrande og oversvømmelser konkluderede, at de mulige konsekvenser af disse på den mentale sundhed er følgende:
- Psykiske lidelser.
- Forværring af det mentale helbred hos personer, der er diagnosticeret med visse psykopatologier.
- Stigning i antallet af indlæggelser på psykiatriske hospitaler.
- Stigende selvmordsrater.
Forfatterne af denne artikel konkluderede, at klimaændringer sandsynligvis vil påvirke den mentale sundhed ikke kun gennem direkte eksponering for traumatiske klimarelaterede begivenheder, men også indirekte. F.eks. gennem fattigdom, arbejdsløshed og hjemløshed.
Umiddelbare virkninger
Ifølge en rapport er 25-50 procent af ofrene for en vejrkatastrofe i risiko for negative psykiske virkninger på deres mentale sundhed. I samme rapport hævdes det også, at den mentale sundhed for mere end 54 % af de voksne og 45 % af børnene er alvorligt truet. Efter disse begivenheder er der faktisk blevet observeret nødreaktioner, som omfatter følgende:
- Søvnløshed
- Irritabilitet.
- Øget stofmisbrug.
- Depression.
Selv om disse reaktioner har en tendens til at være midlertidige, kan de i mange tilfælde vare ved. Dette er mere tydeligt hos personer, der ikke beder om hjælp og vender ryggen til deres følelser for at forsøge at skjule deres traumer. I disse tilfælde er virkningen på den mentale sundhed mere betydelig.
Gradvise virkninger
Vores mentale sundhed lider ikke kun som følge af naturkatastrofer, men også på grund af de gradvise forandringer, som vores planet gennemgår. Disse begynder i sidste ende at påvirke folks helbred.
I en undersøgelse blev det konstateret, at stigende temperaturer var forbundet med en øget risiko for død som følge af udmattelse, overfald, skader og selvmord. Andre undersøgelser har antydet en sammenhæng mellem ekstrem varme og øget irritabilitet, aggressivitet og endog vold.
Når folk bliver ubehageligt varme, øges deres temperament, irritabilitet og sandsynligheden for fysisk aggression og vold.
Faktisk er der en tendens til, at byer og regioner med højere temperaturer oplever mere voldskriminalitet end køligere regioner. Dette gælder selv efter, at der er taget højde for sociokulturelle faktorer som alder, race, fattigdom og kultur (Plante og Anderson, 2017).
Derfor synes kriminalitets- og aggressionsraten at have en tendens til at stige i de varme sommermåneder, hvilket tyder på en sammenhæng mellem aggressiv adfærd og temperaturer (Haertzen et al.; Cohn et al., 2004).
Klimaændringer påvirker vores mentale sundhed på flere måder. Forskning hævder, at tørke, oversvømmelser, stigninger i havniveauet, stigninger i den omgivende temperatur og andre konsekvenser af klimaændringer kan føre til øget psykisk lidelse gennem mange formidlere. F.eks. økonomisk stress, stress, nedgang i social kapital og traumatiske hændelser m.m.
Økoangst, miljøangst, økologisk sorg, økologisk sorg og solastalgi er nogle af de begreber, der er opstået som følge af miljøfaktorers indvirkning på den mentale sundhed.
Hvad kan der gøres ved klimaændringernes indvirkning på vores mentale helbred?
På statsligt plan kan der bygges passende behandlingsfaciliteter til håndtering af mentale sundhedsproblemer. Desuden er fremme af positiv mental sundhed en anden måde at afbøde psykisk lidelse som følge af klimaforandringer på (Padhy et al., 2015).
På det personlige plan er det en god idé at øge sin modstandsdygtighed og ifølge APA at forberede sig på ekstreme vejrbegivenheder. Dette kan hjælpe dig med bedre at håndtere dine løbende følelsesmæssige reaktioner på truslerne fra klimaændringerne. Du kan måske inkludere følgende:
- Lav nødplaner for dit hjem.
- Forbered en nødhjælpskasse.
- Opbyg stærke sociale netværk for at hjælpe med katastrofeplanlægning og dele ressourcer.
Miljøvenlige livsstilsændringer kan bidrage til at mindske virkningerne af miljøændringer ved at forbedre det psykologiske velvære i lyset af klimaændringerne. En undersøgelse viste, at miljøvenlige handlinger forudsiger højere niveauer af livstilfredshed og større subjektiv velvære. Blandt de tilsyneladende gavnlige aktiviteter var følgende:
- Dyrk din egen mad.
- Spis økologiske fødevarer.
- Tal med børnene om miljøet.
- Undgå overdreven emballage ved indkøb.
Afslutningsvis påvirker klimaændringernes indvirkning på livet på planeten ikke kun økosystemerne og den fysiske sundhed, men også vores mentale funktion. Faktisk kan miljøforandringer i høj grad påvirke den måde, vi oplever vores tilværelse på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- American Psychiatric Association. How Extreme Weather Events Affect Mental Health. https://psychiatry.org/patients-families/climate-change-and-mental-health-connections/affects-on-mental-health
- American Psychological Association [APA]. (2021). Urgent need to address mental health effects of climate change, says report. https://www.apa.org/news/press/releases/2021/11/mental-health-effects-climate-change
- Charlson, F., Ali, S., Benmarhnia, T., Pearl, M., Massazza, A., Augustinavicius, J., & Scott, J. G. (2021). Climate change and mental health: a scoping review. International journal of environmental research and public health, 18(9), 4486.
- Cohn, E. G., Rotton, J., Peterson, A. G., & Tarr, D. B. (2004). Temperature, City Size, and the Southern Subculture of Violence: Support for Social Escape/Avoidance (SEA) Theory 1. Journal of Applied Social Psychology, 34(8), 1652-1674.
- Cianconi, P., Betrò, S., & Janiri, L. (2020). The impact of climate change on mental health: a systematic descriptive review. Frontiers in psychiatry, 74.
- Haertzen, C., Covi, L., Buxton, K., & Richards, H. (1993). Seasonal changes in rule infractions among prisoners: A preliminary test of the temperature-aggression hypothesis. Psychological reports, 72(1), 195-200.
- Padhy, S. K., Sarkar, S., Panigrahi, M., & Paul, S. (2015). Mental health effects of climate change. Indian journal of occupational and environmental medicine, 19(1), 3.
- Parks, R. M., Bennett, J. E., Tamura-Wicks, H., Kontis, V., Toumi, R., Danaei, G., & Ezzati, M. (2020). Anomalously warm temperatures are associated with increased injury deaths. Nature medicine, 26(1), 65-70.
- Plante, C., & Anderson, C. A. (2017). Global warming and violent behavior. APS Observer, 30.
- Schmitt, M. T., Aknin, L. B., Axsen, J., & Shwom, R. L. (2018). Unpacking the relationships between pro-environmental behavior, life satisfaction, and perceived ecological threat. Ecological economics, 143, 130-140.
- Watts, N., Amann, M., Ayeb-Karlsson, S., Belesova, K., Bouley, T., Boykoff, M., … & Costello, A. (2017). The 2017 Report of The Lancet Countdown on Health and Climate Change: From 25 years of inaction to a global transformation for public health. The Lancet, 391, 581-630.
- Watts, N., Adger, W. N., Agnolucci, P., Blackstock, J., Byass, P., Cai, W., … & Costello, A. (2015). Health and climate change: policy responses to protect public health. The lancet, 386(10006), 1861-1914.