Med klare prioriteter er beslutninger nemmere at tage

Med klare prioriteter er beslutninger nemmere at tage

Sidste ændring: 19 januar, 2023

Når du er sikker på, hvad dine prioriteter er, bliver det meget nemmere at tage beslutninger. Det er som at skubbe grene væk i en tætpakket skov i et forsøg på at huske, hvor dine rødder er. Rødder, som nærer dit selvværd og giver dig en viden om hvad og hvem, der skaber glæde i dit liv. Denne viden hjælper dig med at gøre ting uden frygt og altid efter stemmen i dit eget hjerte. 

Denne opfattelse, som måske synes åbenlys, har faktisk flere nuancer, som skal reflekteres over. Vi lever i en verden, hvor en ny type følelse er dukket op med lynets hast: modløshed. Denne følelse kommer ofte lige før en depressiv tilstand. En tilstand, hvor en person helt mister kontrollen i sit liv. Det er som en torn, der graver sig ind i os, indtil vi mister pusten helt.

“Den person, som tænker for megetm før de tager en beslutning, vil bruge hele sit liv på at balancere på én fod.”

-Kinesisk ordsprog-

Modløshed fører til mistet kontrol

Den følelsesmæssige svaghed kommer frem i det øjeblik, vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved de beslutninger, vi har taget igennem livet. Hvorfor bruger jeg så meget af min tid og indsats på mennesker, som senere lader mig i stikken? Hvorfor bekymrer jeg mig så meget om mit arbejde, når ingen værdsætter mig? Og hvorfor lyttede jeg ikke til min mavefornemmelse? Hvorfor gjorde jeg det ikke, mens jeg havde chancen?

Modløshed eller utilfredshed fører til misfornøjelse. Og misfornøjelse fører til, at man gradvist mister kontrollen over sit liv. Det er i disse øjeblikke, at man tænker: “lige meget hvad jeg gør, kommer intet til at ændre sig.” Men vi må ikke lade os selv falde ind i dette skæbnesvangre tomrum. Vi har muligheden for at acceptere dette øjeblik af personlig krise, som et vendepunkt i vores liv.

Det er det ideelle øjeblik til at finde en ny mening med livet. Selv at udforske vores indre univers i søgen efter det, som giver vores identitet styrke, energi og mod. Men andre ord, vores prioriteter.

Modernatur står med lille træ

Prioriteter, krav og den følelsesmæssige hjerne

En af de største problemer, vi har nu til dags, er vores kamp om at skelne mellem vores prioriteter og kravene fra vores omgivelser. Det handler ikke om at opgive nogle af dem, for eksklusivt at kunne tilpasse sig andre. Man kan ikke prioritere sig selv i livet og samtidig vende det døve øre til det, som jobbet, familien eller resten af ens omgivelser kræver. I virkeligheden handler det om at vedligeholde en klog, harmonisk og fast balance.

Hvis vi dedikerer al vores tid til at gå ydre krav i møde, vil vi forsømme os selv og drive væk fra kraftens kerne. Den sarte kerne, som vi burde tage os af og lytte til hver dag: os selv. Roden til problemet handler om, at vi først må visualisere vores prioriteter, for derefter kun at tillade kravene at bevæge sig indenfor den sfære. Det vil sige, at ingen kan stille nogle krav til mig, hvis de går imod mine værdier. Alt, som kan skade mit selvværd, eller som kan have en effekt på min fysiske og følelsesmæssige integritet.

Nu hvor det er klart, så skal vi altid tage beslutninger fra dag til dag. De skal bevæge sig i den samme retning: sammen med vores hjerter. Eller nærmere, sammen med vores følelsesmæssige hjerner. Så hvordan kan jeg opnå dette? For at vi bedre kan forstå hvordan vi kan opnå dette, er det umagen værd at tage et dybere kig ned i den cerebrale mekanisme, som ledsager enhver beslutningsproces.

Lys viser hjernens måde at organisere prioriteter på

Følelsesmæssige neuroner og beslutningstagende neuroner

I følge en undersøgelse udgivet i tidsskriftet “Nature Neuroscience” er den cerebrale struktur, som organiserer de beslutninger, vi tager, den orbitofrontale cortex (OFC). Denne undersøgelse kom til en brugbar og interessant konklusion. Indenfor denne struktur kan to typer af neuroner med specifikke funktioner findes.

  • Den første type af neuroner er OFC’en. Dens funktion er at tilbyde en følelsesmæssig værdi for hver en valgmulighed, vi skal opveje, før vi tager en beslutning. Det gør den i overensstemmelse med vores tidligere erfaringer, identitet og personlighed. Det er som en tidligere mekanisme, der hænger direkte sammen med det, vi kalder “intuition”. For eksempel: “noget siger mig, at jeg burde afslå det jobtilbud, fordi jeg ved, at det kræver visse kompetencer, som ikke matcher med min personlighed.” 
  • Den anden gruppe af neuroner er cellerne af værdi. Her eksisterer den følelsesmæssige komponent ikke længere. En praktisk tilgang bliver i stedet for taget i anvendelse.  “Jeg bliver nødt til at tage imod dette arbejde, fordi jeg har brug for pengene, og fordi det er en prioritet for mig lige nu at komme i gang med et arbejde igen.”

Når personen tager en beslutning baseret på disse to mekanismer, den følelsesmæssige og den tillagte værdi, tildeler den orbitofrontale cortex en ny følelse til dette valg. Resultatet er simpelt: hjernen prøver at motivere dig til at få succes med dette under alle omstændigheder. 

Du må have klare prioriteter for at tage sikre beslutninger

Noget, vi alle ved, er, at vi bliver nødt til at tage visse chancer i livet. Nogle af de beslutninger, du tager, vil være bedre end andre. Men ofte kan det, som først synes at være helt vanvittigt, ende med at være den mest logiske og rigtige valgmulighed i vores liv. For at kunne blive glad bliver du nødt til at tage nogle beslutninger og holde dig selv ansvarlig overfor dem hele vejen igennem. 

“Hvis du har beslutninger, du skal tage, så tøv ikke. Accepter den, som gør dig glad.”

Farverigt træ i sort og hvid verden

En trøstesløs følelse kan med sikkerhed blive ændret ved at få forbindelse til din indre verden. Vigtigst af alt, ved at bringe dine prioriterer op til overfladen. Prioriteter, som ingen må blokere. For at kunne opnå dette er det umagen værd at have disse 3 simple strategier i tankerne:

  • Begræns. Oprems alle dine nuværende behov på et stykke papir. Du vil lægge mærke til, at der er mange. Men gemt blandt dem er dine autentiske prioriter: at være glad, respekteret, have det fysisk og følelsesmæssigt godt. Reflekter over dem.
  • Sammenlign. Når dine prioriteter er klare, så sammenlign dem med de krav, dine omgivelser stiller. Er de i harmoni? Er der noget, som stiller krav til dig, som går imod dine værdier? Er der nogen, som forstyrrer dit følelsesmæssige helbred?
  • Sammenlæg. Nu hvor vi er blevet opmærksomme på, at der er visse aspekter, som går imod vores prioriteter, burde vi arbejde mod at konsolidere balancen mellem vores indre prioriteter og kravene udefra.

Til sidst, når vi har fuldført disse skridt, er der kun en lille detalje mere at se på. En, som er vidunderlig og essentiel: læg en plan for dit liv. For hvis der er noget, som at have klare behov, værdier, drømme og håb giver os, er det at vise os, at vi kan og burde være ejeren af vores egen skæbne.

Når du endelig er sikker på det, du ønsker, kan dit livseventyr fortsætte på sin kurs igen.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.