Karaktertræk for akutte stresslidelser

At komme ud for en ulykke eller være vidne til en, blive forfulgt eller et familiemedlems død er blandt andre ting oplevelser, der har en alvorlig påvirkning på hjernen. Nogle oplevelser kan fuldstændigt ændre dit liv og påvirke dit mentale helbred for evigt, da de kan manifestere sig som en akut stresslidelse. 
Karaktertræk for akutte stresslidelser
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 14 april, 2023

Få folk efterlades helskindet efter at have været vidne til eller oplevet en traumatisk begivenhed. Sindet bliver påvirket og mærker konsekvenserne. Derfor er der forstyrrelser efter nogle dage eller uger. Psykologer refererer til det som akutte stresslidelser. Selvom du måske ikke er opmærksom på det, oplever alle traumer på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Ingen er fri for mentale helbredsproblemer. Faktisk er denne type lidelse muligvis en af de mest almindelige. Du kan opleve det, når en elsket dør, eller når du er vidne til en slem ulykke. Det er også en faktor at være offer for et overfald.

Hver person bearbejder denne type af oplevelse forskelligt. Nogle folk har desuden strategier til at håndtere traumatiske begivenheder. Gennemsnitligt er det ret almindeligt, at det medfører tilstande af høj emotionel slitage, intens angst, søvnforstyrrelser, adfærdsændringer og emotionelle op- og nedture.

Person, der sidder på strand

Akutte stresslidelser – symptomer, årsager og mestringsstrategier

Akutte stresslidelser opstår som regel, når folk går igennem en stor hændelse. Denne situation kan dog blive kompliceret, hvis man ikke håndterer den ordentligt. Derfor risikerer man at miste besindelsen, hvis man ikke søger hjælp hos en ekspert. 

Studier, såsom det, der blev udført på University of New South Wales af Dr. Richard Bryant, indikerer, at det er afgørende for en person, der er diagnosticeret med akut stresslidelse, at modtage tilstrækkelig behandling. Det er den eneste måde, hvorpå man kan forebygge posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Denne kliniske kategori opstod under Første Verdenskrig. De refererede dog til den som et granatchok dengang. Denne term beskrev på en måde en realitet, hvor oplevelserne på slagmarken var lig projektiler, der var sigtet lige mod hjernen på unge soldater. Eksplosioner i centralnervesystemet efterlod dem modløse og med en ret ændret sindstilstand.

Symptomer

Folk har akutte stresslidelser, når de lider af en række fysiske og psykiske manifestationer mindst tre dage i træk efter at have oplevet en traumatisk hændelse. Det er vigtigt at vide, at de har en posttraumatisk stresslidelse, hvis deres symptomer varer mere end en måned. 

Dette er nogle af kriterierne, DSM-V (Den Diagnostiske og Statistiske Manual for Mentale Lidelser) bruger til at stille en diagnose:

  • Påtrængende tanker. Folk har konstant fængslende minder i form af flashbacks. Disse påtrængende minder torturerer dem, og de fremkommer ofte i deres drømme.
  • Symptomer associeret med sindstilstanden. Disse manifesterer sig som kvaler, frygt og konstant bekymring.
  • Dissociative symptomer. Folk oplever ofte en følelse af ikke at være til stede, af ikke at tro på, at noget forfærdeligt faktisk er sket. Ydermere virker tiden til at blive langsommere, og de kan føle, det er som om, de svæver i den.
  • Ophidselse. Problemer med at sove og koncentrere sig, problemer med at tage beslutninger og problemer med at forbinde med venner, familie og partner.
  • Undgående adfærd. Det er almindeligt for folk, der lige har oplevet noget traumatisk, ikke at forsøge at tænke for at undgå det, de så eller følte.

Hvad er årsagerne til akutte stresslidelser?

Det er ikke alle, der går gennem en traumatisk oplevelse, der vil udvikle en akut stresslidelse. Faktisk er det primært dem, der tidligere har lidt af en mental lidelse (såsom depression), der udvikler det mere hyppigt. Dem med en undgående mestringsstil eller dem, der har lidt af et tidligere traume, er desuden mere tilbøjelige til at udvikle en. 

Ligeledes er du nødt til at forstå centralnervesystemet for at forstå mekanismerne bag akutte stresslidelser.

  • Din krop aktiverer en automatisk kæmp eller flygt-respons, når du oplever en skræmmende eller truende begivenhed.
  • Denne form for lidelse er en evolutionær mekanisme, der gør det muligt for mennesker at overleve farlige situationer.
  • Det er intense oplevelser, hvor nervesystemet frigiver overdrevne mængder af adrenalin og noradrenalinDisse hormoner forårsager takykardi, årvågenhed, frygt, muskulære smerter osv. 
  • Det mest slående af det hele er, at mennesker ikke kun har en tendens til at huske en traumatisk hændelse igen og igen. Vi frygter også, at noget lignende vil ske igen. Kvalerne øges, og der er opfattede trusler over alt. Enhver stimulus er skræmmende, og sindet forbliver fængslet af den dårlige oplevelse.

Behandling af akutte stresslidelser

En person skal i terapi for at undgå mere udmattende og endda kroniske tilstande efter en diagnose på akut stresslidelse. I det mindste støtter studier, såsom det, der blev udført på University of Bergen (Norge), effektiviteten af kognitiv adfærdsterapi.

Strategier, såsom kognitiv restrukturering, afslapningsteknikker og imaginær- eller livseksponering, faciliterer fremgang og forbedring hos mange af patienterne. 

Afslutningsvis skal du have i tankerne, at alle går igennem traumatiske oplevelser på et eller andet tidspunkt i deres liv. Derfor bør du søge hjælp for at håndtere deres indflydelse, svække symptomerne og lære nogle mestringsstrategier. Der er nogle ting, du simpelthen ikke kan gøre alene.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bryant, R. A. (2018, December 1). The Current Evidence for Acute Stress Disorder. Current Psychiatry Reports. Current Medicine Group LLC 1. https://doi.org/10.1007/s11920-018-0976-x
  • Kornør, Hege; Winje, Dagfinn; Ekeberg, Øivind; Weisæth, Lars; Kirkehei, Ingvild; Johansen, Kjell; Steiro, Asbjørn (September 2008). “Early trauma-focused cognitive-behavioural therapy to prevent chronic post-traumatic stress disorder and related symptoms: A systematic review and meta-analysis”. BMC Psychiatry8: 8. doi:10.1186/1471-244x-8-8

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.