Kærlighed gør os mere intelligente, ifølge neurovidenskaben

Nogle forskere konkluderede, at kærlighed gør os mere intelligente. Dette skyldes, at vores hjerner har et "neuralt kærlighedsnetværk" og en særlig biokemi, der aktiverer og øger en række kognitive funktioner.

Folk siger ofte, at når en person bliver forelsket, mister de forstanden på en eller anden måde. Neurovidenskaben har faktisk bevist, at det modsatte er sandt! Kærlighed gør os mere intelligente!

Når en person er forelsket, ændrer adskillige ting sig i deres hjerne og fysiologi. Denne oplevelse er meget speciel, netop på grund af det.

Alle, der er forelskede, især i den første del af et forhold, føler sig mere vågne og følelsesmæssigt forbundet til verden. De er også mere empatiske og omsorgsfulde.

Faktum er, at kærlighed gør os til bedre personer. Foruden dette fandt neurovidenskaben også frem til, at kærlighed gør os mere intelligente. Hvorfor? Kemien bag kærlighed ligger primært i hjernen og den forandring, som det indebærer at blive forelsket, når også områder, som udøver kognitive funktioner.

Kærlighed gør os mere intelligente

For at kunne nå den konklusion, at kærlighed gør os mere intelligente, scannede en gruppe forskere fra University of Chicago hjernerne på adskillige personer, der var forelskede.

Disse billeder, sammen emd andre tests, viste, at personer, der elsker, også tænker hurtigere, opfatter andre personers idéer og adfærd tydeligere, og også er mere kreative.

For at nå disse konklusioner, brugte forskerne elektroder. De placerede elektroderne på deltagernes hoveder og viste dem så en række billeder, inklusiv et af deres partner. Derudover fortalte de dem også forskellige navne, inklusiv deres partners navn.

Derefter opdagede forskerne, at 12 områder i hjernen blev aktiveret, når disse personer så deres elskede eller hørte deres navn. 

Et af områderne, som viste særdeles intens aktivitet, var gyrus, som er et af områderne, der traditionelt er forbundet med abstrakt tænkning og kreativitet. Denne aktivitet stoppede faktisk ikke, når deltagerne så billeder af andre personer eller hørte andre personers navne.

“At miste forstanden”

Resultaterne fra studiet var temmelig konkluderende. Man “mister derfor ikke forstanden”, når man bliver forelsket. Kærlighed lader faktisk til at gøre os mere intelligente.

I den forstand sammenligner forskerne i studiet gyrus med en lille robot, der kan aktivere et komplekst neuralt netværk, eftersom dette område er tæt forbundet med andre områder i hjernen.

Gyrus spiller en rolle i funktioner såsom bearbejdning af tal og sprog, samt meget komplekse autobiografiske data. Det betyder, at sammen med kærlighed får vi også en særlig evne til at forstå vores egen adfærd på en bedre måde. Dette sker på et dybere niveau end i normale situationer.

Denne øgning af tanker og opfattelser gør folk, der er forelskede, bedre i stand til at forstå andre personers adfærd på et dybere niveau. De opfatter dermed andre personers karaktertræk mere effektivt og genkender deres følelser på en bedre måde. Det er derfor, forskere har konkluderet, at det også gør os til bedre personer at elske.

Efter den første forelskelse

Det er tydeligt, at alle disse aktiveringer og reaktioner i hjernen er mere intense under den første fase med forelskelse. Et andet studie fandt dog frem til, at de samme effekter kunne blive observeret senere i forholdet. Så længe kærligheden var til stede, var der meget reelle fordele, selv da kærligheden ikke var så sprudlende som i begyndelsen.

Et studie fra University of California bekræftede dette. Denne gang studerede forskere et antal par, som havde været sammen i gennemsnit i 21,4 år. Det, som disse par havde tilfælles, var, at de alle stadig påstod at være forelskede i deres partnere.

Forskerne fandt ud af, at deres hjerner reagerede ligesom de par, vi nævnte ovenstående, som for nyligt var blevet forelskede.

En særlig observation var en øget mængde dopamin i deres hjerner. Dopamin er en neurotransmitter, som har gavnlige effekter på en persons humør og også påvirker kognitiv aktivitet.

I bund og grund hjælper det med at regulere og modulere strømmen af information. I den forstand fører mangel på dopamin til problemer med hukommelsen, opmærksomheden og problemløsning.

Baseret på alle disse beviser kan vi drage den konklusion, at kærlighed gør os mere intelligente. Sådan intelligens dækker ikke blot over kognitive emner, men omfatter også følelsesmæssig intelligens.