Intelligens er en kollektiv realitet

Lær mere om intelligens i denne artikel!

De mest geniale øjeblikke i menneskets historie viser, at dem, vi kalder “genier”, som regel ikke er isolerede personer. Når et af disse begavede sind dukker op, er der mange mænd og kvinder omkring dem, som også skiller sig intellektuelt ud. Det er derfor, mange bekræfter, at intelligens er en kollektiv realitet.

Videnskabens historie er et eksempel på dette. Fremskridtene, som bestemte videnskabsmænd opnåede, ville ikke have været mulige uden hjælp fra andre. Videnskaben har været en kæde af opdagelser. Uden Copernicus ville der ikke have været nogen Newton. Uden Newton ville der ligeledes ikke have været nogen Einstein.

Dette sker også inden for andre områder. Det er derfor, at “den gyldne tidsalder” opstår indenfor alle områder. Med det refererer vi til, hvor en opdagelse eller et forslag fører til mange andre genier, der samtidig opnår store fremskridt eller udviklinger. Dette sker også i mindre omfang, såsom arbejdsmiljøer, familier eller en gruppe venner.

Intelligens er en kollektiv realitet

Ved at komme i kontakt med intelligente sind, bliver din intelligens forstærket. Ingen kan være virkelig intelligent, mens de er fuldstændig isolerede fra resten af verden.

Personerne omkring os har en stor indvirkning på vores logiske tænkning og evner til at løse problemer. Hvad end du tror det eller ej, stimulerer eller undertrykker de vores intellekt på en eller anden måde.

Idéer er større, når vi deler dem. Andre personers rationelle og sensitive sans bidrager til deres kreative vækst. Intelligensen hos personerne, der omgiver os, gør os klogere (og omvendt). Når det kommer til dette, er vores miljø på en måde et instrument.

Denne realitet har dog flere konsekvenser. Den første og vigtigste er at være klar over de forbindelser, vi etablerer til andre. De vil ikke kun påvirke vores følelsesmæssige liv, men også vores niveau af intelligens.

Det samme gælder den anden vej rundt. Vi hjælper hinanden med at blive mindre eller mere intelligente. Når det er sagt, er intelligens uden tvivl en kollektiv realitet.

Dumhed er også kollektivt

Vi er en del af et samfund. Det faktum er indgraveret i vores essens. Samfundet, hvor vi på nuværende tidspunkt lever, fokuserer på individer frem for fællesskabet. Et af idealerne, som mange fremmer, er faktisk individuelle styrker, hvilket betyder at gøre noget, som får en person til at skille sig ud fra resten, så deres navn bliver en del af historien.

Den egoistiske del af vores eksistens er ikke ligefrem den mest intelligente. Vi kommer faktisk til verden på en egoistisk måde. En baby kan ikke gøre noget som helst udover at leve ud fra sig selv og alt, der møder deres behov. Så ved at bevare egoisme, når vi bliver ældre, bevarer vi de mest primitive områder af os selv.

Vi forstår nu, at intelligens er en kollektiv realitet og at vi altid gør os selv og andre mere vidende. Nogle interesser fremmer dog på den anden side kollektiv dumhed. En stor del af den dumhed består i at tro, at vores opgave i verden er at søge ophøjelsen af vores ego, koste hvad det vil.

Det indebærer også at glemme og overse gruppernes magt. At se samfundet som en hel enhed sammensat af individuelle, der kun konkurrerer med hinanden, overbevist om, at det ultimative mål er at drage nytte af sig selv.

Fælles intelligens

Jean Piaget slog fast, at et af de moralske træk hos dem, der har udviklet sin intelligens på det højeste plan, er søgen efter kooperative løsninger. Dette indebærer at have forstået, at vi er afhængige af hinanden og at alle individuelle goder er ligegyldige, hvis de ikke også gavner andre.

Individuelle opnåelser skaber misundelig og flygtig tilfredsstillelse. Der er en bestemt mængde af latent aggressivitet i lysten til at gøre andre underordnede, så vi selv kan skille os ud. Dette har altid noget at gøre med følelser af underlegenhed og usikkerhed.

Vi ønsker at være over de andre for at kunne bekræfte, af vi er det værd og at vi kan gøre, hvad vi vil. Den overbevisning forsvinder dog, så hurtigt som den opstår.

De største genier i historien afviste aldrig at lære fra andre. Det var faktisk det modsatte. Disse forbløffende personer var i stand til at skabe deres projekter efter at have overvejet andres. De brugte dem faktisk som inspiration til at bygge deres egne idéer.

De har også altid være så motiverede til at bevæge sig fremad af ønsket om at løse universelle problemer i stedet for personlige. Det er netop et af tegnene på deres intelligens.

Selvom videnskab er det største paradigme for kollektiv intelligens, kan den samme logik anvendes i vores hverdag. Hvordan det? Ved at forstå, at vi alle er en del af det samme eventyr og løser konflikter for at leve et lykkeligere liv.