Inklusion af handicappede: At gøre samfundet mindre ekskluderende

Ordet "handicap"og vores indtryk af det har ændret sig med tiden. Idag vil vi dykke mere ned i, hvor meget tingene har ændret sig.

Selvom de udtryk, vi vil bruge i denne artikel, er en del af vores daglige liv, bruger folk dem for det meste ikke korrekt eller præcist. Dette skyldes, at begrebet handicap har ændret sig over tid, og samfundet ser ud til at være på en positiv vej imod integration og inklusion af handicappede.

Sociale fremskridt har bidraget til at skabe mere kontekst og synlighed for funktionelt forskellige mennesker. Med det i tankerne besluttede vi at tale om udviklingen af begrebet handicap.

Handicap er ikke et fast begreb

Det ændrer sig konstant og afhænger af en persons funktionelle begrænsninger og den støtte, de får fra eksterne kilder.

Det har også at gøre med den måde, hvorpå en person kan interagere med sit miljø på. Vi kan reducere funktionelle begrænsninger for mennesker med forskellige handicap gennem adaptiv adfærd (Badía, 2014).

Udviklingen af ​​udtrykket “handicap”

For at forstå, hvordan vi bevæger os mod inklusion af handicappede, skal du vide mere om historien om handicap. Således vil vi se på forskellene mellem Verdenssundhedsorganisationens handicapklassificeringssystemer. Vi ønsker også at bruge et øjeblik på at tale om oprindelsen af begrebet ”funktionel mangfoldighed”.

ICDIH fra 1980

I 1980’erne oprettede WHO den internationale klassificering af funktionsnedsættelser, invaliditet og handicap (ICDIH). De betragtede handicap som en sygdom, der bestod af tre forskellige niveauer:

• Nedsat funktion. Permanente fysiske konsekvenser på grund af sygdomme og ulykker.
• Handicap. En funktionsnedsættelse, der begrænser ens aktiviteter.
• Invalid. Ethvert handicap eller funtionsnedsættelse, der begrænser eller fuldstændigt hindrer en persons evne til at deltage i eller udføre visse sociale roller, der generelt betragtes som normale.

ICF i 2001

I 2001 blev modellen til International Classification of Functioning, Disability and Health.

• Handicap blev en paraplybetegnelse for alle sundhedsaspekter og andre faktorer, der er relateret til trivsel.
• Det fjernede udtryk som funktionsnedsættelse og invalid såvel som de flydende overgange mellem funktionedsættelse-handicap-invaliditet.
• Det antydede, at handicap  var en helbredstilstand. Med andre ord var det en sygdom eller en lidelse, der forårsagede funktionsproblemer relateret til svækkelse, aktivitet (begrænsninger) og/eller deltagelse (begrænsning), med tilføjede faktorer af miljømæssige eller personlige sammenhænge.

I 2005 blev konceptet ”funktionel mangfoldighed” født. Det blev fremført af Assisted Living Forum. Som Rodríguez og Ferreira (2010) sagde, var målet med dette koncept at bevæge sig udover den negative terminologi, som folk traditionelt brugte.

Nogle mennesker, inklusiv den spanske organisation, CERMI, har imidlertid afvist udtrykket ”funktionel mangfoldighed” til fordel for andre koncepter. I stedet for at sige ting såsom “handicappede”, siger de, at det er bedre at bruge udtryk som “mennesker med handicap”.

Ifølge CERMI har langt de fleste mennesker med handicap og mennesker i den sociale bevægelse afvist udtrykket ”funktionel mangfoldighed”. De siger, at de ikke føler sig identificeret med et udtryk, der ikke har nogen bred social accept.

Fra udelukkelse til inklusion af handicappede

Der er flere forskellige ting, der er værd at tale om inden for inklusion af handicappede, eksklusion og handicap/funktionel mangfoldighed. Her er et par af dem:

Inklusion af handicappede

Denne bevægelse handler om folks ret til selvbestemmelse og deltagelse. Ifølge CILSA er denne model baseret på idéen om, at vores samfund skal give lige muligheder for alle mennesker.

Med andre ord er det samfundets ansvar at sikre, at mennesker kan leve og udvikle sig med de samme muligheder som alle andre. Hvis et samfund ikke lægger hindringer og fremmer interaktion mellem forskellige miljøer, bør udvikling og lighed være let opnåelig.

Integration

Denne model handler om at betragte mennesker med særlige behov eller forskellige muligheder, som vores ligeværdige. I dag ”accepterer” vi mennesker, men ser dem stadig som forskellige. Selvom de muligvis er en del af vores samfund, er de nødt til at tilpasse sig forholdene omkring dem. Dette betyder, at samfundet ikke er fuldt inkluderende.

Adskillelse

Dette perspektiv betragter mennesker med handicap som mennesker, der har behov for særlig pleje eller livsmiljøer. Det er en model, der involverer at diskriminere mennesker og fjerne nogle af deres grundlæggende rettigheder. I dette tilfælde er de ikke engang en del af samfundet. De findes uden for det i et marginaliseret rum.

Eksklusion er det modsatte af inklusion af handicappede

Dette er modellen, der betragter nogle mennesker som normale og andre mennesker unormale. Dermed marginaliseres mennesker med handicap fra samfundet. Der er ingen mulighed for dem at være en del af det.

Takket være de sociale fremskridt i de seneste år bevæger vi os nærmere og tættere på sand integration af folk med handicap. Glem aldrig, hvor vigtig en god uddannelse er, når det kommer til at forstå, at hver og en af os skal have de samme rettigheder. I sidste ende er vi alle mennesker, og vi fortjener alle at være glade.