Illusionen af sandhed: at tro, at noget er sandt, når det ikke er

Illusionen af sandhed: at tro, at noget er sandt, når det ikke er

Sidste ændring: 26 februar, 2020

Illusionen af ​​sandhed er en mekanisme, som gør, at man kommer til at tro på, at noget er sandt, når det ikke er tilfældet. Faktisk tror de ikke bare på det; de forsvarer det også som sandt. De lukker også selv for muligheden for, at det kan være falsk.

Illusionen af sandhed, også kaldet den illusoriske sandhedseffekt, opstår, fordi der er en fejl i vores bearbejdning af virkeligheden. Som mennesker har vi en tendens til at sige, at velkendte ting er sande.

I 1977 blev der foretaget en undersøgelse. En gruppe frivillige blev præsenteret for 60 udsagn. Forskerne bad dem om at sige, om de var sande eller falske. Den samme øvelse blev gentaget senere. Forskerne bemærkede, at disse mennesker betragtede de udsagn, de allerede havde læst før som sande, uanset hvor rimelige de var.

“En løgn ville ikke have nogen mening, medmindre sandheden føltes farlig.”
Alfred Adler

Illusionen af ​​sandhed og implicit hukommelse

Det ser ud til, at denne mekanisme fungerer på grund af “implicit hukommelse.” I det foregående eksperiment vurderede deltagerne de udsagn, de allerede havde set som sande – trods det faktum, at de klart havde fortalt, at de var falske. Kort sagt, hvis udsagnene syntes “velkendte”, syntes de også rigtige.

Illusionen af sandhed sker uden at involvere eksplicit og bevidst hukommelse. Det er et direkte resultat af implicit hukommelse, en type hukommelse, der bruger tidligere erfaringer til at udføre opgaver. Dette er en strategi, som sindet bruger til at spare energi.

Implicit hukommelse er til stede, når du for eksempel binder dine sko. Først lærer du, hvordan du gør det. Senere udfører du denne opgave mekanisk, automatisk. Hvis du skal binde noget andet end dine sko, vil du nok bruge den samme teknik, selvom det ikke er den bedste til jobbet. Med andre ord, har du en tendens til at oprette modeller, for at anvende dem i forskellige situationer.

Denne mentale strategi anvendes også på mere abstrakte virkeligheder, såsom ideer. Dette fører til den illusoriske sandhedseffekt. Det betyder, at du er mere tilbøjelig til at tro på en ide eller en måde at tænke på, hvis det virker velkendt og falder sammen med tidligere erfaringer. Her ligger risikoen for at træffe uønskede beslutninger.

Illusionen af sandhed og manipulation

Illusionen af ​​sandhed har mange problematiske virkninger. Ligesom det gamle nazistiske ordsprog siger: “Hvis du gentager en løgn nok, bliver det sandheden.” En erklæring, der gentages, selv om den er forkert, har en tendens til at opfattes som sand. De fleste mennesker er ikke interesserede nok eller har ressourcerne til at kontrollere, om noget er sandfærdigt eller ej.

Faktisk er den illusoriske sandhedseffekt en genvej, som sindet tager, for at undgå at bruge mere indsats end nødvendigt. Hvis vi udsatte alt, hvad vi troede og gjorde for analyse, ville vi blive udmattede på mindre end en time.

Hvorfor er det bedre at være vågen om dagen i stedet for om natten? Skal vi have morgenmad eller ikke spise noget først på ​​dagen? Det, vi spiser til morgenmad, er det godt, eller spiser vi det kun ud af vane?

Det er umuligt at vurdere alt efter sandheden. Derfor hjælper den menneskelige hjerne dig og organiserer blot information baseret på det, du har lært. Det er en strategi, der hjælper dig i livet.

Illusionen af ​​sandhed ophæver ikke logikken

Et vigtigt aspekt af den illusoriske sandhedseffekt er, at uanset hvor stærk den kan være, ophæver den ikke logisk ræsonnement. Det betyder, at du altid kan udføre mentale processer, der giver dig mulighed for at forstå, hvad der er sandt eller falsk.

Det betyder også, at styrken af ​​manipulation over sindet er begrænset. Det fælder dig kun i illusionen, når du beslutter dig for ikke at anvende dine bedste logiske metoder. Hvis du beslutter dig for at bruge dem, bliver virkningen mindsket.

Som du kan se, ville det være interessant at sætte spørgsmålstegn ved de vigtigste aspekter af virkeligheden. Du bør spørge dig selv, hvorfor du tror på de ting, du gør. Tror du, at noget er sandt, simpelthen fordi du har hørt det mange gange? Eller er det sandt, fordi du har tilstrækkelige beviser til at tro det?


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.