Hypnomani: Ukontrolleret trang til at sove

Hvad er hypnomani og hvordan adskiller det sig fra andre søvnlidelser?

Ordet, hypnomani, kommer af det latinske ord “hypnos”, som betyder drøm, og “mania”, som betyder galskab. Denne term refererer til en intens og ukontrollerbar trang til at sove, til et punkt hvor det bliver en besættelse.

Denne besættelse kan forekomme uanset, hvor mange timers søvn personen får om natten. Imidlertid er den ofte relateret til problemer som søvnløshed. Det er vigtigt at differentiere mellem hypnomani og andre lignende termer såsom klinomani, narkolepsi og hypersomni.

Klinomani refererer til trangen til eller besættelsen af at blive i sengen så længe som muligt (ikke at forveksle med den klassiske “fem minutter mere” rutine, som vi alle laver, når vækkeuret ringer om morgenen).

Klinomani er, at personen ikke har nogen intentioner om at stå op og opgiver alle andre aktiviteter til fordel for at blive i sengen (hvor man ikke nødvendigvis sover).

Hypersomni er en ekstrem søvnighed, selv efter en god nats søvn (mindst 7 timer). Personen kan endda have problemer med at holde sig vågen.

Narkolepsi er en organisk lidelse, hvor personen har en ekstrem tendens til at falde i søvn. Dette hænger sammen med perioder med katapleksi, hvor personen oplever pludselig svækkelse af musklerne, hypokretinmangel (også kendt som orexin), og forkortet REM søvnforsinkelse (mindre eller omkring 15 minutter).

Årsager og konsekvenser af hypnomani

Hypnomani kan være både årsagen og resultatet af en lang række søvnlidelser. I nogle tilfælde kan det endda dække over andre underliggende tilstande. I mange tilfælde er søvnløshed årsag til hypnomani, eftersom den faldende kvalitet og mængde af søvn kan føre til en besættelse af at få mere søvn.

Så hvad er problemet? Problemet er, at denne altopslugende besættelse af søvn faktisk kan føre til alvorlige kampe med søvnløshed. Dette skaber en ond cirkel, hvor den ene tilstand forværrer den anden.

Når man konstant tænker på, at man har trang til at sove (på grund af tanken om, at man ikke har sovet nok), kan man blive søvnig, selv hvis man ikke virkelig er træt. Denne søvnighed kan betyde, at man er ude af stand til at være opmærksom i løbet af dagen, hvilket påvirker arbejde eller skole.

Man kan ikke fremtvinge søvn

De, som kæmper med hypnomani, har ofte også et andet problem: De prøver at sove, selvom de ikke er trætte. Dette kan igen føre til, at de ligger timevis i sengen, fordi de tror, de er trætte, men ude af stand til at falde i søvn. Dette kan få dem til at tro, at de lider af søvnløshed.

På den anden side kan hypnomani nogle gange dække over et underliggende problem. Personer med depression kan tilbringe hele dagen med at tænke på at komme i seng. For dem er det først, når dagen endelig ender, at de kan stoppe med at tænke, bekymre sig og lide.

Melankolsk depression hænger ofte sammen med problemer med at falde i søvn samt at vågne tidligt om morgenen. I tilfælde af atypisk depression er det største problem dog ofte hypersomni.

Hvis lægen mistænker, at en person lider af hypnomani, skal de samtidigt bekræfte, hvorvidt patienten også møder andre diagnostiske kriterier for depressive lidelser. På den måde kan de lave en udførlig diagnose og vælge den mest effektive behandling.

Mulige behandlingsformer

For at kunne vælge den bedste behandling, skal lægen først lave en evaluering for at fastslå, hvorvidt hypnomanien er resultatet af en underliggende tilstand. Ligeledes skal lægen foretage en funktionsanalyse for at fastslå de mulige årsager og konsekvenser af tilstanden.

Hvis de efter evalueringen konkluderer, at hypnomani er forårsaget af søvnløshed, vil lægen muligvis tilbyde en række forskellige muligheder for at hjælpe patienten med at håndtere det.

Eftersom det kan være årsagen til hypnomanien, er det vigtigt at takle søvnløsheden. Hvis man kan øge kvaliteten eller kvantiteten af søvne, kan patienten have lettere ved at håndtere sin besættelse. Nogle teknikker er:

• Progressive muskelafslappende teknikker eller autogene øvelser til at hjælpe kroppen til at slappe af.
• Stimuluskontrollerende teknikker. Forskellige måder til at undgå adfærd, som modarbejder en god nats søvn, samt at etablere en dagsrytme.
• Søvnrestriktioner for at begrænse antallet af timer, man ligger vågen i sengen.
• Paradoksal hensigt. En meget anvendt teknik, som hjælper patienter med at holde op med at bekymre sig om deres søvnløshed.

Den sidste teknik kan være meget brugbar i tilfælde, hvor hypnomani både er årsagen og resultatet af søvnløshed. I disse tilfælde kan det faktum, at personen sover dårligt, føre til, at de begynder at blive besat af idéen om, at de har behov for mere søvn.

Til gengæld bliver denne besættelse det, som afholder dem fra at sove ordentligt. Paradoksal hensigt kan bruges til at bryde den onde cirkel.

Denne teknik går ud på at bede personen tilbringe så meget tid som muligt i sengen vågen. Ved at ændre kommandoen “du skal sove” til “du skal holde dig vågen”, forsvinder denne besættelse af at falde i søvn pludseligt. Denne ændring af fokus betyder ofte, at personen vil finde det meget lettere at falde i søvn.

Vores hjerne leger med os

Sammenhængen mellem hypnomani og søvnløshed er et klart eksempel på, hvordan vores hjerne kan sabotere os. Alle bekymrer sig engang imellem. I mange tilfælde kan det hjælpe at finde løsningen på problemet. Imidlertid kan det også gøre ondt værre at bekymre sig for meget.

Det er næsten som om, vores hjerne har en “tålelig grænse for bekymring”. Når den overskrides, mister vi evnen til at løse problemerne, selv når løsningen er indenfor rækkevidde.

Nogle mennesker bruger så meget tid på at bekymre sig om, hvor lidt søvn de får, at de ender med at få en kronisk lidelse. Mens det ikke er ensbetydende med, at du ikke skal være opmærksom på dine søvnvaner, er det vigtigt at bekymre sig på en brugbar og konstruktiv måde uden at lade disse bekymringer stjæle din nattesøvn.