Hvorfor vi alle skal være opmærksomme på de 6 tegn på udviklingstraumer

Udviklingstraumer er en tavs dræber. Vi er nødt til at genkende symptomerne hos vores børn for at give dem den hjælp, de har brug for.

Har du nogensinde hørt om udviklingstraumer? I mange år nu har psykologer primært fokuseret på det chok, som ekstreme begivenheder forårsager. F.eks. forfærdelige krige, bilulykker eller seksuelle overgreb.

Men de har stort set overset den anden type traumer, som ikke er mindre snigende, gennemgribende eller reelle. Verden kender den nu som udviklingstraumer eller kompleks PTSD.

Udviklingstraumer er således et resultat af tilsyneladende usynlige oplevelser med misbrug i barndommen. Denne mishandling eller dette misbrug er imidlertid blevet gentaget mange gange.

Disse kumulative oplevelser omfatter verbalt misbrug, omsorgssvigt eller manipulation fra en forælders side, da barnet ikke har nogen mulighed for at kontrollere mishandlingen og intet håb om at undslippe. Hvordan er det muligt i et sikkert samfund som vores, at vores børn kommer ud af barndommen i en lignende tilstand som dem, der har været i krig?

Derfor traumatiserer disse gentagne oplevelser ofte barnet. Et barn, der vokser op i et giftigt miljø med forældrenes uoverensstemmelse og en følelse af at være følelsesmæssigt forladt . Ligeledes lider barnet af fare eller uforudsigelighed og af “usynlige traumer”.

Dette forårsager psykologiske og neurologiske forstyrrelser. Selv om det er forholdsvis let at genkende fysisk eller seksuelt misbrug, er der en ødelæggende virkning, når det sker i hjemmet.

Vi må ikke lade udviklingstraumer gå ubemærket hen

Tro det eller ej, men at have mangelfulde eller skadelige forældre kan let undslippe vores bevidsthed. På grund af vanskelighederne med at identificere den følelsesmæssige skade, der er påført af fremmedgørelse eller at være følelsesmæssigt forladt, skader børnene.

Vigtigst af alt er det, at børn, der lider af sådanne sår, ofte efterlades forvirrede og føler sig forvirrede af deres smerte.

På trods af denne epidemis skjulte karakter er der således en voksende mængde forskning, der forbinder mange psykologiske problemer med disse skader. F.eks. de kroniske følelsesmæssige skader, som de har oplevet i barndommen.

Derfor er det vigtigt for forældre og fagfolk i  psykisk sundhed at blive bekendt med symptomerne på udviklingstraumer, hvis der skal være noget håb for, at disse børn kan leve et normalt liv.

Hvad er udviklingstraumer egentlig?

Desværre opstår denne type traumer i hjemmet. Udviklingstraumer er et begreb, der bruges i litteraturen til at beskrive barndomstraumer som kronisk misbrug eller omsorgssvigt. Plus andre barske situationer med modgang i eget hjem.

Når de udsætter et barn for overvældende stress og deres omsorgsperson ikke reducerer det eller forårsager det, er der tale om et traume. Med andre ord oplever barnet et udviklingstraume eller negative barndomsoplevelser.

De fleste klinikere er bekendt med begrebet posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Men langt de fleste børn med traumer vil ikke udvikle PTSD. Til gengæld er de i risiko for følelsesmæssige, kognitive og fysiske sygdomme, som varer hele livet. Der er tale om kroniske familietraumatiseringer, som f.eks. at have en forælder med psykisk sygdom eller stofmisbrug. F.eks:

• At miste en forælder på grund af skilsmisse, svigt eller fængselsophold.
• At være vidne til vold i hjemmet.
• Ikke at føle sig elsket eller at familien er tæt.
• Ikke at have nok mad eller rent tøj.
• Direkte verbalt, fysisk eller seksuelt misbrug.

Faktisk har psykologer forsket grundigt i traumets indvirkning. Afslutningsvis kommer en sådan dokumentation fra en database med over 15.000 voksne. Det er nu en berømt undersøgelse, som vi kender som den Adverse Childhood Events-undersøgelse.

Advarselstegnene på udviklingstraumer

Dybfølt skam

For det første kan barnet konsekvent give udtryk for en følelse af at være defekt på en eller anden måde. F.eks. at være dum, grim, tyk, ulækker eller permanent mangelfuld på en anden måde. De kan sige ting som “jeg er dum” til sig selv. Derfor er tegn på giftigt selvhad en forløber for selvmordstanker.

Fornemmelse af, at der ikke er nogen grund og afmagt

For det første føler børn, der lider af udviklingstraumer, at de mangler et fundament i denne verden. Med andre ord bidrager manglen på dette “grundlag” til en følelse af magtesløshed. Plus, selv at føle sig uhensigtsmæssig i deres egen krop. Dette resulterer i, at de føler sig sårbare over for at blive overvældet.

At blive håbløs og fortvivlet over livet

Ligeledes udvikler børn med kroniske følelsesmæssige traumer en følelse af håbløshed. De føler, at ingen nogensinde vil forstå dem. Denne fortvivlelse fører til, at de mister følelsen af, at livet har nogen mening. Som det sidste svinder troen på mennesker og på at fortsætte en så meningsløs tilværelse, hvilket gør barnet uhelbredeligt fortvivlet.

Hyper-årvågenhed og uforklarlig frygt

For det første har de børn, der lider af traumer, aktiverede amygdalas. De oplever dette som en konstant tilstand af ophidselse. Dette forstærker følelsen af en vedvarende fare, der lurer. Et barn, der lider af et udviklingstraume, kan ikke slappe af og er nervøs. Vigtigst af alt vil de have svært ved at holde sig i søvn.

Vanskeligheder med følelsesmæssig regulering

Med andre ord kan barnet være vedvarende trist eller deprimeret og have uforudsigelige humørsvingninger. De vil vise uhensigtsmæssige eksplosioner af vrede eller være modtagelige for udløsende begivenheder. Derfor udviser de manglende evne til at kontrollere følelsesmæssige reaktioner.

Føler sig isoleret og afskåret

Da udviklingstraumer har sine rødder i tilknytningstraumer, danner barnet aldrig det livsvigtige forældrerelaterede bånd. Med andre ord vokser de op og føler sig uvelkomne i verden. Dette resulterer i kroniske vanskeligheder med at føle sig forbundet med andre. Afslutningsvis er der både et intenst behov for kontakt og en frygt for det.

Forbløffende statistikker om børnetraumer

• Ifølge undersøgelser har 75-93 procent af de unge, der årligt kommer ind i ungdomsretssystemet, oplevet en vis grad af traumatisk hændelse.
• Fængslede kvinder var dobbelt så tilbøjelige til at rapportere tilfælde af seksuelt misbrug i barndommen sammenlignet med dem, der ikke var fængslet.
• Ligeledes har halvdelen af de gravide teenagere en historie med seksuelt misbrug i barndommen.
• Ifølge en undersøgelse af personer i en stationær alkoholafvænningsenhed havde 81 procent af kvinderne og 69 procent af mændene en historie med seksuelt eller fysisk misbrug.
• Ifølge en undersøgelse af overvægtige patienter, der deltog i et vægttabsprogram, led 55 procent af dem af seksuelt misbrug i barndommen.
• Personer, der oplever vold som børn, herunder fysisk og seksuelt misbrug, er tilbøjelige til at droppe ud af gymnasiet. Piger med 24 procent og drenge med 26 procent.
• Som det sidste er mellem 66-90 procent af kvinderne i sexindustrien blevet seksuelt misbrugt som børn.

Kort sagt er udviklingstraumer en tavs dræber. Vi er nødt til at genkende symptomerne hos vores børn for at give dem den hjælp, de har brug for, mens der stadig er tid til at hele deres dybe sår.