Hvad gør vores hjerne under søvn?

januar 4, 2020
Når du sover, gendanner din hjerne den energi, den brugte i løbet af dagen, og bearbejder ny information. Det er en ekstremt vigtig proces, som forbedrer din hukommelse og evne til at lære.

Søvn er både en fascinerende og nødvendig proces for alle mennesker. På grund af den fysiologiske og neuroanatomiske information, som mennesker manglede i fortiden, har dette fænomen altid været omgivet af mysterie og spekulation. Nutildags forklarer mange tilgængelige forskningsstudier dog, hvad der sker i en hjerne under søvn.

Kvinde sover i seng

Hvad sker der i en hjerne under søvn?

Under hvile om natten går hjernen igennem forskellige søvnstadier med forskellige niveauer af hjerneaktivitet: Fire af disse stadier er ikke-REM og det femte er REM-søvn.

  • Under første stadie oplever du søvnighed, dine muskler begynder at slappe af og din hjerneaktivitet bliver langsommere. Dette er dog et let søvnstadie, så du kan nemt vågne fra det.
  • andet stadie begynder din kropstemperatur, puls og vejrtrækning af blive gradvist langsommere eller lavere.
  • tredje og fjerde stadie er du i en dybere søvn og din hjerneaktivitet er i en meget lav frekvens. På dette tidspunkt er det sværere at vågne op og det er som regel her, søvnlidelser finder sted: Natterror og at gå i søvne.
  • Så er der REM-stadiet, hvor du oplever Rapid Eye Movement (hurtige øjenbevægelser). Dine spændinger i musklerne mindskes drastisk og din vejrtrækning og puls bliver uregelmæssig. Det er under dette stadie, at du begynder at drømme mere livligt. Hvis du vågner op i dette stadie, vil du højst sandsynligt huske, hvad du drømte.

En fuldkommen søvncyklus varer omkring 100 minutter; de første 60 til 70 minutter bruges på de første fire stadier. Som det sidste vil man på en almindelig nat komme igennem mellem fire og seks cyklusser.

Hvad laver din hjerne under søvn?

Indlæring og hukommelse

Det er blevet demonstreret, at hukommelse og tilbageholdelse af information bliver meget bedre efter en søvnperiode til sammenligning med en lignende periode med hvile i vågen tilstand.

Den positive effekt er mere fremtrædende, når det kommer til erklærende hukommelse (hvilket er forbundet med fakta og begivenheder) og proceduremæssig hukommelse (forbundet med evner og motorik).

Selv korte perioder med søvn (lure på 6 minutter) kan har en positiv effekt, når det kommer til tilbageholdelse af information. Jo mere du sover, jo bedre er det for din hukommelse.

Et andet interessant faktum er, at tiden mellem indlæring og søvn er meget relevant. Hvis du ønsker at bevare bestemt information, vil det hjælpe meget at sove, efter du har studeret.

Bevarelse af energi

Selvom dette ikke er det primære mål for søvn, er det sandt, at søvn bidrager til at bevare og gendanne energien, du brugte i løbet af dine daglige aktiviteter. Især under tredje og fjerde stadie sænkes dit stofskifte.

Din krop bliver koldere og din puls og vejrtrækning bliver langsommere, du forbruger mindre ilt og du har mindre spændte muskler. Derudover, når dit energiforbrug er højt i løbet af dagen, har du tendens til at sove mere.

Restitution

Søvn er essentielt for at bekæmpe træthed og få din krop tilbage til dens oprindelige tilstand. Studier viser, at øget søvn efter en stresset periode kan veje op for hjernens mentale byrde. Mens fysisk udmattelse forsvinder med hvile, har mental træthed specifikt brug for søvn.

Mand sover og oplever, hvad der sker med en hjerne under søvn

Søgen efter løsninger

Du har sikkert hørt sætningen: “Jeg skal sove på det”. Det udtryk har faktisk noget videnskabelig sandhed til sig. Personer, som bruger mere tid i REM-fasen, finder på mere kreative løsninger.

Søvn har en forbindelse med kreative evner og problemløsning. Når du sover, fortolker din hjerne information og kombinerer idéer. De underlige drømme, som ikke giver mening for dig, er måden, hvorpå din hjerne bearbejder, udforsker og afprøver flere forskellige løsninger på reelle problemer.

Det er derfor, det er grundlæggende at have en god søvnkvalitet. Din krop og især din hjerne har brug for tid til at komme sig, opbevare information og finde nye perspektiver og løsninger. At passe på sin søvn er at passe på sin hjerne.

Carrillo-Mora, P., Ramírez-Peris, J., & Magaña-Vázquez, K. (2013). Neurobiología del sueño y su importancia: antología para el estudiante universitario. Revista de la Facultad de Medicina UNAM56(4), 5-15.

Gala, F. J., Lupiani-Giménez, M., Guillén, C., Gómez-Sanabria, A., Lupiani-Cerdeira, N., & Roa, J. (2003). El sueño normal: perspectivas actuales. C Med Psicosom67(68), 7-19.