Hvad er en psykologisk obduktion?

19 august, 2020
En psykologisk obduktion er en proces, som anvendes i forbindelse med en juridisk undersøgelse. Dens formål er at fastlægge de mulige årsager til selvmord, samt hvilke psykologiske mønstre, som var til stede.

En psykologisk obduktion er en retsmedicinsk teknik, som skal fastlægge eller specificere årsagerne til et selvmord. I nogle tilfælde bruger eksperter det til at bekræfte, hvorvidt en persons død rent faktisk skyldes selvmord. Dog er det et relativt nyt felt, som først er begyndt at blive implementeret systematisk i det 21. århundrede.

Begrebet, psykologisk obduktion, blev først opfundet i 1950-erne, i Schneidman og Farberows arbejde. Edwin S. Schneidman var en amerikansk klinisk psykolog, som studerede selvmord og tanatologi. Sammen med Norman Farberow og Robert Litman grundlagde han the Los Angeles Suicide Prevention Centre i 1958.

Imidlertid er idéen om en psykologisk obduktion allerede set i USA omkring 1920. Efter tiden, som er kendt som den store depression, var der en stor bølge af selvmord i dette land.

Denne type af epidemi tiltrak mange forskeres opmærksomhed, og de gjorde flere forsøg på at finde frem til årsagerne. Det var dog først med Schneidman og Farberow, at konceptet blev konsolideret.

Psykologisk obduktion udføres af person, der udfylder blanket

Den psykologiske obduktion

Det, som eksperter gør under en psykologisk obduktion, er en indirekte og retrospektiv rekonstruktion af den døde persons liv og personlighed. Det er en efterforskningsproces, som søger at fastlægge omstændighederne og årsagerne til, at en person har begået selvmord.

Overordnet set har den to hovedformål. Den første er af retsmedicinsk natur. Den anden af epidemiologisk natur. En psykologisk obduktion bliver bestilt som et led i en kriminel undersøgelse og er et værktøj til at komplementere den medicolegale obduktion. Eksperter bruger det, næsten altid, i sager, hvor dødsårsagen er tvivlsom.

Fra et epidemiologisk synspunkt bruges dette værktøj til at indsamle relevant information for at kunne etablere udtryk for adfærd, omstændigheder, motivationer med videre. Al denne information skal hjælpe til at fastsætte generelle risikofaktorer med henblik på at forebygge yderligere selvmord.

Omend i mindre grad tjener dette værktøj også andre formål, såsom at fastlægge den juridiske gyldighed af handlinger, som er udført forud for døden, som for eksempel underskrivelse af dokumenter.

Andre anvendelser kan være at fastslå, hvorvidt der har været fejl i praksis hos personer, som har været i medicinsk eller psykologisk behandling, at lave psykologiske profiler, samt at konstruere kriminologiske kategorier, blandt meget andet.

Forskningsværktøjer

Denne type obduktion bruger tre hovedredskaber: Undersøgelse af gerningsstedet, indsamlingen af psykologiske fingeraftryk og samtaler med personer tæt på offeret.

  • Undersøgelse af gerningsstedet giver vigtige spor om hele sagen. Hvilken metode, som er valgt, arrangementet af objekter rundt om liget, og andre lignende elementer kan give værdifuld information.
  • Indsamling af psykologiske fingeraftryk indebærer indsamling af breve, beskeder, dagbøger og andre dokumenter eller information, som kan hjælpe med at fastsætte en psykologisk profil af offeret eller kaste lys over omstændighederne for deres død.
  • Interviews med personer tæt på offeret bruges ligeledes til at skaffe information om personens personlighed eller motivation for selvmord. Det er en af de mest kontroversielle procedurer i den psykologiske obduktion, eftersom det er meget vanskeligt at fastslå de forskellige mulige faktorer bag selvmordet.
Terapeut taler med klient

Protokollerne for en psykologisk obduktion

Der er adskillige protokoller involveret i at udføre en psykologisk obduktion. Dog er en af de mest almindelige MAPI modellen, opfundet af Dr. Teresita García Pérez.

Hun er en cubansk læge, og hendes metode har vist sig at være både praktisk og funktionel. Ordet MAPI henviser til de fire vigtigste aspekter, som eksperterne vil se nærmere på. Disse er følgende:

  • M-Mental. På dette trin analyserer de evner og kognitive færdigheder, såsom dømmekraft, kognition, intelligens, hukommelse og opmærksomhed, blandt andet.
  • A-Affektiv. Hér vil eksperterne se efter tegn på mulige affektive lidelser, som feks. depression.
  • P-Psykosocial. Dette aspekt undersøger offerets sociale omgangskredse gennem hele livet.
  • I-Interpersonal. I den sidste del fastlægger de, hvordan personen plejede at relatere til sine umiddelbare omgivelser.
Protokollen viser, at den første ting, der skal gøres, er at arbejde på gerningsstedet. Der kan de lede efter psykologiske fingeraftryk, tegn og indikationer på omstændighederne omkring selvmordet.
Derefter laver efterforskerne strukturerede samtaler med tre personer, som var tæt på offeret, ved hjælp af 60 forskellige aspekter eller faktorer. Disse samtaler finder sted mellem en og seks måneder efter dødsfaldet.
Til sidst foretages der en interdisciplinær analyse af psykolog, læger og mindst én kriminolog. Derpå vil en ekspert færdiggøre rapporten, som er af sandsynlig natur. 

I denne rapport fastslås dødsårsagen baseret på NASH koden: Natural (naturlig), Accidental (utilsigtet), Suicide (selvmord) eller Homicide (mord), og derefter registreres de mulige dødsårsager.

Terroba-Garza, G., & Saltijeral, M. T. (2014). La autopsia psicológica como método para el estudio del suicidio. Salud Pública de México, 25(3), 285-293.