Hvad er murderabilia?

december 3, 2019
Faren ved fascinationen af mordere er den perverterede form for sympati, som samlere føler for elementer fra morderens liv. Folk er villige til at købe hvad som helst, fra en hårlok til et originalt kunstværk.

Fascinationen af og pengene i død og seriemordere har skabt massevis af fans og købere af samleobjekter relateret til tragiske hændelser. Dette fænomen hedder murderabilia.

Den nye Quentin Tarantino film har skabt ny interesse omkring mordene begået af Charles Mansons kult. Det var hændelser, som chokerede Hollywood og stadig, den dag i dag, fascinerer mange.

Denne fascination har ført til talrige teorier med én fællesnævner: En morbid fascination af omstændighederne omkring mordet på Sharon Tate. Sagen om hende virker til at være oprindelsen til emnet i dagens artikel: Murderabilia.

Heldigvis er Tarantino mere genial og moden end nogensinde og har formået at vende historien på hovedet. Han lod kameraets fokus være på den unge skuespillerindes glæde og talent inden mordet.
Ved at bruge denne vinkel er det lykkedes Tarantino at genoprette mindet om Sharon Tate som en livlig, talentfuld kvinde og ikke kun er mordoffer. Blodet og volden bliver gemt til de, som fortjener det (og det er alt, jeg kan sige om det!).
Sharon Tate har ført til konceptet murderabilia

Hvad er murderabilia?

Murderabilia er et ordspil fra engelsk, som henviser til det at samle på objekter, som på den ene eller anden måde relaterer til massemordere eller seriemordere. Der findes utallige dokumentarer, film og tv-serier om mordere, og det lader til, at publikum aldrig bliver trætte af at se på det. Nogle fans går så langt som til at tilbede disse berømte kriminelle.

Mennesker har altid været fascineret af det makabre. Så meget, at der findes en hel industri baseret på dette ene ord: Mord. For ofrenes familier er det dog intet mindre end sygt at se personer betale penge for ting, som har tilhørt en gerningsmand.

Kapitalismen har bestemt en skyggeside, men det burde ikke være muligt at tjene penge på en voldtægt eller et mord.

Sælgerne forsvarer sig selv fra kritikere ved at påstå, at de udøver deres ret til ytringsfrihed og et frit marked. De sælger, fordi der findes et marked for deres produkter. Desværre er ulempen ved denne makabre forretning, at det gør seriemordere til superstjerner. 

I mellemtiden vil ofrene (især i voldtægts- og mordsager) forblive mere eller mindre anonyme, men danne stof til næste generationers rædselshistorier.

En middelmådig kunstner om dagen, en morder om natten

Maleri af klovn

Kunst, som er lavet af USAs mest berømte kriminelle, er som regel middelmådig eller simpelthen dårlig. Deres værker viser en bemærkelsesværdig mangel på gnist eller originalitet. At kritisere deres arbejde siger imidlertid mere om kritikeren end om kunstneren.

Det er svært for befolkningen at tro på, at et sådant monster ville kunne lave noget så kedeligt. De virkelige ting blegner i sammenligning med legenden.

John Wayne Garcy´s malerier ville for eksempel intet være værd, hvis ikke han som person havde gjort noget forfærdeligt. Ingen køber malerierne, fordi de er smukke.

Hele konceptet omkring murderabilia minder om nogle personers nærmest religiøse appetit på død, fra relikvier fra helgener til rædslerne ved offentlige henrettelser. Folkemængderne krævede ikke bare martyrens krop, de begærede også det hellige klæde.

Hvor begyndte murderabilia?

Denne type kunst og samling fungerer som et bindeled mellem det almindelige menneske og den berygtede, hjerteløse og antisociale morder. Kunst bliver en artefakt af det bevidste, ofte kun kortvarige, gennem hvilket man kan opdage det undertrykte og mørke af sig selv.

Med andre ord kan kunsten virke som et spejl mellem kunstneren og beskueren.

Det er sandt, at denne teori giver et af de mere håbefulde perspektiver, da det går ud fra, at der er dele af morderens sind, som han kan udtrykke gennem ikke-voldelige midler.

Eksempler på murderabilia

På den anden side giver kunst, film og dokumentarer en slags kontakt til kriminaliteten og volden. Det vækker og beroliger på samme tid nysgerrigheden. Fascinationen af denne slags historier spænder fra den almindelige nysgerrighed fra en forbipasserende til en personlig fascination af en specifik morder eller kriminalitet.

Hvorfor køber nogen noget, som har tilhørt en morder?

Samlerobjekterne kan udløse positive associationer i samlerens sind og bringe ham hen til et ønsket mentalt stadie. Det er nemt at forstå i de tilfælde, hvor personer betragter voldelige nyheder som en upersonlig form for underholdning.

Samlerne kan også være motiverede ud fra en forestilling af nødvendighed, samt tanken om at “indfange” berømmelsen. De håber, at berømthedens kvaliteter (gode eller onde) vil smitte af, når først de ejer nogle af deres ejendele. Og ikke mindst giver det dem en følelse af at have et specielt “bånd” til en berømt person, hvis de ejer en af deres ting.

Hvad køber dem, som køber murderabilia?

Faren ved fascinationen af mordere er den perverterede form for sympati, som samlere føler for elementer fra morderens liv. Folk er villige til at købe hvad som helst, fra en hårlok til et originalt kunstværk.

Nogle af de dyreste murderabilia, som nogensinde er blevet solgt, er BTK morderens kuverter, Albert Fishs autograf, fotografier af Kray brødrene, Jack Rubys pistol, Ted Bundys julekort, en lok af Charles Mansons hår, Ed Geins Ford Sedan og John Wayne Gacys malerier.

Charles Manson

De ting, som Ted Kaczynski efterlod, da han blev arresteret i 1996 blev solgt på den højest profilerede murderabilia auktion til dato. Nogle af de objekter, som blev solgt var bl.a: Kaczynskis hættetrøje, hans solbriller, en Smith Corona skrivemaskine, breve fra hans tante, Frida, samt hans håndskrevne manifest.

Selvom Ted Kaczymski, kendt som The Unabomber, var en morder ligesom de andre, gør hans intellekt og hans argumenter i manifestet, at netop hans murderabilia er blevet mere attraktive for samlere, end ejendele fra mere blodtørstige mordere.

Mange samlere af murderabilia er kvinder

Kvinder er ofte mere interesserede i historier om voldtægt, kidnapning og mord. Men hvis de har valget, foretrækker de som regel krigshistorier. Ligeledes foretrækker kvinder bøger med mange detaljer om kriminaliteten frem for bøger, som undgår de svære spørgsmål.

En forklaring kan være, at kvinder, statistisk set, er i højere risiko for at blive ofre for voldtægt. Mænd er derimod i højere risiko for at blive ofre for en voldelig kriminel handling.

Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at blive seriemorder-groupies . Nogle forskere hævder, at kvinders besættelse af ekstremt voldelige mænd skyldes en anakronistisk evolutionær strategi, som er nedarvet fra vores forfædre. De hævder, at vold er et tegn på mandens værdi i gruppen.

Der findes også en teori om, at kvinder tiltrækkes af mænd, som har følelsesmæssige sår fra fortiden. De føler, at de kan hjælpe dem med at hele. De kan tæmme vilddyret og redde den skadede lille dreng.