Sådan virker hjernen i kritiske situationer
Hjernen i kritiske situationer aktiverer en hurtig respons, der igangsætter en række adfærdsmæssige og hormonelle reaktioner. Ydermere er denne måde at fungere på medfødt og adskiller sig fra, hvordan hjernen normalvis fungerer.
Vores hjerne er det organ, der har mest ansvar, når det kommer til kropslige funktioner og adfærd. I mange tilfælde fungerer vores hjerne bevidst og proceduremæssigt (den igangsætter funktioner, vi allerede har lært, såsom gang og tale).
Dog fungerer den sammen med andre neurale netværk, der er ansvarlige for at aktivere overlevelsessystemet, når den opdager en risiko eller trussel i kritiske situationer. Derfor er vores hjerne klar til at drage til øjeblikkelig handling.
For eksempel fungerer vores system af neurale netværk som et alarmsystem, og det er ansvarligt for at tage beslutninger under kritiske omstændigheder. Dette alarmsystem er ikke perfekt, og nogle gange kan det presse os til at tage forkerte beslutninger.
Nedenstående vil vi fortælle dig mere om hjernen i kritiske situationer. Vi vil også tale om de konsekvenser, som aktiveringen af vores alarmsystem kan have.
Vores hjerne er øjeblikkeligt klar til at tage beslutninger, når vi bliver konfronteret med virkelige eller opfattede farer.
Hjernen, det limbiske system og kritiske situationer
Den menneskelige hjerne har et neuralt system, der er ansvarligt for emotionelle processer og responser, relateret til frygt og angst. Vi refererer til det limbiske system, der er lokaliseret i temporallappen.
Det limbiske system består af en struktur, der er specifikt dedikeret til opdagelsen og bearbejdningen af farer: Amygdala. Denne struktur er forbundet med forskellige områder i hjernen og har kapaciteten til at igangsætte hurtige og intense former for adfærd.
Alle pattedyrsarter har en medfødt kæmp eller flygt-respons, når de står over for farlig stimuli. Ydermere bliver denne reaktion udløst af amygdala.
Denne alarmreaktion kan blive aktivereret bevidst, når man bliver konfronteret med alvorlige farer, eller ubevidst gennem en cerebral genvej.
Mulig respons fra hjernen i kritiske situationer
Hjernen i kritiske situationer kan udsende ordren om at flygte
Vores hjerne vil ikke spørge om, hvorvidt vi mener, om det er passende at flygte eller konfrontere en situation. Derfor kan en alarmrespons i øjeblikke med farer forværre situationen, fordi vi tager hurtige beslutninger uden at overveje de mulige konsekvenser. For eksempel når vi løber væk for at flygte fra farer.
Omvendt kan en kritisk situation få os til at flygte fra den opfattede fare uden at opdage andre farer, vi kommer til at møde. For eksempel at gå over en vej uden at kigge til begge sider eller at kaste sig ud over en balkon.
Din hjerne kan fortælle dig, at du skal blive og bekæmpe den opfattede fare
Dette er, når en person konfronterer truslen for at redde deres liv ved at eliminere truslen. Når dette sympatiske system bliver aktiveret, vil denne kamprespons øge koncentrationen af adrenalin i blodet.
Desuden genererer det også en akut stressrespons, der gør musklerne mere resistente, huden mindre sensitiv og lungerne opnår større kapacitet. Dette betyder, at man opnår større styrke.
Paralyse eller perpleksitet
En person i fare mister sin evne til at reagere. Derved skjuler vedkommende sig og er ikke i stand til at gøre noget. Som en respons forventer paralyse, at truslen forsvinder. Når denne respons bliver aktiveret, har personen ingen evne til at aktivere sit muskuloskeletale system. Derfor bliver vedkommende immobil.
Som du kan se, har hjernen et overlevelsessystem i kritiske situationer, der straks, og næsten ubevidst, bliver aktiveret. Ydermere kan vores hjerne på blot millisekunder få os til at respondere på en upassende måde i en bestemt situation.
Faktisk er der tidspunkter, hvor alarmresponsen forstørrer faren. Det er derfor, der er professionelle, der er dedikerede til at træne folk til at vide, hvordan de skal reagere i nødstilfælde.
Hjernen i kritiske situationer: Konsekvenser af aktiveringen af overlevelsessystemet
Den sikreste øjeblikkelige konsekvens af en kritisk situation er fysisk og emotionel udmattelse. Denne ekstreme udmattelse er resultatet af en farlig situation, og den kan vare i mere end en dag. Ydermere kan den endda blive hængende efter søvn og hvile. Det sker, fordi alle dine neuronale og fysiske ressourcer var fokuseret på overlevelse.
Foruden udmattelse kan kritiske situationer også efterlade deres mærke i hukommelsen, fordi amygdala og hippocampus (strukturen, der er ansvarlig for at opbevare ny information og minder) arbejder sammen.
I den forbindelse aktiverer amygdala hippocampus for at skabe nye minder. Af den årsag har de fleste folk en tendens til aldrig at glemme traumatiske situationer.
Posttraumatisk stresslidelse
På samme måde er en anden mulig konsekvens af denne aktivering PTSD (posttraumatisk stresslidelse). Denne mentale helbredstilstand manifesterer sig efter intens fysisk og emotionel aktivering.
Dog manifesterer PTSD sig ikke altid efter en kritisk situation.
PTSD kræver specialiseret, psykologisk terapi på grund af dets karakteristiske flashbacks af begivenheder, der fører til øjeblikke med stor tristhed og opfattelsen af en konstant trussel i det nære miljø.
Slutteligt er det vigtigt at huske på, at hjernen kan lære at respondere mere adaptivt i kritiske eller farlige situationer. Træning, protokoller for håndtering af nødstilfælde og selvforsvarsstrategier er afgørende elementer, der kan hjælpe os med at forbedre vores overlevelsesrespons.