Heuristik - genvejen i din hjernes funktion

Heuristik er mentale genveje, som vi bruger til at forenkle, når vi skal løse komplekse kognitive problemer. Det er ubevidste regler til at omformulere problemer og omdanne dem til mere simple og næsten automatiske operationer.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alejandro Sanfeliciano.

Sidste ændring: 27 december, 2022

I lang tid har man anset mennesket for at være et rationelt dyr, som udforsker sine omgivelser grundigt og nøjagtigt. Men i følge ordene fra S. E. Taylor er vi alle “kognitivt fattige.” En metafor til at beskrive at mennesket kan være en bedre udnytter af den mentale proces. Den kognitive strategi til at opnå dette kaldes for heuristik.

Heuristik er mentale genveje, som vi bruger til at forenkle, når vi skal løse komplekse kognitive problemer. Det er ubevidste regler til at omformulere problemer og omdanne dem til mere simple og næsten automatiske operationer. Takket være dem behøver vi ikke at bruge al vores tankevirksomhed, hver gang et problem opstår. Men disse genveje er ikke helt præcise, og nogle gange kan de få os til at lave fejl.

Vi kan finde adskillige typer af heuristik i kognitive processer, vi udfører i dagligdagen. Men i denne artikel vil vi gå mere i dybden med dem, som vi bruger oftere. Disse er: Det repræsentative heuristik, det forhåndenværende heuristik, det forankrede og tilpassede heuristik og simuleret heuristik.

Det repræsentative heuristik

Denne mentale genvej handler alt sammen om at lave slutninger ud fra muligheden for, at en stimulus (en person, begivenhed eller objekt) tilhører en bestemt kategori. Gennem en overfladisk karakteristik og ved hjælp af vores tidligere skabeloner, danner vi en kategoriserering. Men selv om de forhåndenværende informationer passer med disse tidligere skabeloner, så betyder det ikke nødvendigvis, at det er sandt. Som vi sagde tidligere, så kan vi nemt komme til at begå fejl.

Som et eksempel på repræsentativ heuristik kan vi bruge den følgende situation. Forestil dig, at en person introducerer dig for tre nye mennesker. Inden du møder dem, har du fået fortalt, at en af dem er lærer for dit barn. Efter en kort samtale nævnte to af dem, at de ikke kunne lide børn, mens den sidste sagde, at det kunne han. Hvis du bruger din repræsentative heuristik, vil du konkludere, at ham, som sagde, at han kunne lide børn, er læreren.

Det forhåndenværende heuristik

Denne heuristik er brugt til at estimere sandsynligheden af en begivenhed, frekvensen af en kategori og forholdet mellem to fænomener. Estimatet er dannet ud fra den forhåndeværende hyppighed af tilfælde, som vi kan tænke gennem vores erfaringer. Det vil svare til en intuitiv statistisk slutning, der bruger hukommelsen af vores erfaringer som et eksempel.

Et eksempel på dette kan opstå, når vi stiller spørgsmål som – er der flere psykologer end psykiatere? For at kunne besvare dette spørgsmål, kan vi gøre brug af denne heuristik og se hvilke af de to tilfælde, der er mest til rådighed. Så hvis du tænker, at der er flere psykologer end psykiatere, vil du svare, at der er flest psykologer.

Den forankrede og tilpassede heuristik

Når vi er i en situation med usikkerhed og vi ikke har nogen erfaring om en begivenhed, kan vi lave et referencepunkt. Hvis vi gør det, vil vi gøre brug af den forankrede og tilpassede heuristik. Det sker, når vi bruger referencepunktet som det anker, vi starter ud fra. Vi vil så benytte os af forskellige intuitive justeringer for at fjerne uklarhederne.

Vi benytter normalt denne heuristik, når vi spørger os selv, hvad forskellene er på indkomsterne i vores land. I dette tilfælde ville vi være tilbøjelige til at tænke på vores egen årlige indkomst og skønne, om vi er over eller under gennemsnittet. Efter så at have lavet forskellige relevante tilpasninger, vil vi komme frem til et beløb, som vi skønner er den gennemsnitlige indkomst i landet.

En fejl, der kan opstå ved denne metode, er effekten af falsk tryghed. Det er en kognitiv bias, som får os til at overvurdere, hvor meget andre har til fælles med os selv. Vi deducerer, at deres opfattelser, meninger og tanker flugter med vores egen, og vi skaber derfor en falsk konsensus. I dette tilfælde fungerer vores mening som et anker til at kunne skønne os frem til andres tænkning.

Simuleret heuristik

Dette handler om tendensen til at estimere sandsynligheden for en begivenhed baseret på, hvor let vi kan forestille os, at det sker. Det er lettere at skabe et mentalt billede af det, jo mere sandsynligt vi anser, at sådan en begivenhed vil ske.

Denne heuristik er i høj grad forbundet med tænkning i scenarier. Det er en måde at tænke på, hvor vi ser på alternative fakta i fortiden eller nutiden eller i kommende omstændigheder, alle med henblik på at reducere vores smerte. Der sker dog ofte det, at vi bare gør den værre. Et eksempel på at tænke i scenarier er det typiske “hvad nu hvis..”. Disse er de typiske kommentarer til, hvad der kunne være sket, hvis man havde gjort noget anderledes.

Et andet eksempel på dette er, når vi ser manden på andenpladsen ikke være så glad som manden på tredjepladsen. Hvordan kan det gå til? Jo, for personen på andenpladsen vil let kunne forestille sig at være den, der kom først, og nu er de i den dårligste position. På den anden side vil manden på tredjepladsen nemt kunne forestille sig, at noget kunne være gået galt. Han ville så ikke have fået nogen medalje overhovedet, og nu er han i den bedste position. Fordi tilfredsheden er størst hos nummer tre i forhold til ham, der blev nummer to, ser vi ham med et større smil.

Heuristik finder sted hele tiden

Nu hvor vi ved alt om heuristik, er jeg sikker på at du selv vil kunne tænke på en masse eksempler, hvor du har benyttet dig af dem i dagligdagen… Selv om de ikke er særlig præcise og er baseret på intuition, så er de vores evolutionære våben til at klare visse problemer hurtigt og effektivt. Selvfølgelig skal vi ikke falde i den fælde at benytte os af disse mentale genveje, når vi skal træffe vigtige beslutninger i vores liv. I disse tilfælde skal vi udvise en del mere påpasselighed.