Følelsesmæssig ræsonnement – følelser formørker tanker

· august 3, 2018

Følelsesmæssig ræsonnement er en kognitiv proces, som former en ide eller en overbevisning baseret på, hvordan vi har det. Det er muligvis den mest normale form for selvsabotage. Hvis vi for eksempel er kede af det, mener vi, det er, fordi vi kun bliver udsat for dårlige ting. Hvis vi bliver jaloux, er det, fordi vores partner har en hemmelighed. Vi forestiller os, at de vil være os utro, når vi mindst venter det.

Fornuftslutninger baseret på, hvordan vi har det, er noget, vi alle har gjort, oftere end vi gerne vil tro. Det er en fælde, et trick som hjernen bruger. Den har nogle gange svært ved rigtigt at fortolke og håndtere sin egne følelser. På samme måde vil de beviser, vi observerer, heller ikke betyde noget. For hver genstand eller rationelle kendsgerning bliver med vilje ignoreret eller afvist til fordel for “sandheden”, som vores følelser antager.


“Hvis vores tankevirksomhed er kørt fast af fordrejede symbolske betydninger, ulogisk ræsonnement og fejlagtige fortolkninger, bliver vi i sandhed blinde og døve.”

A. Beck– 


I den forstand gør det ikke nogen forskel, om vi har forståelse for, at vores arbejdsplads og hjem er to helt forskellige steder. For sommetider, når vi kommer hjem og føler os stressede, udmattede og vrede på vores partner, som kommer med en upassende bemærkning, ender vi med at lange ud efter ham eller hende på grund af alle de negative følelser. Vi har tendens til nogle gange at tro, at “alle er ude efter den samme ting”: at irritere os voldsomt og at gøre os kede af det.

Vi kunne uden tvivl finde mange flere eksempler. Nogle, som måske endda er på kanten af absurd irrationalitet. For eksempel nogen som beslutter sig for at prøve den mest vovede forlystelse i en forlystelsespark. Kort tid efter oplever denne person en stærk overbevisning om, at han vil dø i forlystelsen. Han har en meget bestemt og desperat ide om at flygte fra denne fare. For faren er ægte og truende for ham. Derfor beslutter han sig for at løsne sikkerhedsmekanismen. Da sætter han for alvor sit liv i fare.


Følelsesmæssig ræsonnement fører os ind i en perfekt storm. Vi kommer ind i et absolut kaos af fordrejede tanker. Det kommer vi sjældent uskadt ud på den anden side…


Kvinde med tordensky som hår

Følelsesmæssig ræsonnement – en meget primitiv mekanisme

Vi kunne bring en anden interessant teori på banen af Paul MacLean omkring den treenige hjerne. Her kan vi tale om den anden hjerne – det limbiske system. Denne ide blev formet ud fra basen af reptilhjernen, og kontrollerer og former vores følelsesmæssige adfærd. Hos mange mennesker er det netop det limbiske system, som regulerer grundlæggende processer, såsom klassisk betingning eller operant betingning. Det er også det, som visse gange får os til at opføre os urimelige og endda ufornuftige.

Men det er vigtigt at huske på, at dette ikke er en fast model for neurovidenskab. Det er, fordi vores hjerne faktisk er en unik, sammenhængende og sofistikeret struktur, hvor der ikke er nogen specifikke områder, som lige pludselig opnår udelukkende kontrol. 


Det, som ikke desto mindre er unægteligt, er, at det meste af tiden giver vi vores følelser lov til at tage kontrollen og argumentere for os. Vi falder ofte ned i den primitive fælde, hvor intensiteten af en følelse former en overbevisning, som ikke har noget med virkeligheden at gøre.


Vi lægger vores evne til at analysere, reflektere, drage konklusioner og være logiske til side. Vi glemmer den logik, som er nødvendig for at være i stand til at etablere stærke forhold og opnå en effektiv udvikling i enhver given situation. Følelsesmæssig ræsonnement er også en af grundstenene i kognitiv terapi. Det blev etableret af Aaron Beck i 1970’erne. Hans teori og fremgangsmåder er meget anvendelige, hvis man bedre skal forstå denne usunde mekanisme.

Lad os tage et kig på dem.

Aaron Beck – dine følelser og virkeligheden omkring dig er ikke den samme

Nogle gange, når vi går igennem en skov ved solopgang, eller når vi er på toppen af et bjerg, kan vi pludselig se et tykt tæppe af røg omfavne os. Men røgen er ikke på grund af en ildebrand. Der er intet, som brænder. Det er bare en tåge. Her opstår den enkle handling, som består af at fremme den hårfine balance mellem fornuft og følelser i vores sind. Denne handling vil uden tvivl give os mulighed for at drage meget mere anvendelige og korrekte konklusioner i vores daglige liv.

Men de, som lader sig føre med af sine følelsesmæssige impulser, ender med at blive bortført af en frygt, som slører og fordrejer alting. De vil se ildebrænde, hvor der kun er en vindstille eng. Ydermere former dette fænomen det, som Aaron Beck definerede dengang, som en form for sabotage, der spilles op af vores egen forstand. En form for kognitiv fordrejning, hvor vi giver os selv lov til at blive styret udelukkende af det mest ufordelagtige yderlighed af vores negative følelser.


De fleste af os er ikke særligt opmærksomme på, hvordan vi har det. Og vi spørger heller ikke os selv, hvor vores reaktioner kommer fra. Næsten uden at indse det, giver vi automatisk vores tanker lov til at tage fuld kontrol.


Negative mekanismer, som forhindrer logiske fornuftslutninger

  • Udskydelse er et andet besynderligt fænomen, som findes indenfor følelsesmæssig ræsonnement. Hvis der er noget, som generer eller bekymrer os, så i stedet for at konfrontere det, så udskyder vi det. Og samme adfærd opstår, hvis der er en aktivitet, hvor vi tror, vi vil opleve nederlag. Denne kontinuerlige udskydelse i beslutningstagning er også styret af den rent følelsesmæssige og instinktive verden. Den søger at undgå fare for enhver pris. Desuden begrænser den os til vores tryghedszone.
  • Nogle gange bliver vi nødt til at tilføje udskydelsen en overdrevet generalisering af en anekdotisk eller meget punktlig begivenhed: For eksempel: “Hvis en person, jeg kan lide, har afvist mig, så er det tydeligt, at kærlighed ikke er noget for mig...”
  • Endelig det, at dømme adfærden eller den følelsesmæssige tilstand af andre baseret på, hvordan vi har det i øjeblikket. Dette træk er især normalt hos mennesker, som er vant til følelsesmæssig ræsonnement.
Illustration af følelsesmæssig ræsonnement i form af kvinde med bøger på hoved


Som vi kan se, så skaber vi ægte røg fra ikke-eksisterende ildebrænde. De påvirker vores liv, forhold og personlige vækst fuldstændigt…


Hvordan bekæmper man følelsesmæssig ræsonnement?

Kognitiv adfærdsterapi baseret på Aaron Becks tilgange er en god måde at prøve at bekæmpe denne form for kognitiv fordrejning på. Nedenfor er nogle grundlæggende strategier at reflektere over:

  • Vi bliver nødt til at identificere vores automatiske tanker. Hvis vi skal gøre det, bliver vi nødt til at huske, at vores tanker direkte påvirker vores følelser. Så vi bliver nødt til at være i stand til at identificere dem på den ene side og evaluere dem på den anden side.
  • Når følelsesmæssig ræsonnement styrer, er vores følelser overvældet med oplysninger. Følelsesmæssig ræsonnement gør stress værre, depression dybere og angst mere smertefuld. Derfor er det altafgørende, at hver gang vi oplever en negativ følelse, så stopper vi op og tænker over den. Vi bliver nødt til at analysere den, kanalisere den og nedbryde den…
  • Hver gang vi dømmer andre, uanset hvor lidt det er, bliver vi nødt til at undersøge følelsen bag det. Vi skal også analysere de tanker, som har været med til at forme den bestemte ide eller vurdering.
  • Vi bliver nødt til at spørge os selv, om vi er i stand til at tænke over den nuværende situation fra et andet perspektiv. For eksempel, hvis vi fortæller os selv, at vi er naive, fordi vi stoler på nogen, som har svigtet os, kan det være, vi ender med at konkludere, at “man ikke kan stole på nogen.” I stedet for burde vi tænke, at “vi ikke er naive. I dag lærte vi en vigtig lektie. Vi vil ikke lade os narre af det samme igen.”
To personer sender hjerter til hinanden gennem sammenfiltret snor

Her til slut kan vi konkludere, at vi ved, der er et primært problem i forhold til følelsesmæssig ræsonnement. Når vi giver vores følelser mulighed for at blive forvandlet til formodede sandheder, er det meget svært at ændre og hejse ankeret på disse øer beboet af pinsler. Men vi bliver nødt til at tage kontrol over vores følelsesmæssige univers.


“Hvis vi er det, vi tror, så lad os give de tanker mulighed for at gøre os fri, lykkelige og kompetente.”