Generøsitet fra et psykologisk perspektiv

Generøsitet er blevet studeret bredt, særligt i henhold til den videnskabelige søgning på oprindelsen af altruisme.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Fátima Servián Franco.

Sidste ændring: 18 juli, 2023

I dagens artikel, vil vi analysere generøsitet fra et psykologisk perspektiv. Vi ved mere om det hver dag, særligt i henhold til de positive konsekvenser, som denne attitude med at give, og ikke forvente noget til gengæld, har.

Der er blevet lavet adskillige, nye studier, i løbet af de seneste år, omkring generøsitet fra et psykologisk perspektiv. De afslører data, der vil støtte fordelene ved at praktisere det. Nogle humanist-eksistentialistiske forfattere, særligt Erich Fromm og Victor Frankl, lagde vægt på etiske værdier og kærlighed. 

I henhold til dette, fastslog Fromm, at etiske værdier og kærlighed er kilder til psykologisk velvære og en karakteristik af en emotionelt, sund person (Oberst, 2005).

Generøsitet og taknemmelighed er to vigtige koncepter, der er et tegn på excellence af personlig karakter (Emmons & Sheldon, 2002). Ydermere, er de, på en måde, komplementerende. Med sikkerhed, begynder forholdet mellem disse to koncepter med en affektiv proces med at “give”.

Det kan være noget materielt, et råd eller blot at hjælpe nogen uden at forvente noget til gengæld. Generøsitet er en prosocial adfærd, der har til formål at forbedre en anden persons velvære.

Maslow (2001) talte om den “generøse natur” hos menneskelige væsener, som en modpol til selviskhed, og om “sund generøsitet”.

Han påstod, at der er et forhold mellem generøs adfærd og psykisk sundhed, fordi generøs adfærd kommer fra “overflod” og “indre velstand”. Modsat, er selvisk adfærd synonym med indre fattigdom, og er typisk hos neurotiske folk.

Taknemmelighed og generøsitet fra et psykologisk perspektiv

Etikere definerer taknemmelighed som en moralsk dyd, der, som sådan, er et tegn på god adfærd (McCullogh, Kilpatrick, Emmons & Larson, 2001). Dog, tvinger definitionen, som moralsk adfærd, os til at takke de fordele, der modtages, som upersonlige mandater (Blumenfeld, 1962).

At anerkende og værdsætte den person, der hjalp os, betyder ikke, at vi står i gæld til dem. Selvom mange folk har antydet, at taknemmelighed og taknemlighedsgæld er lige, er de essentielt forskellige (Watkins, Scheer, Ovnicek & Kolts, 2006). Gæld kræver betaling.

Det er vigtigt at understrege, at handlingen af giveren faktisk skal være generøs, og at den ikke handler om at søge profit eller belønning. En sand, generøs handling søger ikke at opnå kreditorer med det formål at opnå selvisk tilfredsstillelse. 

Er generøsitet en indikator for mental sundhed?

Generøsitet er blevet studeret bredt, særligt i henhold til den videnskabelige søgning på oprindelsen af altruisme. Ydermere, anser adskillige empiriske studier det for at være en god indikator på mental sundhed.

Følelsen af at høre til et samfund er blot et af fundamenterne for psykisk velvære. Det er derfor, at manglen på dette er en indikator på dårlig psykisk tilpasning og mentale lidelser.

Når et barn mislykkes i at udvikle visse fællesskaber, som et resultat af en overdrevent autoritær eller overdrevent tilladelig opvækst, blandt andre faktorer, opstår der følelser af ikke at høre til, utilstrækkelighed og det berygtede mindreværdskompleks (Oberst, 2005).

Følelser af mindreværd er svære at tolerere. Derfor, er der en almindelig tendens til at kompensere og overkompensere for følelserne med det, som Adler kalder for “iver efter overlegenhed eller iver efter magt”. Det er en karakteristik, der, ifølge individualpsykologi, ofte er roden til mange psykologiske lidelser.

Neurotisk disposition

Et individ med mindreværdskomplekser og, dermed, dårlige fællesskaber, ville udvikle det, som Adler kalder “neurotisk disposition” (Adler, 1912/1993). Det kan manifestere sig på adskillige måder, som vi, i dag, ville definere med større præcision i neuroticisme, som et personlighedstræk, foruden psykosomatiske lidelser og personlighedsforstyrrelser.

Derved, opstår der en forstyrrelse i det følelsesmæssige liv fra denne angivlige følelse af mindreværd. Det vil sige, at den neurotiske person ikke længere er i stand til at relatere til andre på en naturlig, spontan måde. De forsøger konstant at opnå indbildske triumfer for at kompensere for deres følelse af mindreværd.

Når denne betingelse accentuerer, eller psykosociale problemer konvergerer, kan karakterdeformiteter, såsom grådighed, bitterhed og ondskab, manifestere sig.