Lær at forstå frygt med ABC-modellen

december 24, 2017

Frygt. En følelse, som er så velkendt og føles af alle. Noget, som så mange lider af under mange forskellige forhold i livet. Frygten er tilstede, hver gang vi fornemmer, at der er noget, som sætter vores overlevelse i fare. Men vi inviterer den også med os i situationer, som egentlig ikke er så farlige. Hvis bare vi kunne analysere situationerne objektivt, selvom de i vores øjne kan synes virkeligt frygtindgydende.

Frygten ledsager os med de bedste intentioner. Den vil være vores ven, vores allierede, klar til at hjælpe os med at kæmpe mod alt, som kunne gøre os skade. Den vil hjælpe os med at løbe væk, hvis det bliver nødvendigt.

Det, som frygten ikke kender til, er, at nogle gange kan den vende sig til en tung og generende følgesvend. I virkeligheden er det en vægt, vi gerne vil lade ligge. Så vi spørger os selv, hvorfor er frygten så tilstede i vores liv, uden at den er blevet inviteret? Hvorfor er den så uforskammet?

I virkeligheden er det vores egen skyld, at frygten viser sig fra tid til anden. Det drejer sig om, hvordan vi fortolker situationerne i vores liv til daglig. Objektivt er virkeligheden, som den er. Men fra den enkeltes perspektiv kan det se meget anderledes ud.

ABC-modellen om frygt

Alle følelser har en kognitiv eller mental komponent, en psykologisk eller en følelses- og adfærdsmæssig, som refererer til, hvordan vi opfører os, når vi føler en bestemt følelse. Følelser plejer derudover at vise sig i en bestemt rumlig og midlertidig kontekst. Disse kaldes forgangne situationer.

Mand med knyttede hænder føler frygt

Albert Ellis er skaber af rational emotive behavior terapi. Han har designet en tilgang, som hedder “A-B-C modellen”, hvor han har delt følelser op i dele. Det, han prøvede at gøre med denne opdeling, var at analysere alle følelsernes komponenter, selv om han mener, at roden til alle de følelsesmæssige problemer mest af alt findes i den kognitive komponent.

A’et henviser til en situation, vi har gennemlevet, som er kendt for at være farlig og ødelæggende. B’et henviser til den kognitive komponent, navnlig de automatiske negative tanker og irrationelle opfattelser, som går igennem vores tanker, når vi befinder os selv i en given situation, og vi fortolker eller evaluerer den.

Ifølge den kognitive psykologi er disse tanker og opfattelser et produkt af den træning, vi får igennem barndommen, vores tidlige oplevelser i livet og den kultur, som vi befinder os i.

Til sidst har vi C’et. Det vedrører den følelses- og adfærdsmæssige komponent. Det vil sige det, vi føler i en situation, og hvordan vi reagerer på det.

Når man føler frygt, plejer disse komponenter at være meget udtalte. Behandlingen deraf består af at analysere, hvilke situationer der kan være årsag til, at vi føler denne frygt, og hvilke vi bør konfrontere. På den anden side er der tanker, som vi burde sætte spørgsmålstegn ved og ændre, såvel som selve følelsen af frygt og den måde, vi gebærder os på.

Frygtens A komponent

A’et antager, at en situation i livet kan være mere eller mindre farlig for en person. Selvom situationen objektivt ikke indebærer nogen risiko eller fare, bliver den stadigvæk oplevet, som om den gør. Situationer, som kan udløse frygtens A komponent, inkluderer sociale, psykologiske, familieforhold eller parforhold…

Det, som betyder noget, er som sådan ikke indholdet, men mere at patienten er i stand til at identificere det som en situation, der før i tiden har ført til en tilstand af frygt.

Frygtens B komponent

B er tankerne eller kognitionen, som skaber en følelsesmæssig tilstand af frygt. Den ligner A på den måde, at den er personlig og subjektiv for hver enkelt. Ikke alle personer har samme tanker i samme situationer. Snarere har enhver en fortolkning af sin egen verden. To syn på samme situation behøver ikke at ligne hinanden.

Frygten producerer tanker, som har tendens til at være katastrofale, dramatiske og hvad-nu-hvis spørgsmål, som altid forventer, at den værst tænkelige situation vil forekomme. Nogle eksempler på disse tanker kan være: hvad nu hvis jeg klokker i det på denne date? Hvad nu hvis jeg tager med dette fly, og det styrter ned?

I de fleste situationer er disse tanker overdrevne, urealistiske og baseret på troen om, at det værste vil ske. En måde, man kan overvinde disse tanker på, er ved at vide, hvordan man kender forskel på mulighed og sandsynlighed.

Bare fordi noget eventuelt kan ske, betyder det ikke, at det er sandsynligt, at det sker. Det er sandt, at tragedier forekommer. Men vi må være klar til at håndtere uvisheden i livet, hvis ikke vi vil betale prisen for at bære rundt på en frygt hele tiden.

Kvinde med lukkede øjne fuld af frygt

Frygtens C komponent

Til sidst har vi frygtens C komponent, som er delt i to dele: det følelsesmæssige C eller selve følelserne, og det adfærdsmæssige C, som skal forstås som, hvordan vi reagerer i en bestemt situation. Følelsen af frygt er karakteriseret af dens psykologi. Den er meget ubehagelig for personen, som oplever den. Nogle af frygtens manifestationer er: hjertebanken, sløret syn, at besvime, rystelser, koldsved og at føle sig ved siden af sig selv…

Nogle gange kan det få personer, som lider af disse symptomer, til at blive bange for deres egen reaktion over for frygten. Det kan så forøge symptomernes effekt og skabe en ondskabsfuld cirkel af panik.

Det, som patienterne må forstå, er, at disse manifestationer er designede til at hjælpe os med at flygte fra farlige situationer, som er en trussel mod vores liv. Derfor bør vi ikke være bange for dem, men nærmest det helt modsatte.

Det typiske adfærdsmæssige i frygtens C komponent er kaldet: kæmp eller flygt reaktionen. Når vi bliver konfronterede med den tro, at vi bliver nødt til at gøre noget for at overleve, har vi to veje vi kan gå ned af: at kæmpe eller at flygte.

Denne reaktion er meget vigtig i situationer, som indeholder rigtig fare. Men det sætter os i en psykologisk uro, når faren ikke eksisterer. For den er et produkt af vores egne tanker eller irrationelle B’er.

Kæmp eller flygt reaktionen er den, som sikrer, at frygten overlever. Den giver os ikke lov til at være tolerant over for denne følelse eller giver intensiteten lov til at falde naturligt ned. Derudover kan vi kognitivt ikke bevise, om vores tanker er baseret på virkelighed eller ej.

Hvis vi flygter fra situationen, genbekræfter vi, at det, vi troede omkring situationen, var sandt. Derfor kommer vi i fremtiden til at reagere på samme måde. Så den ondskabsfulde frygtcirkel bliver videreført. Den bliver en fast del af vores liv. Det er en altid tilstedeværende følgesvend uden en udløbsdato, indtil vi konfronterer den lige på.