Franz Liszt: Biografi om en klavervirtuos

Liszt holdt aldrig op med at arbejde. Han fortsatte også med at rådgive og lytte til alle andre musikere, der konsulterede ham.

Franz Liszt var en af de største pianister gennem tiderne. Ikke kun det, men han var også et fantastisk menneske. Beethoven kyssede ham faktisk på panden, da han var barn. Desuden sagde den store Richard Wagner, at “uden ham havde du nok aldrig hørt en eneste tone fra min stok”.

Liszt var skrøbelig både helbredsmæssigt og personligt. Samtidig var han overordentlig intelligent med en naturlig varme, selv om han ofte oplevede religiøse udbrud. Han var en meget religiøs mand. Han var dog også en uforbederlig forfører af kvinder.

I modsætning til nogle af sine samtidige ønskede Franz Liszt ikke at være bedre end alle andre. Faktisk fejrede han andre musikeres triumfer og hjalp dem med at forbedre sig, når det var muligt.

Franz Liszt: Barndom

Franz Liszt blev født i Raiding i Ungarn den 22. oktober 1811. Lige fra fødslen var han skrøbelig. Han led af feber og var også meget følelsesladet. Faktisk tilbragte han en stor del af sin barndom indespærret i en seng. Da han blev seks år gammel, stabiliserede hans tilstand sig dog noget.

Måske var disse tidlige år medvirkende til, at han ikke var som andre børn. Fra en meget ung alder udviklede han et musikalsk talent. Han begyndte at spille klaver som syvårig, vejledt af sin far, som også var musiker. Hans tidlige kompositioner stammer fra dengang, han kun var otte år gammel.

Som niårig gav han sin første koncert og forbløffede sit publikum. Hans far tog ham derefter med til Wien, hvor han overlod sin søns musikalske uddannelse til Czerny og Salieri. Historikere fortæller, at da lærerne spurgte den unge Liszt, hvad han ville være, når han blev voksen, pegede han på et billede af Beethoven og sagde: “Det!”.

Franz Liszt: Et musikalsk geni

Franz Liszt opnåede stor succes i Wien. Det var faktisk her, at Beethoven efter at have hørt ham spille for 4.000 tilskuere gik op på scenen og kyssede ham på panden. Liszt var således fra starten af velsignet med dette signal om anerkendelse.

Hans far tog ham derefter med til Paris. Her opnåede han stor succes. I en alder af 15 år blev han betragtet som en af de største musikalske kunstnere. Han turnerede flere gange rundt i Europas byer. Dette gjorde ham dog ret syg. Han fik faktisk en slags mentalt sammenbrud og gjorde ikke andet end at bede, faste og tale til Gud.

Hans far tog ham derefter med til Sydfrankrig for at komme sig. Listz blev rask, men hans far døde der. Han vendte derefter tilbage til Paris, hvor han måtte overtage familiens økonomi. Han var kun 16 år gammel.

Stormfulde kærlighedsforhold

Liszt overlevede stort set ved at give musikundervisning til aristokrater. Han mødte derefter Carolina de Saint-Cricq og forelskede sig vanvittigt i hende. Hendes familie var dog imod deres forhold, og det varede ikke længe. Liszt blev meget deprimeret.

År senere mødte han efter mange flygtige affærer grevinde Marie d’Agoult. Hun var ældre end ham og var gift. Kærligheden blomstrede dog straks, og de flygtede til Genève i august 1831. De fik tre børn sammen.

Efterhånden som Liszts kompositioner modnedes og blev mere fuldendte, blev hans forhold til Marie forværret. Faktisk begyndte han at have affærer. En af dem var med den berømte danserinde Lola Montez. Marie fandt ud af det, og hun afsluttede deres forhold. Hun tilgav dog aldrig Listz og forsøgte endda at ødelægge hans omdømme.

Hans sidste sorg

Franz Liszt fortsatte med at have succes, både som komponist og som udøvende kunstner. Efter separationen fra Marie vandrede han temmelig formålsløst rundt i et par år. Så genopdagede han sit religiøse kald og besluttede sig for at blive abbed. Fra da af komponerede han kun religiøs musik.

I 1859 døde hans eneste søn, Daniel. Han var kun 20 år gammel. Det var et stort slag for Liszt, og han kom sig aldrig over det. Tre år senere døde desværre også hans datter, Blandine. Dermed var der kun hans datter Cosima tilbage. Hun endte med at forlade sin mand, fordi hun blev forelsket i Robert Wagner, Liszts gode ven.

Liszt holdt aldrig op med at arbejde. Han fortsatte også med at rådgive og lytte til alle andre musikere, der konsulterede ham. Da han fyldte 60 år, led han af vattersot og var på grænsen til døden. Han overlevede dog i yderligere 15 år. Han døde af lungekomplikationer, som menes at være forårsaget af iskold vind på en togrejse.