Den opbyggelige fortælling om 99 cirklen
Der var engang et kongerige langt væk, med en meget trist hersker. Han forstod ikke grunden til sit tungsind, før en af hans vise mænd fik ham til at forstå, at det hele handlede om 99 cirklen. Det var en lærdom, han aldrig glemte.
Det hele begyndte en morgen, hvor kongen, dybt deprimeret, så en af sine tjenere komme ind i rummet. Den ydmyge mand smilede og nynnede muntert en melodi. Kongen indså, at tjeneren altid var glad, og undrede sig over hvorfor. Hvordan kunne en tjener være så lykkelig, når han selv, kongen, ikke kunne finde fred?
“Ægte socialt fremskridt handler ikke om at øge behovet, men om frivilligt at nedsætte det. Men det kræver ydmyghed.”
Kongen spurgte manden “Hvorfor er du så lykkelig?“. Tjeneren vidste ikke, hvad han skulle svare. “Hvorfor skulle jeg ikke være lykkelig?“ svarede han til sidst. “Jeg bor på et slot, tjener den mest magtfulde mand i kongeriget….Hvad mere kunne jeg ønskemig? Hvorfor skulle jeg ikke være glad for mit liv…”.
Dette irriterede kongen. Han troede ham ikke. Hvordan kunne en mand med en bolig og et liv, der var meget mere beskedent end hans eget være så lykkelig?
Kongen truede med at hugge hovedet af ham, hvis han ikke røbede hemmeligheden bag sin lykke. Tjeneren undskyldte for at have fornærmet kongen, men vidste ikke, hvad han skulle sige.
Visdom og 99 cirklen
Til sidst bad kongen tjeneren om at forsvinde. Han kunne næsten ikke holde tjenerens konstante smil ud. Selv truslen om død rørte ham ikke rigtigt. Efter den ydmyge tjeneren var gået, indkaldte han straks slottets vise mænd. Mysteriet måtte opklares.
Da de vise mænd alle var samlet, gav han dem ordre til at fortælle ham, hvorfor tjeneren var så lykkelig i sit usle liv, mens han selv ikke kunne lade være med at føle sig så trist. En af de vise mænd rejste sig op og sagde “Det er simpelt. Tjeneren er lykkelig, fordi han ikke er gået ind i 99 cirklen”. Kongen undrede sig. Hvad i alverden var 99 cirklen?
Den vise mand fortalte ham, at det var nytteløst at forklare 99 cirklen med ord. Han skulle se det med sine egne øjne. Alt, hvad kongen skulle bruge, var 99 mønter af det pureste guld, og så ville han vise ham, hvordan enhver lykkelig mand ville blive deprimeret, når han kom ind i 99 cirklen. Kongen tog imod udfordringen.
Ind i 99 cirklen
Kongen beordrede, at der skulle fremstilles 99 rene guldmønter, de mest værdifulde i kongeriget. Han puttede dem i en pose og gik til tjenerens hus, ifølgeskab med den vise mand. De satte posen ved døren, med en seddel: “Dette er din belønning for at være en tro og uselvisk tjener. Nyd dem”. Så gemte de sig for at se, hvad der ville ske.
Tjeneren kom hjem, opdagede posen, og blev meget overrasket. Han så sig omkring og gik så forundret ind i huset. Kongen og den vise mand kiggede ind udefra, stadig skjulte. Den ydmyge mand tog mønterne og hældte dem ud på bordet.
Han kunne ikke tro sine egne øjne. Han begyndte at tælle sin nye formue, samlede mønterne i stabler med 10 i hver. Da han kom til den sidste stabel, syntes han, der var noget galt. Den sidste stabel havde 9 mønter, i stedet for 10.
Fælden i 99-cirklen
Tjeneren tænkte, at en mønt var faldet ned fra bordet, og ledte efter den overalt, uden at finde den. Så tænkte han højt: “Nogen så posen og stjal en mønt!”. Så spekulerede han på, hvor lang tid det ville tage ham at tjene endnu en mønt . Han gjorde nogle beregninger.
Med normalt arbejde ville det tage fem år. Men hvad hvis han arbejdede mere? Måske kunne han tjene en mønt på bare to år. Hvad hvis han bad sin kone om også at arbejde mere? Så kunne han måske nå sit mål på bare et år…
Siden den dag blev tjeneren meget mistroisk og mistænksom. Han tænkte, at nogen fra slottet havde stjålet guldmønten, som, mente tjeneren, manglede i hans formue. Han var også bekymret for at blive bestjålet igen.
Tjeneren holdt aldrig op med at planlægge at tjene en guldmønt mere. Han var fanget i 99 cirklen. Fra da af tænkte han aldrig på det, han havde, kun på det, han manglede. Den vise mand havde haft ret.