Fallin' Floyd hjælper dig med at komme videre

At ramme bunden minder om at finde dig selv i en blind gyde og tro på, at intet nogensinde vil kunne redde dig. Du kender sikkert den intense følelse af modløshed og tristhed, der giver dig lyst til at blive i sengen. For din seng er stedet, hvor du kan finde lidt ly fra den kolde virkelighed udenfor. Men du har brug for at komme videre.

I disse øjeblikke af følelsesmæssig svaghed blandes dit angst med din frustration. Det begynder at sløre dit syn. Det får dig til at føle selvmedlidenhed på grund af dårligt held. Tanken om fuldstændig at give op dukker op i dit sind.

I dag bringer vi dig en kort animeret film. Den forsøger at nå ud til alle, der håndterer de følelsesmæssige fjender, som underminerer den tillid, de har til dem selv. Den hedder Fallin’ Floyd, og lærer os, blandt andet, hvordan vi kan fortsætte og komme videre, når vi har nået bunden. Vi inviterer dig til at se den, før du læser videre:

Fallin’ Floyd: en sjov video, der afspejler livets virkelighed

Den er skabt i 2013 af det hollandske produktionsfirma “Il Lustern“. Denne korte animationsfilm fortæller en simpel historie, som du med sikkerhed vil kunne relatere til, enten på grund af det, du lige nu går i gennem, eller noget du har oplevet i fortiden.
Hovedpersonen er en ung trompetist, der spiller sin musik på gaden og opmuntrer mennesker, der går forbi. Alt lader til at gå godt for ham i sit liv. Indtil han en dag opdager noget, der vil ryste ham dybt i sin sjæl. Hans partner, som han er dybt forelsket i, har forladt ham for en anden.

Herefter skaber musikken, farverne og musikerens udtryk sammen en trist og bevægende atmosfære, der reflekterer hans nuværende følelser. Derudover optræder en slags dværg med ham og begynder at simulere den indre nedadgående spiral i hans liv. Den forværrer hans synspunkter, overvinder ham og ledsager ham overalt som en stor byrde.

Når det virker, som om du har nået bunden og ikke kan komme videre

Ca. midt i filmen vil du se, hvordan hovedpersonen bare ikke kan få det værre. Intet går godt for ham. Han har ingen entusiasme eller energi og heller ingen vilje til at komme videre. Men, som i virkeligheden, så vil noget hjælpe ham med at få sit hoved ovenvande og fortsætte: accepten af slaget og dets efterfølgende overvindelse.

Så efter at have oplevet triste og uvelkomne steder og mødet med andre mennesker, der har det ligesom ham, opdager han, at hvis han giver op, vil han ikke komme nogen vegne. Også selv om hans dværg allerede er blevet større end ham, konfronterer han modgang og begynder igen at blive den glade trompetist, han var i begyndelsen.

Den korte animation, uden at bruge noget verbalt sprog, formår at virke som en utrolig vigtig besked til dig: ethvert adskillende eller traumatisk øjeblik har brug for en naturlig håndteringsproces, hvor der vil være smerte. Efterfølgende kan vi begynde på ny og fortsætte med vores drømme, projekter og forhold… Det er næsten, som om vi har ramt bunden, for at kunne skubbe os selv op igen med større kraft.

Videoens visuelle kraft

Her har vi at gøre med en kort animationsfilm, fuld af følelser, der konfronterer os med livet i al sin tristhed, men også med sandheden: uanset om tingene går godt eller skidt, kan vi altid have noget at sige. Vi kan altid træffe beslutningen om at komme videre, svømme mod strømmen og overkomme det, der står i vejen for os.

I videoen kan vi også se værdien i de små berøringer i livet (såsom de forbipasserendes smil, der fylder musikeren med fred), vigtigheden af selvtilliden og modet, som vi alle bærer i os, og som vi kun kan opdage, når vi står presset mod en væg. Det er en animation fyldt med nostalgi, tomhed, tristhed, og til sidst stort mod, der repræsenterer det, vi alle er skabt af.

Og endelig, hvis du syntes om “Fallin’ Floyd”, så har du muligheden for at opdage “Little Quentin“. Den kommer fra de samme skabere, Paco Vink og Albert Hooft. Den blev skabt i 2009 og er en anden animation fuld af kontraster, lys og skygger. Den er ligeså interessant som Fallin’ Floyd.