Er solidaritet og velgørenhed det samme?

19 december, 2019
Konceptet omkring velgørenhed er, ifølge Giraldo og Ruiz-Silva (2015), sammenkoblet med idéen omkring håndsudrækninger.
 

Kender du forskellen mellem solidaritet og velgørenhed? I denne artikel, vil vi undersøge, hvad de to termer betyder, og hvordan de er relevante i dag.

Den stigende forskel mellem de rige og fattige i det moderne samfund betyder, at en signifikant del af befolkningen er nødt til at overleve på meget begrænsede ressourcer. Dag efter dag, ser vi billeder på medierne af de forfærdelige ting, der sker for vores medmennesker over hele verden. I denne kontekst, er koncepter, såsom solidaritet og velgørenhed særligt relevante.

Til hvilket punkt er du ansvarlig for livet og skæbnerne hos andre folk? Vi lever i en verden, hvor solidaritet bliver mere og mere vigtigt. Lidt efter lidt, bliver folk opmærksomme på, hvad der sker i verden omkring dem. Det er derfor, vi gerne vil dedikere dagens artikel til solidaritet og social retfærdighed.

Baggrundsinformation

Systemet med social handling, som vi har i dag, har udviklet sig meget gennem årene, ændret sig fra den ene model til den anden. Ifølge Picornell, M.A. (2013), er modellerne følgende:

  • Velgørenhed
  • Social service
  • Velfærd
  • Social hjælp
  • Social sikkerhed

Til at starte med, var staten ikke ansvarlig for beskyttelse af dens befolkning. Enhver form for social assistance for dem, der havde brug for det, kom fra velgørenhed. Over tid udviklede idéen sig ret radikalt. I dag, er staten ansvarlig for at forsyne med sociale ydelser, der sikrer velværen hos alle borgere.

Tidligere, involverede velgørenhed at give tøj eller mad, tage sig af forældreløse børn og hjælpe folk på hospitaler, blandt andre ting. Private borgere og velgørenhedsorganisationer organiserede disse former for ydelser.

 

Folk troede, at fattigdom enten var legitimt (på grund af sygdom eller tab af forældre) eller illegitim (på grund af dårlige vaner eller dovenskab).

“Velgørenhed er ydmygende, fordi det udøves vertikalt og fra toppen. Solidaritet er horisontalt og involverer gensidig respekt.”

-Eduardo Galeano-

Velgørenhed, solidaritet og social retfærdighed

Konceptet omkring velgørenhed er, ifølge Giraldo og Ruiz-Silva (2015), sammenkoblet med idéen omkring håndsudrækninger. Det har intet at gøre med retfærdighed eller lighed, ej heller styrker det dem, der modtager det i sidste ende.

I stedet, er det den person, der hjælper, der føler sig tilfredsstillet. Det er dog vigtigt at huske på, at regeringer er ultimativt ansvarlige for at beskytte deres borgere.

På den anden side, selvom solidaritet ofte bliver associeret med filantropi, velgørenhed, altruisme og broderskab mellem menneskelige væsener (Vargas-Machuca, 2005, citeret i Giraldo og Ruiz-Silva, 2015), er det ret anderledes fra den ovenstående definition.

Solidaritet er den menneskelige respons på modsigelserne, vi oplever i dag (Barcena, 2006). Solidaritet omfatter alt fra midlertidig hjælp til en daglig og konstant indsats for at lindre menneskelig lidelse og kamp for retfærdighed.

figurer af mænd
 

Kampen for social retfærdighed

Sidst, men ikke mindst, kommer termen, social retfærdighed, fra den følelse af ulighed, der eksisterer i verden, og behovet for at bygge et bedre samfund.

I dag, er konceptet omkring “social retfærdighed” komplekst og dynamisk. For De Forenede Nationer (FN), er social retfærdighed et fundamentalt princip for fredelig og blomstrende sameksistens, inden for og mellem lande. Kampen for universal, social retfærdighed repræsenterer hjertet af FN’s mission om at fremme udvikling og menneskelig værdighed.

Verden er i en tilstand af kontinuerlig forandring. Det er derfor afgørende at gå over til positioner, der fremmer lighed og retfærdighed. Ikke for, midlertidigt, at fikse en svær situation, men for at forsyne folk med de værktøjer og ressourcer, de har brug for, for at forbedre deres liv.

Afslutningsvis, bør social retfærdighed være et dynamisk projekt, som vi aldrig helt færdiggør eller afslutter (Griffiths, 2003). Vi bør konstant stræbe efter at bygge en bedre verden for alle.

 
  • Amengual, G. (1993). La solidaridad como alternativa: notas sobre el concepto de solidaridad.
  • Giraldo, Y. N., & Ruiz-Silva, A. (2015). La comprensión de la solidaridad. Análisis de estudios empíricos. Revista Latinoamericana de Ciencias Sociales, Niñez y Juventud13(2), 609-625.
  • Picornell, Antonia. Historia y marco constitucional de los Servicios Sociales. Universidad de Salamanca. Salamanca. 2013
  • Torrecilla, F. J. M., & Castilla, R. H. (2011). Hacia un concepto de justicia social. REICE. Revista Iberoamericana sobre Calidad, Eficacia y Cambio en Educación9(4), 7-23.