Eksisterer telepati? Er tankelæsning virkeligt?

03 juni, 2018

Ingen snakkede om telepati før det tyvende århundrede. Ingen dokumenter eller forhistoriske tekster refererer til dette fænomen.

Det, vi med sikkerhed kan sige, er, at det har været en kilde til kontrovers, lige siden folk først tog hul på emnet. Indtil videre afkræfter videnskaben, at det eksisterer. Men på samme tid hører vi stadigvæk historier om telepatiske oplevelser.

Vi definerer telepati som en transmission af tanker over afstand uden at bruge nogen form for teknologi. Det er en form for “trådløs kommunikation” mellem to menneskehjerner. Tusindvis af mennesker mener at have oplevet det, men ingen kan genskabe dette fænomen i laboratoriet.


“Hvis telepati radikalt kan ændre den måde, mennesker kommunikerer på, så vil ‘telempati’ revolutionere menneskers følelsesverden.”

-Jose Luis Rodriguez Jimenez-


Videnskaben indikerer, at telepati ikke er muligt fra fysikkens perspektiv. Ingen dele af hjernen er i stand til at fungere som kommunikationsreceptorer eller transmitterer under nogen form for afstand. Og det elektromagnetiske potentiale i hjernen har heller ikke evnen til at transportere information. Til sidst er der ingen måde, hvorpå hjernen ville være i stand til at kunne gøre det, i hvert fald så vidt vi ved.

Ifølge den klassiske fysik er telepati umuligt. Men i sammenhæng med kvantefysik ser tingene anderledes ud. Faktisk er der mange kendte fysikere, som snakker om dette fænomen. De er åbne omkring muligheden for telepatisk kommunikation. I dette særlige tilfælde, så er sagen stadigvæk åben.

Forsøg med telepati

Vi har før nævnt, at der er tusindvis af mennesker, som mener at have haft telepatiske oplevelser. I det lys har nogle forskere besluttet sig for at undersøge dette fænomen.

Karl Zener udførte et af de mest berømte forsøg. Med fem spillekort udførte han rigoristiske statistiske overvågninger af sin deltagergruppe. Men resultaterne af dette forsøg gav ham ikke mulighed for at drage nogle solide konklusioner.

Forsker laver forsøg omkring telepati

Montaque Ullman og Stanley Krippner fra Maimonides medicincenter i Brooklyn, New York, udførte også et forsøg omkring telepati. Deres så særligt på telepatisk kommunikation under søvn.

I mange tilfælde kom transmitterens mentale billede op under receptorens drømme. Til trods for disse resultater blev projektet ikke fuldført.

En anden berømt undersøgelse er kendt som “Ganzfeld forsøget.” Forskere udførte hele 88 forsøg mellem 1974 og 2004.

Forsøgene viste, at telepatisk kommunikation virkede omkring 37% af tiden. Resultaterne var meget kontroversielle, så de udførte en anden række forsøg, som viste en succesrate på 34%.

Disse resultater er statistisk betydningsfulde, men i praksis skabte de en masse tvivl. På grund af det droppede forskerne til sidst projektet.

Rupert Sheldrake er en biokemiker og fysiolog. Han udførte et andet telepatisk forsøg ved Cambridge universitet i 2003-2004. Han udførte 571 telepatiske kommunikationsforsøg med 63 frivillige. Han succesrate var 41%. Han udgav sine resultater i adskillige videnskabelige tidsskrifter.

Telepati og kvantefysik

Det mest kontroversielle aspekt af telepati er, at det kan trodse de klassiske love af fysik og andre videnskaber. Sandsynligheden for, at det findes, ville sætte spørgsmålstegn ved det aksiom, som vi tager for givet.

Det er umuligt at producere processer i hjernen uden nogen indre eller følelsesmæssig stimulering til at udløse dem. I hvert fald ifølge fysikkens og neurologiens konventionelle love.

To mennesker oplever telepati

Ifølge konventionel videnskab, er tanker en biokemisk proces. Derfor opstår de ikke, hvis ikke der er en materiel stimulation. Og det er lige præcis, hvad telepati er: en mangel på materiel stimulus.

Så det kan virke, som om disse to koncepter er gensidigt eksklusive. Ikke desto mindre giver hypoteser i kvantefysik mulighed for andre former for materielle samspil.

Roger Penrose er fysiker, matematiker og ekspert i relativitetsteori, og han fremsætter eksistensen af sindets kvantebiofysisk.

Stuart Hameoff, en anæstesiolog ved Arizona universitet, skriver også under på denne teori. Penrose-Hameoff hypotesen åbner en dør til forståelse af telepati fra et videnskabeligt perspektiv. Ikke desto mindre er det, de foreslår, et nyt område af forskning, mere end nogen form for konklusion.

Mange mennesker beretter om at have oplevelser med telepatisk kommunikation. Der er og vil altid være en arrogant vished hos dem, som forsvarer den konventionelle videnskabelige hypotese. Det forhindrer en hver form for forskning at ske (udover de isolerede tilfælde, vi har nævnt.)

Et andet problem, som telepati har, er, at mennesker associerer det med manipulation eller endda magi. Så det er op til videnskaben at bestemme, om den skal ende der, eller om vi kan åbne en dør til et rum fyldt med nye fascinerende spørgsmål.

  • Brigham, K., & Kumar, B. V. K. V. (2010). Imagined speech classification with EEG signals for silent communication: A preliminary investigation into synthetic telepathy. In 2010 4th International Conference on Bioinformatics and Biomedical Engineering, iCBBE 2010. https://doi.org/10.1109/ICBBE.2010.5515807
  • Moulton, S. T., & Kosslyn, S. M. (2008). Using neuroimaging to resolve the psi debate. Journal of Cognitive Neuroscience20(1), 182–192. https://doi.org/10.1162/jocn.2008.20009