Det er godt for det psykiske helbred at sige sin mening

maj 3, 2019
På et fly fra New York til Portland i 1978 besluttede en person fra personalet ikke at sige sin mening vedrørende nogle fejl på flyet. Han ville ikke sige piloten og andenpiloten imod. Desværre endte det i en tragedie.

Det stresser os ikke at være enige med andre eller have andre meninger, da vi er sociale væsner, der har det godt, når vi er en del af en gruppe. Derfor kan det nogle gange være skræmmende at sige sin mening. Vi vil ikke afvises, støde andre eller skabe ustabilitet i vores miljø.

Men hvis ikke vi udtrykker vores personlige meninger, af frygt for at folk vil afvise eller holde os ude, er vi ikke tro mod os selv. Samtidig kan det føre til en gruppe eller et samfunds stagnering. En gruppe kan ikke udvikle sig, hvis alle medlemmer altid er enige.

“Vores stakkels art er skabt sådan, at dem, der går på den veltrådte sti, altid kaster sten på dem, der viser en ny vej.”

Voltaire

Verdens store gennembrud har været mulige takket være mennesker, der besluttede sig for at hæve stemmen og sige deres mening, selv når andre ikke var enige. Hvis Martin Luther King ikke havde udtrykt sin mening om racediskrimination, ville sortes rettigheder aldrig blive ændret. Et andet godt eksempel er Nelson Mandela, og mange andre gennem historien.

At sige sin mening er et tegn på mod

Det kræver mod at sige sin mening, specielt når den modsiger andres meninger. Mennesket søger gensidig identifikation gennem enighed. Dem, der udsætter en gruppe for fare, bliver ofte udelukket, i hvert fald til at starte med. En sådan afvisning kan gå fra mindre misbilligende gestusser til decideret udelukkelse.

Personer med talebobler illustrerer at sige sin mening

Majoriteter har det altid med at tage teten, og når vi udtrykker en mening, der udfordrer majoritetens, stiller vi os selv i rampelyset. Og når vi føler os overmandet, mærker vi uden tvivl et psykisk pres. Derfor skal du være modig for at udtrykke din mening.

Det er næsten en instinktiv reaktion. Mennesker har brug for andre mennesker for at overleve. Din fysiske og psykiske overlevelse afhænger af det, da det bliver svært at overleve, hvis du er helt alene. For at gå imod flertallet, skal du afvise det overlevelsesinstinkt. Og det er ikke let.

Undersøgelser om emnet

I 1950’erne udførte den amerikanske psykolog, Solomon Asch, forskellige eksperimenter om gruppepres og dets effekter. Han viste, at det er meget svært at gå imod flertallet.

I sine eksperimenter påtvang undercover videnskabsmænd forkerte svar på andre. Resultatet? Mindre end 37 % af de undersøgte personer foretrak at gå med flertallets svar, selv hvis de mente, de var forkerte.

Solomon Asch er en amerikansk psykolog, der har udført eksperimenter om gruppepres

Nogle år senere studerede neuroøkonomen Gregory Berns, hvordan hjernen ændrede sig, når en person isolerede sig fra flertallet. Han konkluderede, at uenighed øgede aktiviteten i mandelkernen, som bearbejder følelser som frygt. Dem, der gik med gruppen, viste dog lavere stressniveau.

Vigtigheden af uenighed

Det er følelsesmæssigt lettere at tilpasse sig en gruppe end at udtrykke en mening, der går mod flertallet. Men hvis vi alle opfører os som får, der kun følger andre, ville vi sandsynligvis bidrage til konsolideringen af totalitarisme, og der ville ikke være nogen kollektiv udvikling.

Forskeren Charlan Nemeth fra University of California, Berkeley har bevist, at en dommers afgørelser var meget mere retfærdige, når et af medlemmerne ikke var enige med flertallet. Disse uenigheder fører ofte til genovervejelse af fakta og omstændigheder.

Når en person stiller spørgsmålstegn ved flertallets mening, føler dem, som er enige i den, sig nødsaget til at indsamle flere beviser som grundlag for deres synspunkt. Og det er positivt.

Mand diskuterer med kvinder og prøver at sige sin mening

Det er vigtigt at sige sin mening. Du skal være tro mod dig selv. Det kan være, du er forkert på den, men det betyder ikke noget. Det fundamentale er at lade din samvittighed guide dig og kræve din ret til at tænke anderledes.

Som sociale skabninger er det vigtigt at lytte til dem, der tænker anderledes, og fokusere på de bedste argumenter uden at tænke på, hvor mange mennesker der er enige eller uenige med dig.

  • Delgado Herrera, O. (2006). El grupo de referencia y su influencia en el comportamiento del consumidor. Saberes. Revista de estudios jurídicos, económicos y sociales (2003-2014), 4, 20.