Den dynamiske model i psykoanalysen

Den dynamiske model i psykoanalysen henviser til en af de mest beskyttende dele af vores psyke. I denne artikel udforsker vi den.

Skrevet og kontrolleret af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 23 februar, 2023

Psykoanalysen anerkender vigtigheden af kognitive, følelsesmæssige og sociale aspekter af mental sundhed. Den tager hensyn til forskellige aspekter som f.eks. det ubevidste, fortrængning og seksualitet. Desuden bruger den forskellige tilgange til at studere mennesker. Den dynamiske model er en af dem.

Den dynamiske model i psykoanalysen er en tilgang til personlighed, der var yderst innovativ på det tidspunkt, hvor den blev skabt. Faktisk diskuteres den stadig i dag på trods af stor kritik. Vi vil udforske denne metode og undersøge dens betydning inden for psykologien.

Der er visse aspekter, der er så iboende og essentielle for os som mennesker, at vi har en tendens til at undgå dem. Psykoanalysen giver imidlertid et andet syn, der rækker ud over en statisk personlighed.

Psykoanalysens grundantagelser

• Adfærd er formidlet af ubevidste motiver. Sindet har indhold og processer, som er utilgængelige for bevidstheden, men som påvirker domme, følelser og adfærd. Ifølge Freud er det ubevidste sind den vigtigste kilde til menneskelig adfærd.
• Voksne følelser har deres rødder i barndommens oplevelser. Den psykodynamiske teori hævder, at barndommens begivenheder har stor indflydelse på det voksne liv og dermed former personligheden. Faktisk kan begivenheder, der finder sted i barndommen, forblive ubevidste og forårsage problemer i voksenalderen.
• Al adfærd har en årsag, selv fejltrin. Psykoanalysen er stærkt deterministisk. Den mener, at adfærd udelukkende skyldes ubevidste faktorer, som vi ikke har nogen kontrol over. Derfor kan ubevidste tanker og følelser blive overført til det bevidste sind i form af ting, man får sagt uden at tænke sig om.
• Personligheden består af tre dele, id, ego og superego. Id’et er den primitive og instinktive del af personligheden. Den består af alle de nedarvede (biologiske) komponenter af personligheden, der er til stede ved fødslen. Egoet udvikler sig for at mægle mellem id’ets begær og superegoets begrænsninger. Superegoet inkorporerer samfundets værdier og moral, som man har lært af forældre og andre.

Den dynamiske model i psykoanalysen

Sigmund Freud, psykoanalysens fader, var læge og neurolog samt en glimrende forfatter. Denne forfatter nærmede sig ikke kun emnet seksualitet, som mange har en tendens til at tro. Faktisk er en af hans teorier relateret til personlighed. For at behandle personligheden brugte han følgende modeller eller emner: Topografiske, strukturelle, genetiske, økonomiske og dynamiske.

Den dynamiske personlighedsmodel består af de mekanismer, der produceres i individets sind, og som er kendetegnet ved at være i bevægelse. Faktisk er de i konstant bevægelse: Dem, der søger hæmning, og dem, der søger tilfredsstillelse. Modellen omfatter konflikten mellem de kræfter, der opstår i vores sind.

Der er en psykisk dynamik, som regulerer os, så vi kan tilpasse os. I denne model antyder Freud, at den psykiske sundhed afhænger af de forsvarsmekanismer og selvsaneringer, vi besidder, og er betinget af tilfredsstillelsen af vores impulser.

Forsvarsmekanismer i henhold til den dynamiske model

Den psykiske dynamik, der forsøger at få os til at tilpasse os, kaldes en forsvarsmekanisme. Det er en af komponenterne i den dynamiske personlighedsmodel i henhold til Freuds psykoanalyse. Forsvarsmekanismer er de måder, vi har til at håndtere vores angst på. De kan opstå på grund af forskellige faktorer. Der findes flere forsvarsmekanismer. F.eks:

• Fortrængning. Vi bruger den primært til at indkapsle det, vi finder uacceptabelt, og forsøger at undgå at forurene resten af vores handlinger eller tanker.
• Forskydning. Den mekanisme, hvor den følelsesmæssige ladning fra en kilde omdirigeres til en anden, der anses for at være mere acceptabel af vores samvittighed.
• Reaktionsdannelse. Den opstår, når vi antager de modsatte impulser end dem, vi i virkeligheden oplever.
• Opsplitning. Opdelingen af vores psyke i både acceptable og uacceptable områder.
• Projektion. Overførsel af det uacceptable til et andet emne eller en anden situation.
• Regression. At flygte og præsentere karakteristika fra en tidligere evolutionær tilstand.

Dette er blot nogle af de forsvarsmekanismer, der blev formuleret af Freud. Der er dog mange flere. F.eks. sublimering, fornægtelse, introjektion, humor, kompensation, isolation, intellektualisering, fiksering, rationalisering osv.

Betydningen af den dynamiske model i psykoanalysen

Psykoanalysens dynamiske model var og er stadig af afgørende betydning inden for psykologien. Faktisk blev idéerne om forsvarsmekanismer taget til sig fra dens udformning, og forskellige psykologiske strømninger bruger fortsat dette begreb i dag.

Den dynamiske model behandles ikke længere på en så kompleks måde som tidligere. Når det er sagt, er det generelt anerkendt, at vi bruger visse processer til at undvige vores angst, og at disse processer normalt følger ubevidste veje.

Anna Freud skrev en bog med titlen The Ego and the Mechanisms of Defense, hvori hun fortsatte med at udforske denne teori. Den havde en sådan rækkevidde, at andre teoretiske tilgange til psykologien også fremhæver disse mekanismer, om end fra et andet perspektiv. For eksempel kognitiv psykologi.

I dag er der en lang liste over forsvarsmekanismer. De ville sandsynligvis ikke engang eksistere uden Sigmund Freuds vidunderlige bidrag.

Uden tvivl er forsvarsmekanismer en af de væsentlige stykker arv, som Freud efterlod os. Takket være hans bidrag ved vi nu, at der er visse processer, som hjælper os med at opføre os på en acceptabel måde og gøre vores liv mere afbalanceret. Når det er sagt, kan de også være tveæggede sværd, der hjælper os med at skjule det, som vores bevidsthed betragter som uacceptabelt.