Chicago illustrerer prisen for berømmelse

Berømmelse, retfærdighed, penge og pressen er alle en stor del af filmen. De er ligesom de bærende kræfter for det rigtige teater: Et stykke om Chicago spillet til tidens jazzrytmer.
Chicago illustrerer prisen for berømmelse
Leah Padalino

Skrevet og kontrolleret af filmkritiker Leah Padalino.

Sidste ændring: 07 oktober, 2022

Chicago er en af disse musicals, som aldrig bliver gamle. Den er blevet spillet utallige gange og er endda lavet til en film også. Filmudgaven, instrueret af Rob Marshal, vandt seks Oscars. De to største priser var for bedste film og bedste birolle til Catherine Zeta Jones.

Filmen blev en stor anmelderrost succes. Numrene fra musicallen i den er fantastiske, og den har en Cabaret lignende æstetik, som vil fange dig lige fra starten. Men hvad sker der “bag ved scenerne” i denne film?

Filmversionen af Chicago er en optagelse af en musical, og den musical kommer ikke ud af ingenting. Det er faktisk en optagelse af et stykke fra 1926, skrevet af journalisten Maurine Dallas Watkins.

Hun arbejdede for Chicago Tribune og dækkede mordene, som rystede byen i sin grundvold. Sensationsjournalistikken havde fundet sin begyndelse, og morderne blev sande berømtheder. Det var Beulah Annan og Belva Gaertner, og de havde begge dræbt deres elskere.

Efter at stykket kom ud, blev der lavet nogle film på det, den første fra dengang, det var stumfilm. Senere blev Chicago til den musical, den er i dag, derefter en filmversion, som vi fokuserer på.

De to hovedroller fra filmen Chicago

Kvinder i 1920’ernes Chicago

Lad og gå tilbage til 1920’erne i byen Chicago. Det er tiden mellem de to verdenskrige, inden den store depression. Det er en jazztid, de brølende 20’ere og kvinderne har lige fået stemmeret i USA. Nogle kvinder begyndte at blive økonomisk uafhængige, og der kom mange forandringer især for kvinderne.

Bare tænk på den radikale forandring i deres måde at klæde sig på. De lagde korsetterne væk og gik efter en stil, hvor de ikke skulle vise deres former så meget. Skørterne blev også kortere sammen med deres hår. 20’erne var absolut en af de perioder, der ændrede meget for kvinderne.

Nogle kvinder begyndte at drikke, ryge, spille musik og gå ud de steder, hvor mænd gik i byen. Et af resultaterne af dette blev, at deres drømme begyndte at række ud over de daglige pligter i husholdningen og man ville gerne være den perfekte kvinde… Desværre var det ikke en nem vej, og det tog ikke lang tid for dem, før de mødte modstanden.

Chicago er en spektakulær musical, som gengiver alle disse ting meget fint, helt ned til jazzens rytmer. De to hovedroller er et par kvinder fra den tid. De har forskellige liv, men de har de samme drømme og håb, og deres veje krydses i et fængsel:

Velma Kelly

Velma Kelly er en sanger og danser i Chicagos Onyx Club. Hun er den helt store stjerne og laver et show med sin søster, Veronica. De to søstre har altid lavet det sammen, og deres stykke er værd at se i Chicago. Men en dag kommer Velma for sent til forestillingen og fortsætter uden Veronica.

Mens hun er på scenen kommer politiet og arresterer hende for at have myrdet sin søster og sin mand. Hun havde fundet ud af, at de havde haft sex sammen, så hun dræbte dem. Velma ender i fængsel, og der møder hun Roxie Hart.

Roxie Hart

Roxie Hart er en ambitiøs ung kvinde, der bor i Chicago, hvor berømmelse betyder alt. Hun klarer sig takket være sin mand Amos Hart. Han har et godt hjerte, men han er ikke “den skarpeste kniv i skuffen,” og han besidder ingen store drømme.

Roxie derimod drømmer om at blive berømt og slå igennem på de populære klubber i Chicago. Hun har så store ambitioner, at hun vil gøre alt for at opnå disse drømme. Her dukker Fred Caseley så op. Han lover Roxie, at han vil kontakte sine forbindelser og skaffe hende et show, hvis hun vil have sex med ham.

Sådan indleder de en hemmelig affære. I det mindste indtil Fred bliver træt af Roxie og indrømmer, at han har lavet et væddemål om, om han kunne have sex med hende, og at han slet ikke har nogle kontakter i den verden og da slet ikke nogen hensigter med hende. Fuldstændig ude af sig selv af vrede skyder hun Fred, og han dør. Roxie ender i fængsel for sin forbrydelse, hvor hun møder Velma Kelly.

“Hvem sagde, at drab ikke er en kunst?”

-Roxie Hart, Chicago-

Chicago, rent teater

I starten kommer de ikke godt ud af det med hinanden. Roxie har altid beundret Velma og vil gøre alt for at komme nær hende. Velma ser ikke ud til at tage sig af det og ignorerer Roxie fuldstændig. Men deres roller byttes om, da pressen begynder at skrive om Roxie. Al denne opmærksomhed ender med at skubbe Velma Kelly til siden. Her starter Velma så på at gøre alt for at komme tæt på Roxie, som nu ignorerer hende.

Chicago handler om farerne ved berømmelsen og ved at have for store ambitioner. Som du kan se i filmen, bliver du vidne til en kamp mellem to mordere. De har begge den samme advokat, Billy Flynn, de har begge stor succes i medierne, og de har de mest efterspurgte sager i retten.

Roxies drøm er endelig gået i opfyldelse: Hun er blevet berømt, og hun er blevet mere kendt end Velma Kelly.

Berømmelse er alt i Chicago, og som man siger, så er “dårlig omtale bedre end ingen omtale.” Roxie var ingenting, inden hun kom i fængsel. Men efter mordet bliver hun en stor berømthed. Derfor er hun overbevist om, at når hun kommer ud af fængslet, vil tilbuddene regne ned over hende, og hun vil blive en stor stjerne i en musical.

Roxie ser mordet, som hun begik, som en genvej til sine drømme.

Velma var derimod allerede en stjerne, da hun begik sit mord. Hun kunne ses overalt i byen inden sin forbrydelse, og da Roxie begynder at få medvind, mister Velma sin.

Pressen

Pressen spiller en afgørende rolle i filmen. Som du kan erfare, har den ganske meget magt og indflydelse til at kunne manipulere. Alt, hvad der skal til nogle gange, er blot omtale, og så kan vi lide vedkommende og hade en anden. Vi er ikke kritiske, og vi bliver båret med af sensationerne. Det vises tydeligt i Chicago, hvor selv de små piger vil være som Roxie Hart.

en scene fra filmen Chicago

Loven

Det samme sker med retfærdigheden i filmen. Deres advokat, Billy Flynn, er en mand uden moral, og han taber aldrig en sag. Han er ligeglad med, om klienten er uskyldig eller skyldig. Alt, hvad der er interessant for ham, er de 5.000 dollars han modtager i honorar.

Det er alt sammen teater for Billy, og han spiller sin rolle perfekt. Han oplærer sine “medvirkende” og får dem fri. Men det betyder samtidig, at uskyldige dør og de kriminelle går fri. Loven er ikke lige for alle.

Penge

Penge er en anden stor medspiller i filmen. Billy Flynn er ikke den eneste, som er interesseret i dem, det er Mama Morton også, en korrupt vagt i fængslet. Der er ingen moral i Chicago. Journalisterne vil have nyt “frisk blod,” og resten er lige meget.

Det er så ikke bare noget, som sker i filmen, for sådan er det også i det virkelige liv. Der er masser af eksempler på mordere, som er blevet berømte som Charles Manson.

Det begynder at gå op for Roxie og Velma, at deres fjendskab ikke just gavner dem. De indser, at de kan opnå mere ved at samarbejde. Til slut var deres berømmelse kun midlertidig, ligesom alt andet i sensationspressen. Det var bare et kort øjeblik, og når der begås et nyt mord, vil de være glemte.

Berømmelse, retfærdighed, penge og pressen er alle en stor del af filmen. De er ligesom de bærende kræfter for det rigtige teater: Et stykke om Chicago spillet til tidens jazzrytmer.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.