Ægte skønhed kommer indefra, ikke udefra

Hvilke træk gøre folk smukke? Det handler uden tvivl ikke om fysisk udseende, men om at være os selv.
Ægte skønhed kommer indefra, ikke udefra
Ana Gorrochategui

Skrevet og kontrolleret af psykolog Ana Gorrochategui.

Sidste ændring: 12 april, 2024

Der er ingen konkurrence på denne planet, der kan bestemme, hvem den smukkeste person i verden er. Langt fra hvad vi normalt ser, læser eller hører, så er skønhed en holdning. I modsætning til hvad vi normalt tænker, så kommer ægte skønhed i virkeligheden indefra. Ydre skønhed er overvurderet. Det får os til at spilde så meget tid på at forfølge æstetik, at vi glemmer, hvad der virkelig betyder noget. Det vigtigste er den indre skønhed.

Der er meget skønhed i verden. Mennesker kan finde skønhed i næsten hvilken som helst form for kunst, objekt eller levende væsen. Vi har evnen til at bemærke den og passionen til at beundre den. Men når det kommer til mennesker, ser konceptet anderledes ud. Vi glemmer, at enhver person kan være smuk udover det fysiske. Langt udover vores ubetydelige udseende.

Ægte skønhed betyder at være modig

At være modig betyder ikke at leve uden frygt. Det betyder, at man stopper med at flygte, ser frygten i øjnene og er i stand til at overvinde den. Det kommer ved at lytte til og respektere os selv, og bringer os tættere på personen, vi gerne vil være. Nedenfor kan du se nogle af de fordele, modige personer nyder godt af.

Modige personer lytter og erkender sine følelser

I stedet for at flygte fra, hvad de føler, drager de fordel af deres følelser, så de lærer sig selv bedre at kende. De accepterer både negative og positive følelser. De dømmer ikke sig selv ud fra, hvad de føler. Når vi begynder at afklare vores frygt og usikkerheder, kan vi reflektere over dem, og hvor de fører os hen. Derved kan vi handle på en logisk og balanceret måde.

Person holder papirhjerte i hånd

Modige personer accepterer at tage ansvar for deres handlinger

De har ikke ondt af sig selv, eller prøver at finde nogen at skyde skylden på. De fokuserer på, hvad de kan gøre bedre, og arbejder henimod det. Når vi føler, at vi har gjort noget forkert eller lever gennem uretfærdighed eller fiasko, er vores attitude vital. Modige mennesker gør, hvad de kan for at komme tilbage. De prøver nye muligheder og alternativer af. Alle kan begå fejl, men ikke alle kæmper videre. Hvordan håndterer du dine fejl eller nederlag?

Den modige person konfronterer forandringer

Forandringer er en del af livet, og at modsætte sig dem er ligesom at kæmpe mod tidevandet. Modige personer forsøger at vende forandringerne, der sker omkring dem (og som de ikke selv har valgt), til noget positivt og bruge dem som springbræt i livet. Forandringer kan være skræmmende, men når vi undgår dem og ignorer vores følelser, følger vi ikke med livets strøm.

Modige mennesker forstår, at vi ikke kan gøre alle glade

Ingen kan gøre både sig selv og alle andre glade på samme tid. Det er logisk, at vi bekymrer os om, hvad de personer, vi elsker, synes. Men hvis vi sætter disse meninger før, hvad vi selv tænker og føler, så placerer vi os selv i baggrunden. Det er vigtigt at prøve at opretholde en vis loyalitet over for sig selv. Det betyder ikke, at vi er nødt til at såre andre, men bare at vi sørger for ikke at såre os selv.

Mand står ved vindue og tænker

Modige personer tager en beslutning

Nogle gange er det lettere bare at følge med strømmen, selvom det ikke fører os derhen, hvor vi gerne vil være. Modige personer tager beslutningerBeslutninger har det med at skræmme os, og det er helt normalt. At vælge én vej betyder at fravælge en anden. Vi må dog samle mod og beslutte os for at se fremad. Hvad med dig? Tøver du med at tage en vigtig beslutning?

De smukkeste mennesker er naturlige

Nogle gange skal vi tage en specielt vigtig beslutning. Vi bør tage afstand fra andre menneskers forventninger, sammenligninger og krav, for at kunne være os selv. Vi skal lære at leve uden ekstra sødemiddel, konserveringsmiddel eller tilsætningsstoffer. Vi skal bare være os selv, hverken mere eller mindre. Dette betyder ikke, at vi adskiller os fra andre mennesker eller situationer. Det betyder, at vi kommer tættere på os selv.

“Selvom du piller bladene af, fjerner du ikke blomstens ægte skønhed.”

– Rabindranath Tagore

Kvinde går på smukt landskab

Når dette sker, vil vores indre øjne ofte modsætte sig, men på længere sigt bliver udsigten til et meget mere harmonisk landskab. I løbet af processen, vil du indse, at du har ignoreret dig selv. Du vil komme til fornuft, hive dig op, give dig selv et kram og beslutte dig for at passe på dig selv, ligesom du fortjener – med kærlighed. Med tiden bliver du mere følsom overfor din indre ægte skønhed. Du vil forstå, at ægte skønhed ikke kommer fra creme, og at den ikke forsvinder med årene.

Du indser, at ægte skønhed består af at tænke mindre og flyde mere… helt naturlig.

Dette betyder, at du glemmer filtrene, blikkene og meningerne. Det betyder, at du finder en måde at være i forgrunden på og tager hovedrollen i din egen historie. Når du er modig og lytter til dig selv, bliver du den smukkeste person i hele verden for den person, der altid er der for dig. Dig selv!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.